Blog

dec
21
Fabi på jagt efter en hare !

tidspunkt: kl. 10:27
forfatter: Lone

GYLP! I søndags var Carina og jeg ude for at gå spor med hundene ’som sædvanlig’ og ganske som sædvanlig slap jeg Fabi fri, da jeg tog ham ud af bilen. Det plejer ikke at være et problem, men lige i søndags var der en hare, der valgte ikke længere blot at gemme sig i højen mit på p-pladsen, men at løbe væk. Det opdagede Elliot og Fabi og vupti, så var de ude af syne. Elliot er jo en klog gammel hund, så han stoppede efter ca. 10 m og luntede tilbage, men Fabi fortsatte! Nu skulle han vise onkel Elliot, hvor hurtigt han kunne løbe, tror jeg han tænkte….!!! thi hi

Indkald virkede ligesom ikke rigtig….. så jeg måtte op over diverse bakker og diger i gummistøvler og ud for at se om jeg kunne se ham i det fjerne. Det lykkedes heldigvis og han blev indfanget og sat i snor. Så har vi også prøvet en hare-jagt! Den hund, den hund.

Spor gik ok. Det var desværre allerede blevet temmelig mørkt, så jeg havde svært ved selv at se sporet. Fabi mistede det vist undervejs – muligvis fordi Carina gik rundt med fotoapparat for at tage nogle billeder, men reelt nok fordi han havde for travlt og jeg stoppede ham ikke. Heldigvis fandt han det igen og så gik det over stok og sten frem til dåsen med hundemad. Dåsen er lukket, så jeg ikke skal bekymre mig om andre dyr, der spiser af den eller kravler op i den, mens vi venter på at sporet ‘dufter af’. Fabi har lært at jeg kommer og åbner den, så snart han har fundet den. Det er bare så sjovt.

Comments are closed.

Kalender

december 2006
M T O T F L S
« nov   jan »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Kategorier