Da jeg ringede for at få resultatet af Fabi’s allergitest fik jeg at vide, at han var allergisk og at jeg skulle komme til klinikken for at høre nærmere! Jeg var faktisk i tvivl om, hvorvidt det nu var seriøst eller blot lidt for sjov, men det viste sig at være ganske seriøst. 26 ting er Fabi allergist over for og heriblandt hvede (som der er i pasta), ris (som der er i næsten al hundemad) og fisk (som jeg havde givet som skånekost) – så det var sandelig ikke så sært at hans mave ikke blev bedre ! Stakkels lille Fabi. Heldigvis hjælper den nye specielle anti-allergi hundemad og når vi ellers sikrer at Fabi ikke får noget som helst andet (ingen godbidder af andre på lufteture, til træning) eller finder et gammelt kødben i hans kurv med hundeting, så er hans mave perfekt! Og ih hvor vi alle nyder det! Det gælder også Fabi, der atter har fået et godt hundeliv i stedet for ondt i maven, kvalme og diarré.