Øv øv, Fabi fik 2 fejl i 4. kvartals DAL bane, som vi løb i HH i lørdags. Det var en ret så svær bane med en svær slalomindgang, som Fabi dog klarede fint, men i den anden ende af slalom stod en balanceopgang og lokkede, men den skulle hundene ikke have. Nej, de skulle fortsætte 90 grader til venstre og over et spring. Ved banegennemgangen havde John (med Django) gennemskuet, at det kunne blive et problem at holde hundene længe nok i slalom’en, og han ville højre-handle slalom’en, men det mente jeg, ikke ville være et problem… Og som så ofte før – dér hvor man tror, at det vil være nemt, laver hunden fejl – og dér, hvor man tror, at det vil gå galt, går det godt. ØV
. Nå, men vi prøvede at tage slalom om 2 gange, og hver gang forlod Fabi den for tidligt. Sidste gang fik jeg så lokket Fabi ind i de 2 sidste huller og han fik taget den rigtigt. Resten af banen gik ‘selvfølgelig’ super fint….. mer’ øv. Nå, men bortset fra at jeg så også blev syg af at rende rundt i våde sko, så var det da en hyggelig formiddag. ‘Optimisten Lone’ undlod at skifte til de medbragte tørre strømper og gummistøvler, idet jeg håbede på en chance for at løbe banen igen (uden for konkurrence), men det lykkedes heller ikke, idet der kun gik ganske få sekunder fra sidste hund havde løbet til balancen var nedlagt. Og sådan en times tid eller halvanden gav altså ondt i halsen, feber mm. SUK. Heldigvis går det bedre nu.
Sidste nye om Lars er, at i går tirsdag var vi på hospitalet og de beholdt ‘den sorte satan’ alias støvlen, der gjorde det ud for gips. Lars venter nu på opkald fra hospitalets fysioterapeut, som skal overvåge hans genoptræning. Indtil da humper Lars så rundt med krykkerne igen for ikke at belaste foden så meget. Som Lars siger: “For hver gang han har været på hospitalet går han langsommere og langsommere, idet han kunne gå hurtigst, da han måtte bruge 2 krykker”
.