Fabi kunne have vundet hvad som helst
kategori: Agility
forfatter: Lone
Efter pause i træningsplanen og fravær i sidse uge pga medicin, så tog vi til agility-træning i går aftes. Fabi var måske nok lidt rigeligt ‘tændt’, så han gøede og gøede, men hvad betyder det – ud over dårlig hørelse til ejeren – når kære, lille Fabi-bassemand ikke tyvstartede, løb slalom, som var det det mest naturlige her i livet, tog felterne på felt-forhindringerne og hvis føreren (mig) lavede en handlings-fejl, så evnede han at stoppe og dreje uden om forhindringerne. Så hvis ellers føreren gjorde tingene rigtigt, kunne Fabi have vundet hvad som helst, hvis altså træningen havde været en konkurrence..!! ha ha Nu kan jeg slet ikke vente, til det bliver tid til mere træning for at kunne se ,om det virkelig er sandt dette her ! For så kunne det da være at lektien er, at nogle gange er en pause en RIGTIG god idé, hvis ens hund pludselig begynder at lave fejl.