Et par måneder til første løbetur, men til gengæld en ny cykel !!!
kategori: Alment
forfatter: larslone
I et par uger har jeg studeret cykler på nettet, i kataloger og hos een af de lokale cykelhandlere. Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig en ny cykel – primært fordi gearet på den gamle city-bike ikke virker, så der er kun 1. gear og så ‘hakken’ for resten. Jeg har et par gange haft den til cykelsmed, men uden virkning på gearet….. En ny cykel skulle optimeres til hunde-cykel-luftning samt kørsel til arbejde med PC, for til april skal jeg til at arbejde kun 1,5 km fra, hvor vi bor, og så er det jo frås at tage bilen. Så måtte den også gerne have nav-dynamo, så der altid er lys på – ikke noget med at være en sort cyklist, hvis man har glemt lygterne. Rullebremser for Fabi er ved at få hjertestop af bar’ skræk, når enten traditionelle V-bremser eller mountain-bike’ens skivebremser lyder. Måske en cykelkurv, der kunne bruges til såvel arbejdstaske som hundeprutteposer……. Så vidt jeg har kunnet komme frem til, så var en Trek S720 dame den model, der opfyldte flest af disse ønsker.
I formiddags var jeg til fysioterapeaut, John Verner, på hospitalet og han var – som altid – rigtig meget tilfreds med ar mm, men kunne godt se, at hælen stadig hæver, når jeg har brugt fodtøj med hælkappe. Han satte atter kinesiotape på – denne gang når foden er flekset for at optimere virkningen. Så håber vi på lidt god magi og på at lymfe-systemet kan blive aktiveret til at fjerne hævelsen. John mente, at der stadig er et par måneder til min første løbetur
Han mente, at jeg nu skal træne så meget jeg kan klare, så hele bevægesystemet kan tilbagevinde muskelstyrken. Vi aftalte, at jeg skal fortsætte med at svømme – men svømme meget mere crawl – og gerne kun ben for virkelig at optimere. Cykle og så skal jeg endelig komme igang med styrketræning. Squads (20-40 kg på nakken), ben-stræk i maskine (jeg skal op på 100 kg mener han!) og fortsat masser af de specielle fod-øvelser. Gerne også cross-trainer, så jeg må se at komme igang med den på arbejde. Sådan een har vi ikke på stadion.
På vej hjem stoppede jeg lige i Lyngby for at få købt et specielt par kompressionsstrømper hos Løberen. For at finde størrelsen skulle han måle omkredsen på mine lægge. Der er stadig 1 cm forskel på de 2 ben her mere end 2½ måned efter operationen ! Det er godt nok utroligt.
På vej mellem bil og Løberen havde jeg passeret en anden af byens cykelhandlere, og han havde Trek cykler stående udenfor med et tilbudsskilt på…. På vej tilbage stak jeg lige hovedet ind for at høre, om de også havde en model S720 – og det havde de !! Og så var det også så heldigt, at een af dem liiiiige var indstillet, så den passede til mig
5 -10 minutter senere havde jeg så købt den…
Den skulle lige spændes efter, så den blev hentet her ved 17-tiden og nu er Fabi og jeg lige kommet hjem fra vores første 5 km tur. Cyklen er alletiders – og cykelkurven kunne endda bruges til handskerne, når jeg lige skulle have dem af for at samle op, sætte Fabi i line osv. Og støttefoden er også så god at nu kan jeg parkere cyklen på grus-stierne uden at den vælter. Den gamle var jeg nødt til at lægge ned eller stille op ad et træ. Så – JUBIIIIII det er bare alletiders nye cykel.