Jamen altså, nu må vi vist snart gøre alvor af at flytte til Jylland for sikken det da går, når vi tager til stævne i den dejlige friske luft derovre

I Norge blev vi spurgt om vi havde meldt os til DKK Viby’s maxi Zoo Cup ‘s 2. afdeling. Det havde vi ikke for Norge skulle egentlig være sæsonens sidste løb – dels pga. Fabi’s skulder og dels pga. min hæl, der gerne snart skal opereres. Meeen, så gik det jo så godt den sidste fredag i Norge, så da vi var kommet hjem om søndagen checkede jeg lige hvad sidste tilmeldingsdato var og gylp! Der var kun godt en time tilbage af tilmeldingsfristen. I ren panik skyndte jeg at melde os til….

Fredag oprandt og vi kørte af sted ca. 13.30. Trafikken var til at overskue – heldigvis var det stadig ferie, så vi kom frem til Scandic hotellet i Århus Vest ved 17-tiden. Vi checkede lige ind og kørte derefter ud til stævnearealet for at sætte vores telt op,  så vi ikke skulle bekymre os om det lørdag morgen. Der emmede af aktivitet med opsætning af alle teltene til stævneafviklingen og specielt det store mad-telt. Fabi fandt sin første stævne-kæreste, en brun border collie tæve. Bare dejlig og det var gensidigt!

Til sidst fik vi luftet Fabi en lille tur og så tilbage til hotellet for at få en hurtig middag og så ind på værelset og se atletik fra Stockholm. Vores fortid fornægter sig ikke helt…

Op kl. 7.00 lørdag. Et hurtigt bad, en lille-bitte luftetur for Fabi på p-pladsen, morgenbuffét og så af sted til stævnet, der startede kl. 9.00.

Første start for os var Spring klasse 2 og voila – Fabi tog slalom i første forsøg og vandt Det medførte ‘pind’ nr. 2 og så var det at Yvonna fortalte, at man i Danmark havde ændret reglerne så ‘pinde’ fra udenlandske konkurrencer nu tæller med – og det var jo rigtig ærgerligt for Fabi fik en ‘pind’ i Norge, men vi fik den ikke skrevet i resultatbogen, idet vi troede at det var lige meget. Nå, men som Thorleif sagde, så måtte jeg jo bare vinde den sidste ‘pind’ i eftermiddagens løb og så var den hjemme.

Dagens sidste løb var så atter et spring 2 løb. Der lyder et større ‘brag’ og jeg bander ærgerligt over at jeg måtte have sat Fabi for tæt på første spring siden han river ned…. Nå, men det må man jo ikke lade hunden mærke så vi suser gennem banen og på den sidste langside hører jeg at Thorleif råber: “Kom så Lone – løb!” Jeg gør hvad jeg kan og vi kommer i mål. Jeg ser over mod første spring og ser lidt overrasket at pinden stadig ligger der! Så må jeg rundt og spørge om nogle har bemærket om den faldt ned eller hvad og til min kæmpe glæde fortæller Laila at det var den ikke og at det var derfor at hun havde råbt til mig. Desværre måtte jeg tilstå at jeg ikke havde bemærket det. Men det var jo super duper godt for så var vi fejlfri og hvis vi var blandt de 3 første ville vi også få vores sidste ‘pind’. Vi blev nr. 1, så den var bare god nok! Så vi sluttede vores 11 års bryllupsdag med at Fabi rykkede op i spring klasse 3. JUBIII. Det gik bedre end den gang for 10 år siden, hvor jeg skulle prøve at kvalificere mig til VM-finalen på 800 m og ikke hvade kræfterne til det…. Det var dejligt for den oplevelse har været lidt træls at leve med i 10 år. Nu har jeg en ny og GOD oplevelse i stedet. MEGET bedre

Mere om Viby-stævnet inklusive foto’s og mange videoer i rigtig video-kvalitet følger de næste dage !