Godt nytår
tidspunkt: kl. 13:07
forfatter: larslone
Herfra ønsker vi godt nytår til alle.
Håber, at min hæl bliver god nok til, at agility’en kan genoptages, når udendørs sæsonen starter op igen. Ind imellem tror jeg ikke helt på det – julen har f.eks. været noget af et mareridt at komme igennem for min hæl, idet den megen sne ikke gjorde det muligt at cykle med Fabi, så jeg har måttet gå – og det har været hårdt. Hvis jeg er heldig, så har det største problem ligget i at bruge de ellers special-indkøbte kompressionsstrømper for achilessener, men jeg tror, at det er meget uheldigt at de trykker, hvor knoglen er blevet ‘bidt’ af. Det er faktisk begyndt at gå bedre efter jeg stoppede med at bruge de strømper, så måske, der alligevel er lidt tilbage at have håbet i.
2009 sæsonen blev jo helt fantastisk. Specielt set i lyset af, at jeg var meget tæt på at opgive agility helt. Carina’s overtalen til at melde til det store ugestævne i Norge gjorde, at vi måtte tage os lidt sammen – og så endte vi jo med at komme til en masse præmieoverrækkelser og endda få de eftertragtede ‘pinde’, så vi rykkede op i Spring klasse 3. Vi fik en pind i agility-klassen, så der mangler vi stadig nogle stykker….. Vi har i sæsonens løb fået lidt hjælp fra henholdsvis Carina, der løb med Fabi først på sæsonen og Lene W, der løb med Fabi efter jeg var blevet opereret i foden (i august). De har – underligt nok……. – ikke de samme problemer, som jeg med tyvstarter……?!?!?!
Tak til jer !
Rally starter vi på igen næste weekend. Jeg tror, at Fabi vil blive rigtig glad for at skulle lave noget andet end blot at gå tur.