Jeg har forsøgt at træne slalom ved at vippe pindene i den faste slalom vi har til træning, men så løb Fabi bare helt udenom, så det  duede ikke. Så prøvede jeg med mine egne pinde, vippede dem og det gik lidt bedre – men jeg skulle holde på Fabi inden han løb ind i slalom, så det var heller ikke en løsning. Det bliver man jo diskvalificeret på i konkurrencer. Andre agility-hundeejere har fortalt at de har haft samme problem og det har taget mellem 3 og 12 måneder at løse, så humøret har været noget lavt de sidste uger…. Vores succes varede knap dage – nærmere kun timer…! ak akI søndags mødte jeg så Inge D F, og hun sagde, at jeg skulle sætte snore på pindene (1,5 m lange, ud til en pløk og så i 90 graders vinkel ud fra pindene i starten). Det prøvede jeg så i tirsdags og det var straks bedre! Carina siger, at det er fordi Fabi nu een gang har lært at pindene skal stå lodret og så dur det ikke at vippe dem. Det med snorene syntes han var lidt mærkeligt første gang han løb ind i slalom, men derefter var det helt ok. I slutningen af aftenen lykkeddes det 2 gange at få ham igennem helt uden snore og anden hjælp. Vi er dog ikke helt tilbage ‘i form’ endnu - det lykkedes nemlig ikke efter 5 spring og dermed i fuld fart, så der skal mere til inden det vil virke i konkurrence. Men, men - jeg er straks mere optimistisk nu end jeg var før.

Efter en relativ hård, men meget hyggelig lørdag med Theis’ fødselsdag, opsætning af baner i Hillerød samt endelig firmafest i Lars’ firma med deraf lidt nattesøvn, ringede vækkeuret søndag morgen kl. 6.00! Uargh! Nå, men op og af sted kom vi. Det var allerede ganske varmt – meteorologerne havde lovet mindst 26 grader og kun lidt vind. Min tjans med at være dommersekretær fik jeg lov til at vente med at starte til efter jeg havde løbet mit første løb ca. 9.30.

Fabi startede som skudt ud af en kanon, så desværre var jeg ikke forrest efter 3. forhindring, så jeg kunne give en “se her” kommando inden slalom, men måske det alligevel var lige meget for Fabi gentog den fejl, som han sluttede torsdagstræningen med. ØV. Hvad kan jeg lære af det? Gå aldrig hjem fra træning med en fejl til sidst! Tja, jeg kan jo ikke undskylde mig med, at jeg ikke havde hørt det før, men nu har jeg følt konsekvenserne på om ikke egen krop, så med Fabi.

Jeg var mest stemt for at trække Fabi fra resten af løbene, så han ikke fik indlært en forkert slalom ‘for godt’, men Lars mente at det var tosset, Tina mente, at jeg jo stadig havde en chance for at han ville tage slalom rigtigt og endelig mente Carina, at jeg bare skulle løbe og have det sjovt, disk’ning eller ej. Så jeg valgte at løbe alt hvad vi kunne og så være så ligeglad som muligt med diskningerne.

Fabi endte med at lave den samme fejl i samtlige 4 løb, så resultatet var 4 diskvalifikationer ! Så dårligt er det aldrig gået før. Alt andet gik ellers rigtig godt. Så godt at selv dommeren i det sidste løb, Spring åben, klappede af os, da vi var færdige og Dennis sagde, at Fabi var rigtig god at se på en agilitybane. Så lidt godt var der da alligevel den dag.

Næste mål er at få rettet den slalom ind igen!

Fotogalleriet indeholder bla. billeder fra DKK Kreds 8 Bornholm’s agilitystævne den 26 og 27. maj på Nyker stadion. Billederne er taget med vores nye Canon ESO 350D digitale speglrefleks kamera og de første rigtigt gode billeder vi har taget af Fabi og Lone i fuld fart på agilitybanen – vores gamle digitale kompakt kamera var simpelt ikke hurtigt nok til at følge med Fabi og Lone. Galleriet indeholder desuden en række portrætbilleder af Fabi (og Lone) taget på en tur rundt på Bornholm dagen efter stævnet.

Så blev det tid til endnu et AG-stævne og denne gang i Køge. Stakkels Lars blev forment deltagelse af skræk for at Fabi skulle huske noget fra Bornholm…. Heldigvis tog Fabi og jeg af sted i dejligt solskinsvejr, så det skulle ikke blive et problem. Da vi ankommer til Køge er der masser af ledige teltpladser?!?!? Jeg lærer at det er et mindre stævne og da der stadig var 2 baner, så var der masser af plads til telte. Hvor dejligt.

Fabi har fundet sit helt gamle ‘jeg’ frem igen – han flyver fra felt-forhindringerne i AG-løbene, som var han Supermand selv…!!! Tja, det er jo på godt og ondt, men jeg er nu rigtig glad for at han igen løber i FULD fart – gerne 3-4 forhindringer foran mig og så er det jo at det kniber med at få ham styret helt rigtigt og det giver lidt disk’ninger. I vores nye klasse, SP2, ender han med en 2. plads selv om vi har een fejl – der var kun een fejlfri og hun vandt så.

Dagen slutter med en ordentlig regnbyge, men hjemturen ender med at blive i solskin, så værre var det heller ikke. Hjemme tager udpakning af bilen så længere tid end ellers – alt skulle vaskes af for mudder. Var der lige een, der mindedes de gamle dage som spejder ?? ha ha