Endelig lykkedes det at få besøg af Tina, Janni, lille Olivia på 10 uger og de 2 frækkerter til JRT’s: Bertram og Lexus

Da Bertram og Lexus ikke havde fået mødt Aidan før, blev de introduceret en ad gangen ude i haven og Lexus og Aidan må siges, at være på bølgelængde. Løbe-leg gik ‘over stok og sten’. Bertram fortalte Aidan, at han godt kunne glemme ham, men det forstod Aidan ikke (eller også mente han ikke at Bertram virkelig kunne mene det….) og så fik han bølle-bank. Aidan fik heldigvis rystet oplevelsen af sig og legede videre med Lexus, som om intet var hændt. Pyha.

Her til morgen mødte vi en af morgen-kæresterne og Aidan reagerede helt som han plejer (læs: Leg med mig).

Her til formiddag fik jeg checket indløbne telefonbeskeder fra i går (telefonen havde fået puttet sig under bunden i træningstasken….. Godt man kan ringe til den og gå efter lyden ). Den ene besked var fra Erik Martinussen fra Hundeklubben Lyngby, der tilbød en plads på et rally-hold søndag morgener Hvor fantastisk sødt af ham. Da jeg jo selv skal være instruktør i MBS så har jeg sprunget til, så lille Aidan også kan lære at skulle bruge hovedet….. (optimist må man jo være )

Grundet mørket på denne årstid er der mange aftenlufteture, der foregår på DTU’s arealer.

Noget skal vi jo lave – ud over at gå altså – så jeg prøver at få Aidan til at hoppe op på sten, balancere på kanter, gå på trapper og opleve automatiske døre, der åbner når man nærmer sig.

I går aftes var Aidan så hjemmevant, at han bare tog trappen op til Bygning 101 og gik ind, da døren gik op, så jeg tror, at han er klar til skolegang på DTU !! thi hi

Senere kom vi til nogle kæmpestore udluftnings’kasser’, som Aidan i fuld fart sprang op på i tiltro til, at de var dækket med et fast materiale. Det var ganske underholdende at se ham i lettere panik, da han opdagede at dækket var ‘hullet’, som de riste vi mennesker har liggende foran visse havedøre blot i meget mindre udgave. Aidan er heldigvis ikke til at slå ud, så da han nu havde taget flere skridt ind på ‘kasssen’, så tog han bare flere skridt for at komme ud til kanten og ned igen. De efterfølgende kasser ‘overså’ han helt. Nu bliver det spændende om han kan huske det, næste gang vi kommer forbi

Aftenturen blev afsluttet på kirkegården, så Aidan kunne få lov at løbe løs. Det var næsten første gang, at vi var der alene (ellers har det kun været sammen med Carina, Sookie og Vini). Da Aidan haltede for en 10 dages tid siden efter en fælles luftetur (lang!) tænkte jeg, at det var en god idé at gå alene og kortere, så han ikke fik løbet helt så meget, som når der er 4-benede legekammerater. Benet holdt fint. Efter en masse gø’en, da han blev sluppet fri, endte han med at være Dyden selv, der gik lige ved siden af mig helt uden snor !!! Måske det lille pus er mørkeræd ?!?

Carina inviterede Aidan og mig med på en hvalpetur sammen med en mindre flok border collie hvalpe. Dén slags skal ikke siges 2 gange til os, så klik her og se en masse billeder fra turen. Jeg har ikke slettet nogle af de uskarpe, da jeg synes, at de enten viser nogle sjove benstillinger eller viser, at der er fart på den lille fyr til Aidan.

Aidan fik vist løbet mere end alle border collierne til sammen, men det er jo lige ham, så det var han ikke spor ked af.

Herhjemme igen virker han ikke træt……. Det er altså utroligt, hvad han har af energi.

Jeg har lagt lidt flere billeder fra den 31. december 2011 i et lille galleri, som du kan se, hvis du klikker her.

Der er et billede af Fabi, der klog som han er, tager de konfetti-bidder som Aidan møjsommeligt har ‘skabt’ og bytter dem til en godbid hos de to-benede mennesker. Se, dét er erfaring. Aidan kigger med store øjne på Fabi, men har ikke regnet fidusen ud endnu.

Eftermiddagslufteturen gik til Dyrehaven. Vi parkerede ved Ravnholm og håbede på at undgå fyrværkeri, men vi var kun nået ud af bilen, da det første blev affyret. Vi var enige om, at det måtte være fra Nærum at det kunne høres. Vi satte kursen mod Strandvejen, men da vi gik parallelt med den, så var der alt for meget fyrværkeri, så vi endte med at vende om og tage en smutvej for at komme ind i skoven hurtigst muligt. Pludselig befandt vi os midt blandt en stor flok kronhjorte og så var gode råd dyre. Lars besluttede sig for at brunst-tiden var overstået og at de ikke ville angribe, så vi fortsatte…. Heldigvis havde han ret og da jeg havde det nye kamera med i lommen fik jeg lejlighed til at tage et par billeder.

Om aftenen havde vi besøg af Carina samt Sookie og Vini. Vini havde desværre ‘lavet en ulykke på sig selv’, så hun var halt. Derfor tilbragte hun det meste af aftenen i et bur – til stor utilfredshed for hende selv som for Aidan. Hundene fik så en masse kødben for at få noget andet at tænke på og de tyggede så energisk, at de alle 4 sov sødt da det blev midnat, så det blev den roligste nytårsaften efter vi har fået hund. Hvor heldige kan man være ?!?! DEJLIGT

Vores kære lille Aidan syntes her til morgen, at han ville bidrage med forberedelserne til en god nytårsaften:

Først henter han papir i skraldeposen:

Så laver han konfetti (dette er bare en af flere bunker):

Og efter laaaang tid blev han alligevel træt af alt det arbejde:

Nu samler Aidan energi og kræfter til hans veninde Vini kommer på besøg.

GODT NYTÅR til alle fra den lille familie her på Kulsviertoften i Kgs. Lyngby.

Ih, sikken en dejlig juleferie vi holder herhjemme. Sove lidt længere end til hverdag, lange morgenture med hundene (og Lars), oftest ned til Mølleåen, formiddagskaffe med hjemmebagte boller til og enkelte dage er det blevet til en eftermiddagstur med Carina og hendes 2 piger, Sookie og Vini. Lige noget for Aidan, der har så meget energi.

Her er to billeder fra dagens morgentur – taget med det nye kompaktkamera, som jeg fik i fødselsdagsgave af Lars – og som vi er ved at lære at kende……

Og så lige et fra efter vi er kommet hjem og Aidan absolut ikke er træt…. Først fandt han 2 af Lars’ strømper og dernæst så gik han i gang med at tømme papirkurv…..