I dag skulle en hel agility-bane (ca. 20 forhindringer) prøves af på min hæl.

Det var unægtelig med nogen spænding at jeg iførte mig agility-skoene (de er blevet udblokket hos ortopæd-skomageren), men banen er stadig så blød ovenpå vinteren, at det aldrig ville gå godt med mine Nike Free sko (nærmest uden mønster nedenunder). Kunne godt mærke at de sad stramt, men efter at have gået lidt rundt i dem (meget, meget forsigtigt), snørede jeg dem stramt, så hælen ikke gled rundt i dem – og så var det ellers ud på banen.

Karsten havde bygget en temmelig svær spring-bane. Der var vist ingen af os, der kom fejlfrit igennem (måske Mette?). Fabi løb mindst 100 km/t og landede aaallllltttttt for langt efter springene, der mere var til snævre vendinger, men han havde det vidunderligt. Som vanligt syntes han at det var snyd, at de andre også skulle have lov til at løbe

Nu her, hvor vi er hjemme og på vej i seng tror jeg at min hæl har ‘overlevet’. kan mærke lidt – men den fik sandelig også lov til at løbe igennem i dag og da det nærmest er første gang jeg løber overhovedet, så er det vist meget billigt sluppet !!!! 3 baner på en aften + lidt rettelser, så jeg satser på at vi kan klare en stævnedag med 4 løb ialt. JUBIIII.