Fabi’s scanning i sidste uge viste – som ventet – en forstørret prostata, dog ikke så meget som frygtet, men der er heller ingen højløbske tæver i nabolaget lige i disse dage. Der var nogle (mange) svulster, men de så godartede ud, sagde ‘scanner-manden’. (Ganske flink mand forresten – men han var også løber, så sæ’fø’li’ )

Tirsdag i denne uge kom dagen for Fabi’s kastrering

Resten af dagen sov han mest, og hvis jeg bar ham udenfor i håb om at se en lille tisstår, så blev han bare stående. ‘Nå’, tænkte jeg, men han har heller ikke fået så meget at drikke, så det er måske OK… Bar ham ud 2 gange i løbet af natten. Stadig ikke en tår….. Så blev det tid til morgenluftning og han kunne lige gå ud af døren, så ‘Bom’ og Fabi sad ned og lignede ikke en hund, der ønskede at rejse sig. Så var det om at finde alle motiverings-talenterne frem får at få ham til at gå. Det lykkedes at få ham ud på vejen – stadig ikke en tår. Flere kunststykker fra min side og han kom helt ud til Kulsviervej. ‘Bom – dér sad Fabi igen. Efter at have stået og ønsket, at der kunne komme en bil eller flere i håb om, at de kunne få Fabi til at tænke på noget andet, kom der en enkelt bil (det er efterårsferie og de fleste holder fri, så selvfølgelig ikke mange biler, når man for en gangs skyld ønsker at se nogle). Fabi fik taget 5 skridt og så kom der en lille tissetår. Lettet blev jeg for så virkede den lille tissemand da endnu!

‘Bom’, så sad han igen. Heldigvis kom den 12 år gamle og overvægtige gravhundetæve, som for få måneder siden ‘voldtog’ Fabi, da hun var højløbsk, og dét kunne få Fabi til at krydse vejen. Herligt. Men igen holdt det kun 5-10 skridt, så ‘Bom’. Til sidst tænkte jeg at vi måtte give op og jeg måtte bære ham hjem. Måske smertestillende ville hjælpe? Vi kom til hjørnet igen og pludselig fik Fabi fært af noget dejligt og alle problemer med at gå forsvandt som dug for solen og vi kunne lufte en helt almindelig tur. PYHA

Status her 4 dage senere er, at Fabi klarer livet uden ‘kugler’ helt fint.

Han er nærmest helt ligeglad med sine sting, så det meste af dagen får han lov til at slippe for kraven ! Jeg har været hjemme hele ugen pga forkølelse og nu har Lars lagt sig, så hvis Fabi er heldig, kommer Lars ikke til Frankrig med fly i morgen søndag med sit arbejde, men må blive hjemme – og så kan han jo holde øje med Fabi……. (intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…..Lige bortset fra forkølelser var turen til London rigtig god og hyggelig. Godt at forkølelserne først rigtigt brød ud efter hjemkomst).

Fabi er – på godt og ondt – indtil videre helt uændret i adfærd. Han tror stadig, at han er den store Don Fabi og løber gladeligt efter tæver, vi møder, når vi lufter. Her til morgen var der en stor hanhund, der ikke kunne få næsen væk igen fra Fabi’s bagdel og dét, syntes Fabi, ikke var sjovt. Jeg endte med at ‘gå imellem’, så Fabi kunne få fred. Dét bliver nok det sværeste fremover – dét med at de andre hunde ikke kan finde ud af, hvad han er for én.

Noget godt er, at Fabi altid har haft ekstremt meget forhudsbetændelse, og det er vist helt forsvundet !!!! Herligt.

Noget andet godt er, at Fabi de seneste måneder ikke har villet strække sit ene bagben bagud – hverken af egen vilje, når han strækker sig efter at have sovet, eller når man prøvede efter massage. Da det på trods af massage og genoptræningsøvelser blev værre og ikke bedre, håbede jeg, at årsagen kunne være denne forstørrede prostata – og det ser ud som om det godt kunne være sandt. Hver gang Fabi har strukket sig efter operationen, strækker han begge ben igen

Ellers er udfordringen at holde Fabi i ro for han vil så gerne lege, men han må ikke løbe og lave pludselige bevægelser…….. Dét er svært, men heldigvis på den gode måde.

Vi havde for sjov håbet at nogle af hans ‘fobier’ med biler, mikrobølgeovne og. lign. kunne forsvinde sammen med manddommen, men desværre nej. Ingen held her.

Ørerne er stadig ikke i orden, så vi må vist prøve en fjerde kur i næste uge…. ØV. Det ene øre er stadig/igen for rødt indeni og det ser ikke rigtig ud som om den øgede mængde penicillin har hjulpet. Det så ellers lovende ud en dags tid, men nej. Stakkels lille Fabi