Lene havde tilbudt at løbe DAL bane 4 med Fabi, når hun alligevel skulle løbe med Toxy i KAF. Jeg havde skrevet og spurgt om lov og vi måtte heldigvis gerne være med. Jeg havde aftalt med Lene, at vi skulle mødes på tank-stationen ved motorvejs af- og tilkørslen i Hørsholm og som sagt så gjort. Jeg måtte godt nok køre ad Kongevejen for bedst som jeg skulle af sted hørte jeg i radioen at en bil var brudt i brand på motorvejen i nordgående retning og jeg kunne høre udrykningskøretøjer, da jeg pakkede bil. Ankom 30-60 sekunder før aftale, så det havde vist været ok med den ændring.

Den rideskole, som lægger ridehus til KAF’s træning, var ganske hyggeligt. Et sted med ponyer og masser af børn. Rigtig hyggeligt.

Der var som forventet masser af store hunde – 24 stik ialt, så det varede længe, inden det blev mellemhundenes tur. Jeg gik udenfor med Toxy og pludselig hørte jeg “Fabiiiiii” – og så måtte Lene jo være i gang med opvarmningsløbet med Fabi! Jeg nåede at se den sidste halvdel af løbet. Lene var ganske tilfreds med Fabi – og Toxy! Toxy skal da ikke glemmes i denne sammenhæng. Fabi havde fået alle 3 felter fint. Begge hunde rev en pind og her var det nok Lene, der stak af fra drengene og på den måde fremprovokerede den fejl. Altså var vi optimistiske inden det rigtige løb.

Jeg blev ‘kapret’ som sekretær til det rigtige løb, så stakkels Fabi blev først overdraget til Kaare, men Fabi larmede, så jeg satte ham ud i bilen. Da Lene så havde løbet RIGTIG flot og RIGTIG hurtigt med Toxy og vi skulle have byttet hund, hørte jeg “Fabiiii” igen! “I bilen” svarede jeg, men Lene hørte det vist først anden gang. Heldigvis var der ingen panik at spore hos Lene og Lene og Fabi fik et rigtig flot løb sammen. Jeg var noget nervøs over ‘venstre hjørne’, som bestod af 2 sping, der stod i 90 graders vinkel og Fabi skulle over det venstre, dreje til højre for at komme over det højre spring bagfra! Men det gik heldigvis helt fint! Fabi styrtede derefter ind i slalom og der var ikke det mindste tegn på tidligere års problem… SUPER GODT. Da Fabi skulle over balancen var det een af de onde, idet en tunnel lå under balancen, så der var langt at løbe for føreren for at nå udenom. Lene kunne ikke nå ned før Fabi og hun råbte et eller andet til ham for at få han til at stoppe på feltet. I stedet for at lytte efter Lene og gøre som hun siger, så tænker Fabi “Mig?” og hoppede ned lige FØR feltet. Altså 1 fejl. ØV – det var vel nok ærgerligt. De løb SÅ fint og kunne godt have fortjent et fejlfrit løb. Men skidt med det – det var rigtig flot og hurtigt! Lene var glad og det var jeg i hvert tilfælde også! Det var gået så hurtigt, at jeg ‘sad med hjertet i halsen’.

TAK til “tante Lene” for endnu en god agiliy-oplevelse her fra Fabi og mig.