Blog

maj
26
1. plads og endnu en pind i SP1

tidspunkt: kl. 09:05
forfatter: Lone

Skærtorsdag var vi i Gundsølille til AG-stævne. Vejrudsigten i ugen op til stævnet havde mildt sagt ikke været rar at læse, så det var med stor ‘spænding’ at vi drog af sted. Himlen havde mange og mørke skyer, men heldigvis holdt det tørvejr indtil ½ times tid midt på eftermiddagen. Da fik vi til gengæld torden og hagl og vi fik testet om teltene var tætte! Min reparation sidste år med silikone viser sig heldigvis at holde tæt.

Dagen startede med AG1, hvor Fabi vist fik en del fejl – muligvis 2 feltfejl og så en vægring ved en tunnel, så det var ikke den bedste start. Næste løb – efter ‘opladning’ af fører med kaffe og wienerbrød (!) var SP1. Jeg så lige på de store hunde løbe og uha – den så lidt uhyggelig ud, idet der var en kombination i den fjerne ende af banen, som vi havde prøvet til træning i tirsdag og som ikke var gået godt…..! Men heldigvis var bekymringen spildt – Fabi kom fejlfrit igennem og endda i hurtigste tid, så det blev til en såvel en pind som en 1. plads! Jubiiiii !!!

Efter nogle timers venten incl. lidt udsættelse pga regnen blev det tid til AG-Å. Her fik vi muligvis en feltfejl på bommen – Jette mente dog ikke at dommeren havde markeret, så måske den var god nok. Desværre så gik det løb så stærkt, at da jeg kom til et vanskeligt sted – for mig som fører – så fik jeg kludret lidt i det og det endte med at jeg kom på den forkerte side af slalom’en i forhold til hvad jeg gerne ville have været og resultatet af det blev at Fabi ikke fik en godkendt indgang, så det blev til en fejl der. Øv – det var godt nok ærgerligt for ellers gik det meget bedre end forventet.

Så luftede vi og da vi kom tilbage var der lidt forvirring i lejren om hvorvidt der var benegennemgang for mellem-hundene i SP-Å, så jeg løb derned og Lars B forklarede at for at speede afviklingen op, var det tilladt at gå banegennemgang. Jeg så straks en chance for at komme lidt tidligere hjem, så fluks drønede jeg lige rundt og fik endda arrangeret at vi var første ekvipage, da konkurrencen startede. Desværre så endte Fabi med at tage et forkert spring inden en tunnel, så vi blev diskede. Da jeg luftede efter løbet tænkte jeg at jeg jo skulle have været på den anden side af springene op til tunnelen for at holde ham væk fra det spring. Men sådan kan man jo altid være så klog bagefter!

Skidt med det – vi havde fået en pind i SP1 og vi kunne endda pakke et tørt (nok) telt ned efter en dejlig og hyggelig dag.

Vi sluttede med et MBS-fælles billede, som jeg håber at få en kopi af fra Kate, så jeg kan få det her på siden.

Comments are closed.

Kalender

maj 2006
M T O T F L S
« apr   jun »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  

Kategorier