Fabi fik lov at gå uden snor i ca. 10 minutter i morges og det gik umiddelbart helt fint. Efter et par indledende krumspring over den nyvundne frihed gik han stille og roligt rundt og snusede. Udspekuleret er han blevet for jo tættere vi kommer på hjørnet med bilen og dermed risikoen for at turen er slut, jo langsommere går det…!! ha ha.
Stadig ingen halten, men engang imellem kommer der lidt urent ‘trav’, så nu har jeg lige skrevet til en hundemassør og spurgt om han holder påske eller om det er muligt at få en tid….? Ellers må vi vente påsken over samt besøget hos Birgitte Schjøth. snøft

I dag er det ikke blot Fabi’s 6 års fødselsdag, men det er nu også lidt mere end 48 timer siden vi har set ham halte sidst. PYHA – jeg håber, at det nu er overstået. Så må vi se, hvor hurtigt vi tør komme tilbage til en normal hverdag, specielt hvad angår lufteture. De sidste dage er han blevet kørt i bil til DTU, hvor vi lørdag gik på stien rundt om fodboldbanen, men da hans fremskridt ikke kom hurtigt nok, tænkte jeg, at den sti nok var alt for ujævn – ja, egentlig ikke stien i sig selv, men mere fordi Fabi hellere vil tisse op ad alle træerne op til stien og så bliver den ujævn. Så søndag og mandag gik vi på selve græsplanen, men i dag på hans fødselsdag fik han lov til at gå begge runder !!!
Jeg har fået min sidste chockwave-behandling af hælen i dag. Så må jeg ikke lave noget igen før torsdag, men så skal jeg prøve at jogge 2-3 km samt lave nogle achillesseneøvelser. Denne gang har jeg tænkt mig at prøve at følge hans genoptræningsprogram slavisk. Alt andet end operation skal prøves….. Specielt, når en operation ikke er endelig, men skal gentages (Dorte Rasmussen, maratonløber) skulle være blevet opereret 3 gange nu for den samme skavank, som jeg har. Selv Carina’s anbefaling af homøopatiske dråber mm afprøves…… (ja, man må jo sluge nogle af sine fordomme fra tiden som farmaceutstuderende….).

Åh nej – kæmpe krise : Fabi ‘skred’, da han skulle hurtigt rundt om et træ torsdag morgen i iver efter at fange et egern. 1-2 minutter senere så jeg ham halte, så han er nok kommet galt af sted i det ‘skred’. Har forsøgt at holde ham lidt i ro, men det er ikke altid gået helt efter planen, så han halter stadig ind imellem. Nu passer naboen en hanhund og med en løbsk tæve på den anden side af vejen, kan jeg godt afsløre at det ikke er noget, der passer Fabi. Det gør det ikke nemmere at holde ham i ro, idet han gerne vil løbe hen til døren og gø, når “ham derovre” skal ud at lufte eller er i haven. Vi bliver nok nødt til at kontakte en dyrlæge i morgen, da vi ikke selv kan mærke noget på hans ben eller skulder…. Men et eller andet er helt klart galt. Snøft.
Jeg tænker meget over, om jeg selv er grundårsagen til Fabi’s problem. Dels har han luftet mere i snor i løbet af vinteren og dermed ikke haft sine ‘sædvanlige’ jagtture efter egern på Borrebakken som de tidligere år og dels har jeg fedet ham lidt op, så hans muskler har måske ikke været klar til den belastning. Pokkers også!
Nu skulle vi have haft en dejlig påskeferie med lidt agilitytræning, så han kunne være klar til sæsonstart senere på måneden. Nu må vi se om der overhovedet bliver en sæson…… Krise!