I dag var det tid til afholdelse af HH’s Hill’s Cup 2009. Vi hjælpere skulle mødes allerede kl 7.30 klar til at hjælpe, så ikke blot skulle hundene være luftet inde – man skulle også være flyttet helt ind i teltet. Så da jeg vågnede ca. 05.20 var det ud af sengen !

Jeg skulle starte med SP2. Desværre var jeg lidt stresset inden starten, idet jeg skulle til briefing i ringen, samtidig med at jeg skulle gå bane, men det var nu helt unødvendigt for starten trak lige ud et par minutter, så hvis jeg havde tænkt mig om, havde jeg kunnet nå alt jeg ville…. Nå, vi fik en fin start, men desværre var min hjerne helt ‘blank’, da Fabi kom ud af tunnelen! Jeg anede ikke, hvor vi skulle hen Det kostede en vægring for Fabi var løbet hen til slalom, som var næste øvelse. Tænk – jeg skulle bare have sagt ‘slalom’. SUK.

Nå, men helt ringe var det ikke, for vi blev nr. 2 og skulle til præmieoverrækkelse. Vi modtog en præmiebon, som Mette senere anbefalede at jeg ventede med at indløse, hvis nu der kom flere. Det var lidt meget at regne med, men jeg endte med at følge Mette’s råd.

Lige i slutningen af vores ca. 45 minutters lange frokostpause spiste jeg dejlig hjælpermad og sluttede af med en kop kaffe og et stykke kage. Tilbage i ringen sad Sophie og klagede over at hun skulle til at løbe. jeg sagde, at der heldigvis var mere end 1 time til jeg skulle løbe, men det var helt forkert. Vi var nemlig en time foran tidsskemaet (en sjældenhed i agility!!), så jeg skulle løbe som nr. 6

Så var det at vejrguderne havde hørt vores samtale for det begyndte at regne. Nå, men jeg måtte hellere få gang i Fabi og mig selv, så ud at lufte i regnen. Regnen tog dog til og til sidst var vi de eneste, der rendte rundt, så jeg stak lige hovedet ind i ringteltet for at høre om vi holdt pause, mens det regnede. Det gjorde vi, så over i teltet i læ med Fabi og mig. Det blev koldt at sidde dér i vådt tøj for bygen var temmelig stor…

Til sidst blev der kaldt til banegennemgang uanset regnen, men heldigvis stilnede det meget af, da jeg kom ud af teltet. Jeg kom til at løbe som nr. 2 (tak til de andre, der ikke var mødt frem så hurtigt) og så var det at Fabi løb sit første fejlfri AG1 løb nogensinde !!!!!

Så blev det til endnu en præmieoverrækkelse – godt nok ‘kun’ som nr. 5, men jeg havde også brugt ekstra meget tid på feltforhindringerne for at Fabi skulle få felterne.

Præmiebonerne blev vekslet til ½ times hundesvømning for Fabi og så en af de nye HH-kopper til mig.

Efter at have fejret Britta’s 79 års fødselsdag fredag vågnede jeg klokken 7 og Fabi syntes absolut, at jeg så skulle op! Jeg gik kæmpet mig ud af sengen og gik i haven med Fabi. Efter lidt morgenmad var det tid til en dejlig lang luftetur. Da vi kom tilbage lavede Lars lige en kop formiddagskaffe, som jeg lige nåede at drikke, inden det var tid til at køre til Hillerød, hvor vi skulle forberede søndagens store stævne.

Klokken 13 var det ind i bilen igen og hjem for at hente Fabi. Af sted til Brøndbyvester og afslutning på forårets rally-hold hos Frank. Efter vores deltagelse i 60-75% ikke-bestået konkurrencen for et par weekender siden var det med nogen spænding at vi mødte op. Det viste sig, at jeg og en anden ikke havde fået besked på at det startede ½ time tidligere end normalt, men det gik alligevel. Fabi og jeg skulle starte som nr. 2, så der var ikke så meget tid til at bekymre sig. Godt nok så heller ikke til at ‘socialisere’, men sted og deltagere var jo kendte.

Lige inden det var vores tur blev jeg dog nervøs. Jeg prøvede at sige til mig selv, at det bare var en uofficiel prøve. Lige først hjalp det ikke, men jeg tror nu, at det forsvandt inden vi startede. Frank var lidt lang tid om at give os tilladelse (jeg glemte desværre at spørge hvorfor bagefter), så Fabi gøede lidt, da Frank nævnte hans navn. I starten gik det lidt langsomt, Fabi ville ikke rigtig op i fart og gøede også lidt, men det er oplevet værre….. Heldigvis var det en af de dage, hvor Fabi’s gøen stoppede et stykke inde på banen og som Frank sagde bagefter, at så er det tydeligt at se, at det går meget bedre med hans koncentration, når han ikke gøer.

Lilli sagde ‘som altid’, at jeg havde gået for langsomt, men det var jeg nødt til, når Fabi ikke fulgte med, hvis jeg gik hurtigere. Lilli syntes, at jeg skal prøve at gøre ham glad for noget legetøj og så lege med ham inden det er vores tur. Lægge det ved ‘mål’ (også til træning) og så håbe, at det kan få ham til at synes, at det gælder om at blive færdige i en fart…. Det må prøves.

Nu er der sommerpause – kun krydret med et par prøver, hvis vi får meldt os til.

Lars havde været så sød at holde lidt tidligere fri fra arbejde torsdag, så han kunne nå at købe en ny navigator til mig, idet den gamle jo ikke overlevede turen til Ribe. Den nye model er en Garmin Nüvi.
Den blev indviet fredag med ture til 2 campingvognsforhandlere. Ihh, hvor man kunne få (nå ja, rettere: købe) nogle lækre nogle. Dét ku’ godt nok være lækkert, men desværre er det ikke rigtig muligt at have den parkeret herhjemme, så foreløbig er projektet sat ‘på hold’.

Lørdag var det tid for første prøve i rally for viderekomne og sikken en dag det blev. Navigatoren førte mig fint til Fensmark ved Næstved og stedet kunne man umiddelbart ikke klage over. Et fint indhegnet område, som Collie klubben har fået i et hjørne af det lokale stadion. Jeg kom i god tid jvf. programmet, men da jeg begyndte at lufte Fabi kunne jeg se, at der blev bygget bane. Dét var meget for tidlligt, men sådan er det jo af og til i denne hundesport – selv om det typiske nu er det modsatte…. Jeg gik derned af og pludselig hørte jeg Lilli kalde på ‘Øvede’ hundeførere. Jøsses. Op til bilen i en fart og hente taske med papirerne og ned til Lilli. Hun forklarede, at det var fordi de havde haft mange ‘IB’ere’ i begynderklassen. jeg måtte spørge hvad IB betød og det var Ikke-bestået . Næste var nogle af begynder-deltagerne, der stod med store øjne og fortalte at hundene ikke kunne lide at være på banen for der ‘lugtede’. Jeg prøvede at gå lidt frem og tilbage med Fabi uden for ringen og det var ikke helt godt.

Nå, men man skal jo ikke lade sig slå ud så let, så jeg luftede Fabi og så blev det tid til at gå bane. Den var ok, så stadig ikke noget skræmmende. Så opvarmning af Fabi på fodboldbanen, der grænsede op til prøve-arealet og det gik også fint. Derfra kunne jeg se at hunde nr 2 før Fabi forlod banen ved første forhindring og hunden lige inden Fabi kom til anden forhindring – SÅ forlog den banen! Nå, men stadig – det gik jo fint med Fabi under opvarmningen, så jeg kom rask ind til prøvearealet og Frank sagde friskt, at NU ville han se en hund komme igennem banen og det skulle være Fabi. Den var jeg med på – men det var Fabi ikke. Allerede 1 meter fra banen vente han hovedet væk fra banen

Fabi blev ‘overtalt’ til at komme ind på banen og med endnu mere overtalelse, så lykkedes det at komme igennem den første del af banen, men så blev det bare sværere og sværere. På et tidspunkt siger jeg ‘FABI’ noget bestemt og så gider Fabi ikke være dér længere. Han vender 90 grader og spæner op i indgangshjørnet og siger ‘Hej lækre tøser’ til nogle collie-tæver Dét var så første gang vi dumpede i rally. Snøft. Det var en meget begrænset trøst, at Fabi kom klart længst af de hunde, der forlod banen, men ‘Ikke Bestået’ bliver nu aldrig sjovt.

Søndag var det tid til et lille agility-stævne arrangeret af Schæferhundeklubben i Vallensbæk Strand. Min optimisme kunne være større på afgangstidspunktet, men af sted kom vi. Endnu engang klarede navigatoren opgaven til UG, så vi var fremme i god tid. Fantastisk område klubben havde – de schæferhundeklubber har nu altid fantastiske arealer !!! Dog var det tid til store øjne hos mig, da jeg ser banen, for den var temmelig ujævn….. Nå, men første banegennemgang viste dog at det så værre ud end det oplevedes inde på banen. Godt for det.

I de 2 første løb blev Fabi siddende ved start – til gengæld fik han ikke slalom i første forsøg. Det var absolut ikke ønske-slalomindgange, men sådan er det jo desværre ofte….. Min handling på resten af banerne var heller ikke altid fantastisk, idet jeg slet ikke var hurtig nok til at komme frem før Fabi, så meget var med skifte bagved – og det er absolut heller ikke Fabi’s ønske

Stor var min overraskelse, da jeg blev kaldt til præmieoverrækkelse og så endda i begge løb! Atter må jeg sige, at det nok er Fabi’s efterhånden store erfaring, der gør, at han ofte kan komme igennem baner, som andre bliver diskvalificeret i. Herligt – så har vi da fået noget ud af de mange timer…..

Efter frokostpausen var det tid til springløbene. Her tyvstartede Fabi lidt, men til gengæld var han den sejeste hund i slalom !! Dét blev bemærket at de andre og STOR var min stolthed. Det er trods alt ikke længere 100% problem med slalom. I SP2 kom vi ikke til præmieoverrækkelse, men det gjorde vi i den åbne spring klasse, så det blev en dejlig og hyggelig dag med 4 ikke-disk’ede løb og hele 3 præmieoverrækkelser

I pinsen var vi tilmeldt AG-stævne i Ribe. Desværre kunne Lars ikke komme med, da han skulle være hjælper til atletik stævne på Lyngby Stadion, så Fabi, navigatoren og jeg måtte af sted alene. Da jeg var så heldig at få en plads i Kate og Knud’s telt om dagen behøvede jeg ‘kun’ at køre i den lille grønne bil, så det blev også første tur for den over Storebælt og videre til fastlandet

Jeg holdt lidt tidligere fri om fredagen for at slippe inden den værste pinsetrafik satte ind og det var rigtig fint. Vi slap af sted med kun en lille smule kø-kørsel lidt efter Odense, men det var også alt. Vi nåede fint frem til Storkesøen, som er et hyggeligt Put & Take fiskested lige syd for Ribe. Fabi og jeg havde en lejlighed og plads til Lars, hvis han skulle dukke op.

Desværre havde de ikke længere en kok, så min plan om aftensmad på stedet måtte laves om. Det blev i stedet til en køretur til Føtex (enorm stor som altid i Jylland!) og køb af en pakke rugbrød, en leverpostej og en pakke Lillebror ostehapsere. Ikke nogen fantastisk aftensmad, men mættende og ikke mindst slankende

Næste dag kom vi lidt for sent frem til stævnepladsen. Ingen panik, men jeg kan godt lide at have rigtig god tid og det havde vi ikke. Stævneafviklingen var nemlig ikke forsinket, som det ellers oftest er tilfældet…

De åbne løb havde nogle forfædelige baner. Alle ikke-diskvalificerede endte med at være til præmieoverrækkelse. Sikken start på et 3-dages stævne. Nå, men vi måtte glæde os over at skulle til præmieoverrækkelse for vores ikke-diskvalificerede resultat i AG1. Det resultat gav endda en 1. plads og dermed 3 præmiebon’er.

Næste dag var vi tidigt på den, men blev diskvalificeret i alle løbene. Kate fik derimod en placering og en ekstra præmiebon.

Da vi kom hjem til Storkesøen og jeg stod i brusebadet, ringede min mobil. Efter badet kunne jeg se, at det var Lars, så jeg ringede lige tilbage. Lars ville til min helt store overraskelse gerne hentes på Bramming Station kl. 23.15 ! Som sagt så gjort. Navigatoren var indstillet, men undervejs begyndte den at klage over manglende strøm…! Jeg pillede lidt ved stikket og det hjalp kortvarigt. Vi fik hentet Lars og fandt tilbage til Storkesøen.

Næste morgen lufter Lars lige Fabi, mens jeg pakker bil og fejer lejligheden. Pludselig flytter min ene discus i rygraden sig og jeg får ondt i ryggen. ‘Dumme, dumme Lone’ tænker jeg, for jeg har faktisk mærket at noget var under opsejling i nogle uger, men jeg har ikke liiige fået taget mig sammen til at lave rygøvelser! Jeg fjols. Nå, men med ondt i ryggen får jeg pakket færdigt og fejet. Vi kommer til stævnet som planlagt og det var heldigvis i god tid for banegennemgang bliver en halv time før programlagt! Jeg havde dog gennemskuet den risiko, så vi var der. Jeg kan se, at det ikke er en ønsket slalomindgang for Fabi, idet han er i noget nær maksimal fart efter et spring, en tunnel og 2 spring mere. Uargh. Det gik desværre heller ikke godt. Med mig mere gående end løbende pga ryggen lykkedes det først i 3. eller 4. forsøg, at få Fabi rigtigt ind i slalom’en. Nu var spørgsmålet så, om han blev disk’et på for mange forkerte indgange (vægringer)? Lars mente det ikke, men havde han kigget på dommeren på det rigtige tidspunkt?

Nå, men det var dagens og stævnets sidste løb, så nu skulle vi bare finde ud af, hvad vi så skulle gøre resten af dagen. Lars havde taget badetøj med, men Rømø lå ca. 45 km i den forkerte retning, så det gad vi alligevel ikke. Jeg foreslog at vi kunne stoppe ved Middelfart/Strib og finde en strand dér, men som timerne gik i hyggeligt selskab blev det efterhånden tid til frokkost. Mens vi spiste, kom Kate og spurgte, om vi ville blive og se finalerne, for så ville hun flytte vore stole hen til banen. Dém blev vi så til og de var jo også ganske sjove at se. Så tog vi lige en kop kaffe og en is til præmieoverrækkelserne (det var blevet en tradition sammen med Kate og Knud ). Til min helt store overraskelse blev jeg så kaldt op i AG1! Vi fik en 2. plads med 3 fejl og lidt tidsfejl, men da resten var blevet diskvalificeret, blev det os, der var heldige! Jubiii. Min konklusion må være, at Fabi’s nu mangeårige erfaring hjælper ham igennem de svære baner uden at blive disk’et, så vi kan være heldige på den konto…. Tja, det er ikke så nemt, når man må så langt ‘ud’ for at finde noget positivt….

På een eller anden måde havnede vi i forteltet hos Kate og Knud og her viste det sig, at der blev fantastisk god underholdning i at se campisterne pakke deres campingvogne og køre af sted. Det allerbedset var dog at følge den efterfølgende uges kursister flytte rundt på campingvognene og slå fortelte op. Nogle stakler, der havde lånt en campingvogn, havde fået det forkerte fortelt med. Det var meget for stort til den vogn de havde. Synd for dem, men ganske underholdende for os andre.

Ved 16.30 – 17-tiden måtte vi dog se at løsrive os og komme hjemad. Navigatoren var afgået ved ‘mangel på strøm’ døden om morgenen, men Knud sagde, at vi bare skulle til højre 2 gange og så var der motorvej hele vejen hjem til Lyngby, så det gik fint. På Sjælland blev der meldt om trafikuheld et stykke efter Sorø, men da det var tid til aftensmad holdt vi ind og spiste. Da vi kørte igen passerede vi 2 biler, der holdt i nødsporet og slap dermed også for kø-kørsel på hjemturen.

Resultatmæssigt var det ikke nogen god tur, men det var rigtig hyggeligt, så det kan vi roligt gentage en anden gang. I mellemtiden er det blevet Grundlovsdag og fridag. Lars købte en ny navigator til mig i går og her efter frokost vil vi teste den på en tur til en campingvognsforhandler….. Hvis vi ender med sådan een en dag, må vi hellere øve opsætning af fortelt et fjernt sted, inden vi tager til stævne…. (ikk’ Dennis? )