Fabi i ‘fin form’ igen
tidspunkt: kl. 11:09
forfatter: larslone
Undskyld, jeg har helt glemt at skrive at Fabi’s mave kom sig i løbet af lørdagen hjulpet lidt på vej af diverse produkter med mælkesyrebakterier. Pyha !! Det har jo taget månedsvis ved tidligere lejligheder og krævet foderskifte, men nu findes der ikke flere produkter for super-allergikere som Fabi, så jeg var godt nok nervøs.
Onsdag havde vi en tid hos Birgitte S, kiropraktor, der skulle se på Fabi’s skulder. Og den var god nok – årsagen til at han 3 gange ikke rigtig ville støtte på højre forben var, at den var gal med højre skulder-ophæng. Det kunne Birgitte lige sætte på plads og så var Fabi glad igen. Jeg er dog bange for at det gik galt igen om aftenen, da Fabi løb – hurtigt – rundt for sig selv, så fredag blev han kun luftet i kort snor. Jeg synes, at han har været ok i dag og han har fået lov til at være lidt i haven, så jeg håber at strækøvelser og massage kan klare det denne gang……