Siden sidste indlæg har Fabi været til kiropraktor 2 gange. Første gang torsdag efter Ribe og nedspringet/-faldet fra balancebommen. Vi var til træning hos Lene om tirsdagen og Lene var så sød at lave lidt speciel tunnel-indgangs-træning for Fabi efter den normale træning. Jeg kunne se, at han ikke gik helt rent, så onsdag morgen ringede jeg ! NU måtte jeg gøre noget.

Den tidligere kiropraktor, Birgitte, er jo gået på pension, så jeg havde fået at vide af Lene, hvor hun gik med Toxy. Det er hos Thomas fra Højelse Smådyrsklinik – i nærheden af Ll. Skensved v. Køge. En lang køretur, men hvad gør man ikke for sin lille ‘guldklump’?

Thomas er mægtig sød og rar. Han er udover kiropraktor uddannet dyrlære og så gør han sig også inden for kinesiologi.

Først gang behandlede han også lidt mod gluten (allergien), da det blokerer for reparation af muskler og knogler! Lige når Fabi er færdig fra en behandling, så går han som en glad travhest med høje knæløft! Jeg bliver så glad for han ser glad ud. Efter nogle dage syntes jeg at Fabi gik helt fantstisk fint – ikke nogen hakken, som der har været meget af de/det seneste år.

I dag var det så 14 dage siden og tid til anden behandling. Thomas var glad for at høre at Fabi gik bedre og hans egen analyse af Fabi fortalte også at første behandling havde hjulpet og at der ikke var tilbagefald. Jubii. Så gik han mere ‘i dybden’ og fandt (desværre) en gammel skade i bækkenet.

Her skulle han have assistance fra en kollega – og så håber jeg at min kropssprog signalerede at jeg var helt rolig…… Det var jeg ikke under huden…… Charlotte – også dyrlæge – skulle mærke på Fabi’s hofte og fik store øjne “Der er stor forskel”, sagde hun! “Åh gud” tænkte jeg, men efter lang tids ‘brækken’ af hoften var Thomas tilfreds og Fabi fik alle de resterende guffere! Ny tid aftalt om 3 uger.

Fabi skal holdes lidt i ro i et par dage og derefter må vi starte forsigtigt op på agilityen igen. Så beslutningen er taget: Ingen løb til Fabi til HH’s stævne OLIVER’s CUP på søndag.

Men hvis det er det, der skal til for at Fabi forhåbentlig kan komme sig ordentligt over skaderne, så er det det, som skal til og så må mine ambitioner træde i baggrunden – men hvor er det ærgerligt.

I tirsdags var vi taget til træning og Mette og Lene lavede en bane, hvor hundene bare kunne løbe i yderkredsen og så koncentrere sig om at få fart på og samtidig tage de 3 feltforhindringer rigtigt.

Lene havde dømt anti-tyvstarts-træning til Fabi, men det hørte han vist for han var ret eksemplarisk. Næste element var så felterne og da han een gang forlod balancen før kommandoen tog jeg ham op og bar ham ud af banen. Resten af aftenen var han et dydsmynster!!!! Dét havde jo været specielt sjovt at se om bare lidt af det kunne afprøves til et stævne…. men det må altså vente.