“Ikke noget alarmerende” med Fabi
tidspunkt: kl. 09:43
forfatter: larslone
Jubii, det lykkedes at finde en massør, der havde lyst til at massere Fabi i påsken! Fabi reagerede kun, når han ‘pillede’ nederst i ryggen – ellers lå han bare roligt og fandt sig i det hele. Hvor er det herligt at se ens hund blive vredet rundt, så eksempelvis forbenene kommer over hovedet! Jeg tror næsten Fabi blev 1,5 meter lang, når han blev strukket
! Bagefter kom jeg til at tænkte på, at Fabi næsten ikke havde haft afføring i 2 dage, så jeg kørte via vores lokale kirkegård hjem – og voila! Der var gevinst. En ‘prut’, der næsten var en border collie værdig, så dagens lys. Vi fik en tid til mere massage på onsdag for at se om det med det nederste af ryggen kan komme helt væk. Nu er jeg spændt på om det med afføringen kan have haft en indflydelse, så han er helt ok på onsdag…
Massøren mente sagtens, at vi kan gå til Rally prøve søndag samt at det var ok at starte med agility – blot det var en stille start med meget lange pauser. Så vi tager formentlig også til træning på det nye hold i HH på tirsdag. Det ville godt nok være ærgerligt at gå glip af. Jeg regner med, at vi kan lave noget anti-tyvstarts træning samt træning mod gøen…. Det skulle der ikke være meget løb i….