Så gik der endelig 10 dage, så Fabi kunne komme til dyrlæge i morges for at få fjernet stingene. Han peb overhovedet ikke !! DYGTIG dreng

Hormonerne skulle dampe af i løbet af en 14 dages tid, men det kan tage op til 1½ måned før hans prostata og svulster ‘har lagt sig’, så det som jeg havde forventet en længerevarende sag. Vi krydser fortsat fingre for at det hjælper !!

Ørerne er nu fine nede i øregangen, men øreflapperne er stadig/igen noget røde. Jeg skal bruge dråberne på øreflapperne, som var det en creme. Uargghhhh for det er meget fedtet ! Nå, men det klarer vi vel også.

Jeg vil prøve at lade være med at give ham nogle tyggestænger, som hans mave ellers kan tåle – bare for at se om det kan have en indflydelse….. Så tilbage til KUN at få allergi-mad og intet andet. øv.

Fabi’s scanning i sidste uge viste – som ventet – en forstørret prostata, dog ikke så meget som frygtet, men der er heller ingen højløbske tæver i nabolaget lige i disse dage. Der var nogle (mange) svulster, men de så godartede ud, sagde ‘scanner-manden’. (Ganske flink mand forresten – men han var også løber, så sæ’fø’li’ )

Tirsdag i denne uge kom dagen for Fabi’s kastrering

Resten af dagen sov han mest, og hvis jeg bar ham udenfor i håb om at se en lille tisstår, så blev han bare stående. ‘Nå’, tænkte jeg, men han har heller ikke fået så meget at drikke, så det er måske OK… Bar ham ud 2 gange i løbet af natten. Stadig ikke en tår….. Så blev det tid til morgenluftning og han kunne lige gå ud af døren, så ‘Bom’ og Fabi sad ned og lignede ikke en hund, der ønskede at rejse sig. Så var det om at finde alle motiverings-talenterne frem får at få ham til at gå. Det lykkedes at få ham ud på vejen – stadig ikke en tår. Flere kunststykker fra min side og han kom helt ud til Kulsviervej. ‘Bom – dér sad Fabi igen. Efter at have stået og ønsket, at der kunne komme en bil eller flere i håb om, at de kunne få Fabi til at tænke på noget andet, kom der en enkelt bil (det er efterårsferie og de fleste holder fri, så selvfølgelig ikke mange biler, når man for en gangs skyld ønsker at se nogle). Fabi fik taget 5 skridt og så kom der en lille tissetår. Lettet blev jeg for så virkede den lille tissemand da endnu!

‘Bom’, så sad han igen. Heldigvis kom den 12 år gamle og overvægtige gravhundetæve, som for få måneder siden ‘voldtog’ Fabi, da hun var højløbsk, og dét kunne få Fabi til at krydse vejen. Herligt. Men igen holdt det kun 5-10 skridt, så ‘Bom’. Til sidst tænkte jeg at vi måtte give op og jeg måtte bære ham hjem. Måske smertestillende ville hjælpe? Vi kom til hjørnet igen og pludselig fik Fabi fært af noget dejligt og alle problemer med at gå forsvandt som dug for solen og vi kunne lufte en helt almindelig tur. PYHA

Status her 4 dage senere er, at Fabi klarer livet uden ‘kugler’ helt fint.

Han er nærmest helt ligeglad med sine sting, så det meste af dagen får han lov til at slippe for kraven ! Jeg har været hjemme hele ugen pga forkølelse og nu har Lars lagt sig, så hvis Fabi er heldig, kommer Lars ikke til Frankrig med fly i morgen søndag med sit arbejde, men må blive hjemme – og så kan han jo holde øje med Fabi……. (intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…..Lige bortset fra forkølelser var turen til London rigtig god og hyggelig. Godt at forkølelserne først rigtigt brød ud efter hjemkomst).

Fabi er – på godt og ondt – indtil videre helt uændret i adfærd. Han tror stadig, at han er den store Don Fabi og løber gladeligt efter tæver, vi møder, når vi lufter. Her til morgen var der en stor hanhund, der ikke kunne få næsen væk igen fra Fabi’s bagdel og dét, syntes Fabi, ikke var sjovt. Jeg endte med at ‘gå imellem’, så Fabi kunne få fred. Dét bliver nok det sværeste fremover – dét med at de andre hunde ikke kan finde ud af, hvad han er for én.

Noget godt er, at Fabi altid har haft ekstremt meget forhudsbetændelse, og det er vist helt forsvundet !!!! Herligt.

Noget andet godt er, at Fabi de seneste måneder ikke har villet strække sit ene bagben bagud – hverken af egen vilje, når han strækker sig efter at have sovet, eller når man prøvede efter massage. Da det på trods af massage og genoptræningsøvelser blev værre og ikke bedre, håbede jeg, at årsagen kunne være denne forstørrede prostata – og det ser ud som om det godt kunne være sandt. Hver gang Fabi har strukket sig efter operationen, strækker han begge ben igen

Ellers er udfordringen at holde Fabi i ro for han vil så gerne lege, men han må ikke løbe og lave pludselige bevægelser…….. Dét er svært, men heldigvis på den gode måde.

Vi havde for sjov håbet at nogle af hans ‘fobier’ med biler, mikrobølgeovne og. lign. kunne forsvinde sammen med manddommen, men desværre nej. Ingen held her.

Ørerne er stadig ikke i orden, så vi må vist prøve en fjerde kur i næste uge…. ØV. Det ene øre er stadig/igen for rødt indeni og det ser ikke rigtig ud som om den øgede mængde penicillin har hjulpet. Det så ellers lovende ud en dags tid, men nej. Stakkels lille Fabi

Så blev det også vores tur til at ‘prøve’ en tur til dyrehospitalet ! øv

Fabi har været i behandling for et meget betændt øre i en uge, men efter 6-7 dage begyndte Fabi at være urolig og virre med øret. Da vi kom hjem fra arbejde fredag kunne vi se, at det holdt Fabi og vi ikke til en hel weekend og da dyrlægen havde lukket, så var det af sted til dyrehospitalet efter aftensmaden.

Vi var heldige, at der ikke var kø, så efter lidt ventetid kom vi til. Da jeg havde dryppet øret – som jeg skulle – var dyrlægen nødt til at prøve at fjene dråberne med vatpinde – og dét gjorde ondt på lille Fabi !!!! Dyrlægen kunne ikke se noget, så han var nødt til at bedøve Fabi for at kunne checke efter fremmedlegemer.

Det ville tage en times tid eller 2 og Lars og jeg valgte at vente i stedet for at køre hjem. Vi havde medbragt læsestof, da vi jo ikke vidste hvor længe vi skulle vente for at komme til. Lars benyttede også lige lejligheden for at ringe til de nybagte forældre, Ole & Maria, for at høre, hvordan det gik med deres baby …og så lige aftale, at Lars hentede deres bestilte pusle-kommode i Kvistgård lørdag formiddag.

Efter 1½ time kom Fabi ud igen – godt groggy ! Han er nu ikke længere på øredråber, da trommehinden sprang under undersøgelserne og så må der endelig ikke komme vædske i øret !!! Så nu står den på pennicillin-tabletter 2 gange om dagen og smertestillende 1 gang om dagen. Nyt check om ca. 10 dage.

Ørerne er ikke Fabi’s eneste skavank for tiden. Har har gået til kiropraktik et antal gange i løbet af sommerhalvåret og de seneste måneder til genoptræning – primært af forbenene. Det går heldigvis fremad med den del. Dog er der næsten forværrende tilstand i hans baglår og konstateret forstørret prostata ! Nu venter vi på scanning d. 13. oktober (3 ugers ventetid!!!) og i bedste fald skal Fabi kastereres…. I værste fald er det noget ondartet og så har vi ikke Fabi så længe endnu….. Pyha – det er en lang ventetid !!

Stakkels lille Fabi !