Så oprandt den store dag, hvor Fabi og jeg skulle til vores første rally-lydighedskonkurrence. Det var med lidt nerver (typisk mig !!!) at vi drog af sted mod Albertslund tidlig søndag morgen. Vi ankom som den sidste ekvipage (er I nr 29?) og i perfekt tid nogle minutter inden banegennemgangen. Det blæste rigtig meget, så selv om termometeret sagde +5 grader, så føltes det rigtig koldt. På Vestegnens åbne vidder var der ikke skyggen af læ, så det gjaldt om at minimere tiden ude i den fri luft. Det havde vi så klaret til UG med kryds og slange indtil videre.

Dommeren gik banen og fortalte os et par tips undervejs, eksempelvis hvor man skulle holde ekstra afstand, for at hunden ikke skulle blive bange for skiltet – det var jo trods alt begynderklassen, så den slags kan ske. Dommeren (Frank Kuhfeld) virkede lige så rar, som rygterne sagde.

Efter banegennemgang luftede jeg Fabi rundt på det kæmpestore areal. Først på den modsatte side af partkeringspladserne, men dér var en del store, løse hunde, så vi trak tilbage til det velkendte territorie. Så tog vi turen op ad ‘bjerget’ – helt op til toppen, hvor udsigten desværre var hæmmet af dis, men man kunne stadig se meget langt væk.

Derefter gik vi lige forbi konkurrenceområdet for at chekce op på, hvor langt de var kommet, og det var sandelig allerede nr. 13, der kom ind. Det var dejligt. Jeg tog dog alligevel Fabi med over i bilen 10-15 minutter for ikke at blive for kolde. Da vi kom tilbage, var der kun 5 hunde til det var vores tur. Det var jo helt perfekt. Så kom der gang i kontaktøvelserne = godbidderne ‘fløj’ lige ned i Fabi’s mund i en lind strøm! Vi måtte også lige øve “sidde foran” et par gange – den havde vi sjusket for meget med, så den fik Carina strammet op, da vi var ude at smugtræne i går.

Da hunden før os går ind, nærmer vi os Start – og desværre begynder Fabi at gø – måske fordi godbidsstrømmen aftog….. Pokkers også med den gøen for det kan vi få minus-point for. Dér var lige lidt krise. Vi starter og Fabi gør stadig, men efter første øvelse, der var ‘sit-dæk’ holder han heldigvis op. (Jeg talte med dommeren bagefter, og han fortalte, at hvis Fabi var fortsat med at gø til 2. øvelse, så havde han fået minus-point, så dér var vi heldige). Derefter går det faktisk ret fint rundt på banen. Den anden gang vi skal lave ‘spiralen’ var med hunden på ydersiden og desværre var der et eller andet, der var rigtig interessant uden for ringen lige dér, så Fabi trak lidt væk fra mig de 2 gange vi kom forbi, men ellers var han rigtig dygtig. Det var der også flere andre, der syntes. De kom hen og roste os bagefter!!!! Jubiii – det var bare skønt.

Der var kun ganske få hunde efter os, så det blev hurtig tid til præmieoverrækkelse. Den slags starter bagfra, og det begyndte at blive rigtig spændende, efterhånden som flertallet var blevet kaldt op, og vi stadig stod tilbage! Dommeren lavede også lidt sjov med det: “Så nu har vi kun 5 tilbage”. ha ha. Fabi og jeg blev kaldt op som nr. 4 med 97 point. Da man starter med 100 point og så får minimum 3, 10 eller 30 points fradrag, hvis der er noget, der er forkert 7 ikke så pænt, så havde vi altså fået 1 fradrag. Det var ærgerligt. Så tæt på de 100 point og så alligevel ikke. Hvis vi havde fået 100 point i den første konkurrence, var vi rykket lige op i den næste klasse. Nu må vi gå op i begynderklassen (mindst) 2 gange mere, så vi kan få de krævede 3 gange bestået. Men det er nu ikke det væste, der kunne ske. Det er ganske sjovt det her – og Fabi kan lide det, så det gør vi bare.