Blog

dec
21
Debut i indendørs agility i dag

tidspunkt: kl. 19:48
forfatter: larslone

Dansk Kennel Klub meddelte for få uger siden at de havde fået mulighed for at arrangere et jule-agilitystævne i Ølstykke hallen. Da vi indtil videre ikke havde løbet indendørs, idet det ofte siges at det er meget stressende, så tænkte jeg, at nu måtte tiden være kommet. Et julestævne, der ikke talte med i nogle af årets kåringer, kunne have færre deltagere og så måtte vi med. Desværre meddelte DKK så for en uge siden – at pga det lave deltagerantal – åbnede de for åbne klasser alligevel… og så var det lidt så som så med de få deltagere.. Nå, afsted tog vi kl 06.45 i morges ….!!!! Uarggh det er godt nok en uskik med så tidlige starter i denne sport..

På trods af navigatorens utallige forsøg på at sende os ned ad et utal af småveje og påståelse af at vi kørte på marker og ikke på veje, så lykkedes det at finde Ølstykke hallen til planlagt tid.

Stævnet kom ca. 15 minutter for sent i gang, men det er ingenting sammenlignet med de 2 timer, som stævnet var bagud efter 2-3 timer…… Det er godt nok utroligt, at det kan gå så galt. Heldigvis var det indendørs og som altid er man i godt og hyggeligt selskab, så det gik jo.

Første løb var et AG1 løb. Da jeg gik banen turde jeg ikke planlægge at skifte bagved slalom, så jeg ville gøre det inden springet lige inden slalom, men det betød, at Fabi troede at vi skulle over til balancebommen, så vi fik en vægring. Øv. Så det skulle vi ikke have gjort. Det glædelige var dog, at da Fabi først så slalom, så tog han den 100% korrekt og det har jeg jo ikke været vant til i mere end 2 år, så det var bare DEJLIGT! Senere faldt Fabi i ‘møllen’, idet han ikke stod så godt fast på kokos-gulvtæppet som han er vant til udendørs. Han rejste sig dog bare op igen og løb videre, så ingen panik hvad det angår. Til gengæld løb han så udenom næstesidste forhindring, der var et flyve-spring. Noget jeg absolut ikke ville have ventet mig af ham, men det er nok det med at det er meget anderledes at løbe indendørs. Så ialt 2 vægringer, der takseres til 10 fejl-points.

Næsten 5½ time senere er det så endelig tid til AG-åben løbet. Fabi er temmelig stresset inden start – bagbenene ryster på ham. Der er 3 spring og så skulle han ind i 2. hul i en tunnel. Noget jeg inden løbet anså for super-nemt med Fabi, men igen snydes jeg af gulvtæppe-effekten, idet Fabi ikke kan løbe så hurtigt som han plejer, så han er bag ved mig ved slalom og tager så det første hul – bag min ryg. Diskvalificeret! Øv igen. Resten af banen går dog ret godt – og igen må jeg glædes over den 100% korrekte slalom. JUBIIII.

Klokken var efterhånden blevet 16-17 stykker, så jeg vælger at droppe dagens sidste løb og kører glad og erfaringsrig hjemad til en stille aften (uden hunde-glam!!).

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website
Kommentar
 

Kalender

december 2008
m ti o to f l s
« nov   jan »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  

Kategorier