Blog

maj
29
En 1., 2., 4. og 8. plads på Bornholm lørdag!

tidspunkt: kl. 21:31
forfatter: Lone

Vi vågnede til en dejlig solskinsdag! En kort luftetur med Fabi, bad, morgenmad og så af sted til stadion, hvor vi nød ikke at skulle sætte telt op! Annette var i gang med at bygge bane, så det var jo helt velkendt.

Vi startede med Spring Åben, hvor der var en ikke så nem slalomindgang, som jeg satsede på at Fabi ville klare, men desværre, så gik det ikke godt. Der skulle to forsøg til og dermed 10 fejl.

Næste løb var Spring 1, hvor vi endte med ikke blot at løbe fejlfrit, men også at vinde !! Og ikke nok med det – det blev så til 3. og sidste pind, så vi rykkede også op i klasse 2 !

Charlotte og flere andre opfordrede mig til at skynde mig at melde til i SP2, og til sidst så endte jeg med at gøre det.

I det løb kom jeg vist til at træde på stakkels Fabi i en kombination, hvor jeg skulle gå skråt bagud og så få ham ind foran mig. Et eller andet gik galt, så PIV og bang, så lå jeg nærmest hen over Fabi. Stakkels, stakkels Fabi. Jeg kiggede på Annette for at se om hun havde diskvalificeret mig, men det så ikke sådan ud, så vi fik løbet færdigt og endte med en fejl (det må nok siges !) og en 4. plads.

Så var der præmieoverrækkelse og vi havde jo vundet SP1, så vi skulle øverst på præmieskamlen. Der var bornholmsk keramik – en vase – samt Hills hundefoder som præmie. Alletiders.

Derefter var det tid til Agility-løbene. Vi startede med AG Åben, hovr Fabi for første gang nogensinde tager alle felterne og da resten også er rigtigt løb vi sådan et løb fejlfrit for 1. gang nogen sinde! Jamen – jeg var klar til at flytte til Bornholm med det samme, så lykkelig var jeg ! Det løb giver en 2. plads og vores første DM-udtagelse! Wauw. Bagefter griner vi sammen med Karsten og Charlotte om hvilke vibrationer Annette havde udsendt mens Fabi løb over feltforhindringerne siden han tager felterne så pænt….

Sidst på dagen skal vi løbe AG1 og banen ser rigtig lovende ud. Det er med store forventninger at jeg går frem til start, løber og efter 2 spring er det bommen, men hov – hvor er Fabi ? Jeg må prøve noget andet jeg heller aldrig har prøvet før – se tilbage på banen og der lige før andet spring, står Fabi og ønsker ikke at springe!?!?! Af alle hunde i verden havde såvel jeg som alle, der ellers kender Fabi, aldrig regnet med sådan en opførsel. Efter en masse lokken, lykkes det at få ham over springet, men derefter løber han ud af banen. Fabi havde halen mellem benene, så der var noget frygtelig galt!

Karsten går ind på banen, da alle er færdige og mener at nummerskiltet ved spring nr 2 har blændet Fabi, så han ikke turde løbe videre. Jeg kommer også ind på banen og må give Karsten ret i at de blænder helt vildt i hundehøjde. Sikken en afslutning på dagen. Nå, men indtil da havde dagen været helt igennem fantastisk, så vi går til fællesspisning med godt humør.

Comments are closed.

Kalender

maj 2006
M T O T F L S
« apr   jun »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  

Kategorier