Sikke nogle morgen-lufteture Fabi og jeg har haft på det seneste.

I fredags gik vi mod sædvane på kirkegården, men jeg satsede på, at gartnerne ikke kom kørende på deres traktorer, idet der ikke var faldet sne. Jeg tog mig endda den frihed at slippe ham løs…. I den fjerne ende fik Fabi pludselig fært og begyndte at suse rundt med snuden i sneen. Vi gik derefter ind over plænen ved plejehjemmet og Fabi susede stadig rundt i fuld fart. Faktisk nåede jeg lige at tænke, at han var ganske langt væk – helt oppe ved hegnet mod husene. Utroligt. Så hørte jeg en metallisk lyd og tænkte “Åh nej – bare han ikke er kommet galt af sted”, men så hørte jeg nogle ‘trin’ og vupti, så kom der en hjort springende, alt hvad den kunne – lige forbi mig! Så vidste jeg hvad Fabi havde fået fært af. Jeg stod helt stille, så hjorten ikke skulle stresse mere over mig – Fabi måtte være rigeligt…. Så kom den samme metalliske lyd igen, trin og vupti – en hjort mere. Hvor var Fabi ?? Han kom nu løbende langs hegnet – heldigvis stadig på samme side som mig! Så blev Fabi sat i snor og vi listede hjemad – glade for at ingen var kommet til skade.

I morges kom vi så ind på kirkegården ad den officielle indgang og da vi nåede græsplænen, så vi ræven løbe, alt hvad den kunne for at komme over i fyrretræs-krattet og gemme sig. Fabi var helt vild efter at få lov til at jagte den, men heldigvis var han stadig i snor – og det forblev han så på hele den tur.

Sikken masse ‘natur’ på bare to lufteture!

PS: Sneen er stadig fantastisk! Det er muligt at gå overalt og der er vidunderlig lyst. I disse dage har vi endvidere måneskin. Herligt.

Efter en dejlig jule- og nytårsperiode blev det tid til at starte arbejde op igen for fuld damp. Desværre holdt ‘dampen’ kun en uge – så måtte jeg kapitulere og gå i seng med en ordentlig forkølelse. Desværre havde Lars lagt sig et par dage før, så der var nogle dage, hvor det ikke var sjovt at være hundeejer. Der var nemlig ingen tvivl om, at vi begge havde det bedst i sengen – langt nede under dynerne. En stor tak til Lars for en masse lufteture og til Tina for en luftetur af Fabi i mandags. Måske du bare ikke havde behøvet at grine SÅ højt og meget af min stemme eller rettere mangel på samme

Nogle dage senere senere syntes jeg, at jeg måtte bidrage til hundeluftningen, så mens Lars var taget på arbejde, ‘sneg’ jeg mig ud. Pakket ind som var det stadig minus 10 grader, men jeg skulle jo gøre alt, hvad jeg kunne, for at undgå at blive kold og deraf mere syg – og dels kunne jeg ikke gå så hurtigt som normalt pga forkølelsen, så der skulle også mere tøj til….

Alt åndede fred og ro (læs: ingen andre hunde) på kirkegården, så Fabi blev forsigtigt sluppet løs, og straks øvede vi lidt indkald. Den seneste tids megen tæve-tisse-lugte (formentlig løbetid bl.a. Coco) var tilsyneladende overstået, for Fabi var den sødste og mest lydhøre hund, jeg kunne ønske !! Fantastisk. Det blev ‘belønnet’ med lidt leg med en pind og lidt ‘jagtleg’ til sidst krydret med at jeg kastede godbidder (en af gangen) på sneen, som Fabi så skulle finde igen. Dét var bare den bedste leg Fabi har leget meget længe!! Herligt.

Lige før vi nåede tilbage til Borrebakken mødte vi en hund og ejer, som jeg ikke lige kunne genkende. Pinligt, men jeg måtte jo fortælle, at jeg ikke har luftet derovre i mere end 6 måneder pga. operationen i foden – og før det var jeg der faktisk heller ikke meget pga den ‘gamle’ episode med Sookie. Mens vi stod og sludrede kom 2 af de nye, ganske frække – også iflg. Carina – han-hunde, og de skulle lige føre sig frem over for Fabi. Til min store, men meget glædelige overraskelse satte Fabi dem ikke på plads, som han har gjort med andre tilsvarende hunde, men stod blot stille for til sidst at komme over til mig, og så kunne jeg lægge ben til at få den ene til at gå væk. Vi gik så en længere tur sammen med søde Frida, som var blevet steriliseret i efteråret. Dét havde sandelig hjulpet for nu var hun atter blevet en glad tæve, der ville løbe og lege.

I den anden ende af kirkegården mødte vi endnu en af de hunde, vi ikke er glade for at møde, men igen kom Fabi over til mig. JUBIIII. Jeg strålede af glæde, da jeg kom hjem og kunne fortælle om turen til Lars

I dag var turen så kommet til årets første rally-træning, da jeg havde måttet melde fra sidste lørdag pga forkølelsen. Jeg pakkede det nye anti-gø-halsbånd i tasken og planlagde at spørge Frank, om det ikke kunne accepteres at bruge det et par gange for at se om Fabi kan blive vænnet af med sin gøen – og så vi kan koncentrere os om øvelserne i stedet. Dét var ok og sikken en succes, det var !!! Fabi forsøgte sig med et lille vov et par gange, men så kom der et lille PUST fra halsbåndet (komprimeret luft) og så er det ikke længere sjovt at gø – heller ikke for en lille sheltie ! Vi kunne gå de 2 baner 2 gange hver – og ikke et eneste vov undervejs Jeg er LYKKELIG.

Herfra ønsker vi godt nytår til alle.

Håber, at min hæl bliver god nok til, at agility’en kan genoptages, når udendørs sæsonen starter op igen. Ind imellem tror jeg ikke helt på det – julen har f.eks. været noget af et mareridt at komme igennem for min hæl, idet den megen sne ikke gjorde det muligt at cykle med Fabi, så jeg har måttet gå – og det har været hårdt. Hvis jeg er heldig, så har det største problem ligget i at bruge de ellers special-indkøbte kompressionsstrømper for achilessener, men jeg tror, at det er meget uheldigt at de trykker, hvor knoglen er blevet ‘bidt’ af. Det er faktisk begyndt at gå bedre efter jeg stoppede med at bruge de strømper, så måske, der alligevel er lidt tilbage at have håbet i.

2009 sæsonen blev jo helt fantastisk. Specielt set i lyset af, at jeg var meget tæt på at opgive agility helt. Carina’s overtalen til at melde til det store ugestævne i Norge gjorde, at vi måtte tage os lidt sammen – og så endte vi jo med at komme til en masse præmieoverrækkelser og endda få de eftertragtede ‘pinde’, så vi rykkede op i Spring klasse 3. Vi fik en pind i agility-klassen, så der mangler vi stadig nogle stykker….. Vi har i sæsonens løb fået lidt hjælp fra henholdsvis Carina, der løb med Fabi først på sæsonen og Lene W, der løb med Fabi efter jeg var blevet opereret i foden (i august). De har – underligt nok……. – ikke de samme problemer, som jeg med tyvstarter……?!?!?! Tak til jer !

Rally starter vi på igen næste weekend. Jeg tror, at Fabi vil blive rigtig glad for at skulle lave noget andet end blot at gå tur.