I dag er Fabi med på arbejde, da Elliot , som vi passer i disse dage, kom til at jage en hjørnetand i hans pande, så nu har han et en ‘stor’ hudafskrabning…. Det bliver nok til endnu et lille ar som minde om gamle Elliot….
Nå, ellers går det jo utrolig fint med at passe Elliot – jeg var ved at hælde hundenes morgenmad op nede i kælderen og af hensyn til Elliott’s gamle knogler, havde jeg lukket lågen til kældertrappen. De 2 hunde stod så og var helt vilde i varmen for at få først/komme ned i kælderen og da døren til stuen også var lukket, må der lige pludselig være bleve for trangt for dem begge og det gik altså så ud over Fabi.
Fabi havde ikke spor lyst til at være alene hjemme med Elliot, så jeg tog ham med på arbejde og det synes han vist er ganske hyggeligt.
I går til HH-AG træning gik det rigtig godt. Der var mange afbud, så jeg var den eneste fra det normale ‘kl. 19.10 hold’. Jeg fik trænet lidt ‘slæbearm’ med Fabi ude på P-pladsen og det havde en utrolig god effekt, da vi bagefter skulle løbe på banerne. Jørgen fortalte os også, at hvis hunden allerede kunne se tunnel-indgangen 2 spring tidligere, så skulle man undlade at sige ‘spring’, men kun ‘tunnel’ – så skulle hunden nok tage springene på vej til tunnelen – og han havde sandelig ret igen ham Jørgen!
I går tog vi også afsked med Marie som AG-instruktør – snøft. Hun vil nu hellige sig sine studier til bygningsingeniør på DTU.. så heldigvis har vi hende stadig i lokalområdet…..