Sikken skøn morgen
tidspunkt: kl. 08:50
forfatter: larslone
Ih, hvor var det dejligt at slå øjnene op til solskin og blå himmel her til morgen
Grundet renoveringen af en del af vores hus er Lars og jeg ‘flyttet’ i stuen med samt alle møbler samt – og det er værst – indholdet af alle husets skabe. Så solskin var bare velkomment.
Morgenlufteturen med Fabi gik over Kaninhøjen og jeg syntes, at han skulle have en længere tur end normalt for han blev snydt for en lang tur søndag pga alt flytteriet. På den anden side af jernbanen så vi først en død mus, så en ganske levende hjort og for ikke at skræmme den mere end vi allerede havde gjort, så gik vi ned langs Mølleåen. Dér så vi nogle ganske nuttede fugle af en slags, som vi ikke ser hjemme i haven.
Sikken en fantastisk morgen.