Blog > Arkiv > 30 april 2010

apr
30
Super træning !

kategori: Agility
forfatter: larslone

Torsdag var det tid til agility-træning igen og denne gang skinnede solen fra en skyfri himmel. Temperaturen var til t-shirt, så det var bare så lækkert.

Vi var ikke så mange – det var jo aftenen før en lang St. Bededags weekend og så var der nogle, der havde været på kursus hele dagen hos Jenny Dam via KAF. Charlotte havde tegnet baner og den ene blev modificeret lidt for så kunne vi nøjes med at bygge én bane. En bane med balancen og vippen, men uden A’et. Jorden var tørret så meget, så vi kunne træne på den del af græsplænen, der lå tættest på containeren. Herligt – for så skulle vi ikke køre forhindringerne så langt og ikke mindst så kunne jeg løbe i mine Nike Free sko med stofhæl i stedet for agility-skoene. Dagens tema var ‘stakit’ – i flere udformninger.

Fabi og jeg elsker stakitter, så vi jublede.

Efter tirsdagens træning med Lene var jeg meget usikker på om jeg ville være i stand til at gennemskue, hvor tricks’ne skulll bruges, men her var det helt oplagt allerede ved anden forhindring – og det gik ret godt. Et enkelt tip fra Charlotte og så ‘sad den i skabet’. Til det første stakit kunne jeg bruge det, som jeg lærte forrige sommer af amerikanske Ann Croft (løbe i forvejen og så ‘blot’ pege ‘ind’ og ‘ud’ med armen), så det var lidt af en aften !!! :-D Slalomindgangen var næsten den samme som vi havde trænet tirsdag, så den gik også godt. Og når Fabi skulle imellem nogle stakitter kunne jeg bruge det med at vende fødderne, den ‘gale’ vej – og når ellers jeg fik gjort det på det rigtige tidspunkt, gik det fint. Selv felterne gik det godt med !!! Tænk sig, hvis det virkelig skal lykkes at få de sidste 2 pinde i AG1-klassen, så vi kan komme videre i konkurrence-sammenhæng……

Vi sluttede som sædvanlig af med en dejlig luftetur – også selvom jeg lige kom på en lille løbetur for Fabi ville på et tidspunkt hellere med en sød, lille Cavalier King Charles tæve :-D

Dagen sluttedes med hvede-knopper hjemme. Det var jo dagen før St. Bededag.

kommentarer (0)

Kalender

april 2010
m ti o to f l s
« mar   maj »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  

Kategorier