Blog > Arkiv > juni 2010

jun
17
Fabi vandt DAL bane 2 i MBS i dag !

kategori: Agility
forfatter: larslone

Ihhh, hvor er jeg stolt og glad. Fabi vandt nemlig dagens DAL bane 2 i MBS i dag.

Tina var lokket med og jeg må nok tilstå at hun havde vist en rigtig stor aktie i at Fabi ikke tyvstartede i dag for Fabi var HELT oppe ‘at ringe’ pga de mange hunde og gøen. Så han gøede også på hele opvarmnings-lufteturen. Fabi blev så ‘parkeret’ hos Tante Tina og så kunne han ellers bare lægge sig ned og tie stille. Og så er det at det bliver ret så irriterende ikk’ ! For f…… om han ikke bare gør det. Jeg kan sige “ti stille” 1.000.000 gange og det hjælper ikke spor. hæ hæ – nå men det var vel nok dejligt !!

Da vi skulle løbe ikke så meget som overvejede Fabi muligheden for at tyvstarte. Han sad lige så smukt og ventede til jeg havde gået 2 forhindringer ud på banen, stillet mig rigtigt og sagde “Værs’go’” VILDT !!!

Fabi fik felterne, men han blev ikke stående pænt som vi ellers træner, så føreren var lidt bagud… Det kostede nogle sekunder, men alligevel var vi heldige at vinde !

Bagefter hyggede vi os med grill og masser af mad. HERLIGT. Tak til alle for en dejlig aften.

Der er foto’s af Fabi samt Tina & Bertram her

kommentarer (0)

jun
14
Skud på Borrebakken her til aften!!!

kategori: Alment
forfatter: larslone

Jeg luftede sent i dag (20.30), da jeg selv var til fysioterapeut kl 18 og Fabi var eftermiddagsluftet.

På kirkegården møder jeg ejerne af Gonzo -dog uden Gonzo, idet de fortæller at han er aflivet for 2 uger siden pga kræft i milten. Da Gonzo var næsten 11 år gammel og kræften havde spredt sig til lymfesystemet blev han aflivet. Sygdommen var så årsagen til den mystiske vægtøgning, mave-’vokseværk’ og tab af muskler mm på resten af kroppen.

Derfra fortsatte jeg gennem Blomsterdalen til Borrebakken og da jeg lige er begyndt at gå opad den stejle bakke, lyder der et skud 8O FØJ – den slags er ikke rart. Fabi var heldigvis i line, så den blev ‘hevet ind’ og så kom vi ellers væk så hurtigt vi kunne. Det var jo ikke til at vide om det var jægere på jagt efter ræven eller skader eller ‘unge bøller’, der skød på hvad der bevægede sig.

Vi nåede hele og uskadte hjem. PYHA

kommentarer (0)

jun
10
Kiropraktorbesøg

kategori: Agility
forfatter: larslone

Siden sidste indlæg har Fabi været til kiropraktor 2 gange. Første gang torsdag efter Ribe og nedspringet/-faldet fra balancebommen. Vi var til træning hos Lene om tirsdagen og Lene var så sød at lave lidt speciel tunnel-indgangs-træning for Fabi efter den normale træning. Jeg kunne se, at han ikke gik helt rent, så onsdag morgen ringede jeg ! NU måtte jeg gøre noget.

Den tidligere kiropraktor, Birgitte, er jo gået på pension, så jeg havde fået at vide af Lene, hvor hun gik med Toxy. Det er hos Thomas fra Højelse Smådyrsklinik – i nærheden af Ll. Skensved v. Køge. En lang køretur, men hvad gør man ikke for sin lille ‘guldklump’?

Thomas er mægtig sød og rar. Han er udover kiropraktor uddannet dyrlære og så gør han sig også inden for kinesiologi.

Først gang behandlede han også lidt mod gluten (allergien), da det blokerer for reparation af muskler og knogler! Lige når Fabi er færdig fra en behandling, så går han som en glad travhest med høje knæløft! Jeg bliver så glad for han ser glad ud. Efter nogle dage syntes jeg at Fabi gik helt fantstisk fint – ikke nogen hakken, som der har været meget af de/det seneste år.

I dag var det så 14 dage siden og tid til anden behandling. Thomas var glad for at høre at Fabi gik bedre og hans egen analyse af Fabi fortalte også at første behandling havde hjulpet og at der ikke var tilbagefald. Jubii. Så gik han mere ‘i dybden’ og fandt (desværre) en gammel skade i bækkenet.

Her skulle han have assistance fra en kollega – og så håber jeg at min kropssprog signalerede at jeg var helt rolig…… Det var jeg ikke under huden…… Charlotte – også dyrlæge – skulle mærke på Fabi’s hofte og fik store øjne 8-O “Der er stor forskel”, sagde hun! “Åh gud” tænkte jeg, men efter lang tids ‘brækken’ af hoften var Thomas tilfreds og Fabi fik alle de resterende guffere! Ny tid aftalt om 3 uger.

Fabi skal holdes lidt i ro i et par dage og derefter må vi starte forsigtigt op på agilityen igen. Så beslutningen er taget: Ingen løb til Fabi til HH’s stævne OLIVER’s CUP på søndag. :sad:

Men hvis det er det, der skal til for at Fabi forhåbentlig kan komme sig ordentligt over skaderne, så er det det, som skal til og så må mine ambitioner træde i baggrunden – men hvor er det ærgerligt.

I tirsdags var vi taget til træning og Mette og Lene lavede en bane, hvor hundene bare kunne løbe i yderkredsen og så koncentrere sig om at få fart på og samtidig tage de 3 feltforhindringer rigtigt.

Lene havde dømt anti-tyvstarts-træning til Fabi, men det hørte han vist for han var ret eksemplarisk. Næste element var så felterne og da han een gang forlod balancen før kommandoen tog jeg ham op og bar ham ud af banen. Resten af aftenen var han et dydsmynster!!!! Dét havde jo været specielt sjovt at se om bare lidt af det kunne afprøves til et stævne…. men det må altså vente.

kommentarer (0)

Kalender

juni 2010
m ti o to f l s
« maj   jul »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Kategorier