Sikken weekend – dumpet og 3 præmieoverrækkelser !
tidspunkt: kl. 20:28
forfatter: larslone
Lars havde været så sød at holde lidt tidligere fri fra arbejde torsdag, så han kunne nå at købe en ny navigator til mig, idet den gamle jo ikke overlevede turen til Ribe. Den nye model er en Garmin Nüvi.
Den blev indviet fredag med ture til 2 campingvognsforhandlere. Ihh, hvor man kunne få (nå ja, rettere: købe) nogle lækre nogle. Dét ku’ godt nok være lækkert, men desværre er det ikke rigtig muligt at have den parkeret herhjemme, så foreløbig er projektet sat ‘på hold’.
Lørdag var det tid for første prøve i rally for viderekomne og sikken en dag det blev. Navigatoren førte mig fint til Fensmark ved Næstved og stedet kunne man umiddelbart ikke klage over. Et fint indhegnet område, som Collie klubben har fået i et hjørne af det lokale stadion. Jeg kom i god tid jvf. programmet, men da jeg begyndte at lufte Fabi kunne jeg se, at der blev bygget bane. Dét var meget for tidlligt, men sådan er det jo af og til i denne hundesport – selv om det typiske nu er det modsatte…. Jeg gik derned af og pludselig hørte jeg Lilli kalde på ‘Øvede’ hundeførere. Jøsses. Op til bilen i en fart og hente taske med papirerne og ned til Lilli. Hun forklarede, at det var fordi de havde haft mange ‘IB’ere’ i begynderklassen. jeg måtte spørge hvad IB betød og det var Ikke-bestået
. Næste var nogle af begynder-deltagerne, der stod med store øjne og fortalte at hundene ikke kunne lide at være på banen for der ‘lugtede’. Jeg prøvede at gå lidt frem og tilbage med Fabi uden for ringen og det var ikke helt godt.
Nå, men man skal jo ikke lade sig slå ud så let, så jeg luftede Fabi og så blev det tid til at gå bane. Den var ok, så stadig ikke noget skræmmende. Så opvarmning af Fabi på fodboldbanen, der grænsede op til prøve-arealet og det gik også fint. Derfra kunne jeg se at hunde nr 2 før Fabi forlod banen ved første forhindring og hunden lige inden Fabi kom til anden forhindring – SÅ forlog den banen! Nå, men stadig – det gik jo fint med Fabi under opvarmningen, så jeg kom rask ind til prøvearealet og Frank sagde friskt, at NU ville han se en hund komme igennem banen og det skulle være Fabi. Den var jeg med på – men det var Fabi ikke. Allerede 1 meter fra banen vente han hovedet væk fra banen
Fabi blev ‘overtalt’ til at komme ind på banen og med endnu mere overtalelse, så lykkedes det at komme igennem den første del af banen, men så blev det bare sværere og sværere. På et tidspunkt siger jeg ‘FABI’ noget bestemt og så gider Fabi ikke være dér længere. Han vender 90 grader og spæner op i indgangshjørnet og siger ‘Hej lækre tøser’ til nogle collie-tæver
Dét var så første gang vi dumpede i rally. Snøft. Det var en meget begrænset trøst, at Fabi kom klart længst af de hunde, der forlod banen, men ‘Ikke Bestået’ bliver nu aldrig sjovt.
Søndag var det tid til et lille agility-stævne arrangeret af Schæferhundeklubben i Vallensbæk Strand. Min optimisme kunne være større på afgangstidspunktet, men af sted kom vi. Endnu engang klarede navigatoren opgaven til UG, så vi var fremme i god tid. Fantastisk område klubben havde – de schæferhundeklubber har nu altid fantastiske arealer !!! Dog var det tid til store øjne hos mig, da jeg ser banen, for den var temmelig ujævn….. Nå, men første banegennemgang viste dog at det så værre ud end det oplevedes inde på banen. Godt for det.
I de 2 første løb blev Fabi siddende ved start – til gengæld fik han ikke slalom i første forsøg. Det var absolut ikke ønske-slalomindgange, men sådan er det jo desværre ofte….. Min handling på resten af banerne var heller ikke altid fantastisk, idet jeg slet ikke var hurtig nok til at komme frem før Fabi, så meget var med skifte bagved – og det er absolut heller ikke Fabi’s ønske
Stor var min overraskelse, da jeg blev kaldt til præmieoverrækkelse og så endda i begge løb! Atter må jeg sige, at det nok er Fabi’s efterhånden store erfaring, der gør, at han ofte kan komme igennem baner, som andre bliver diskvalificeret i. Herligt – så har vi da fået noget ud af de mange timer…..
Efter frokostpausen var det tid til springløbene. Her tyvstartede Fabi lidt, men til gengæld var han den sejeste hund i slalom !! Dét blev bemærket at de andre og STOR var min stolthed. Det er trods alt ikke længere 100% problem med slalom. I SP2 kom vi ikke til præmieoverrækkelse, men det gjorde vi i den åbne spring klasse, så det blev en dejlig og hyggelig dag med 4 ikke-disk’ede løb og hele 3 præmieoverrækkelser