Fabi har mange kurve, tæpper m.m. at vælge i mellem, når han har brug for en lille morfar. Her er et par af hans foretrukne pladser lige for tiden. Den meget afslappede liggestilling synes også at være en af de mest foretrukne

Sikken en god dag at vælge at arbejde hjemmefra i dag !!! Det ringer på døren og dér står et bud fra en blomsterhandel med en buket blomster med mindst 40 røde roser og en æske chokolade

Vi siger en stor tak til DKK Viby !

Uhhh, det er noget besværligt at lufte en Fabi, der ikke er så glad for biler, når der er masser af ujævn sne (skidt for sarte hundeben og førerens dårlige fod…) og fortorve og stier er saltede….. “Træls” for at bruge et rigtig godt jysk udtryk.

Nå, men det går da heldigvis endnu og Fabi haltede kun i søndags. Nu er han så også luftet i snor lige siden… Ikke noget han er tilfreds med, men sådan må det ‘bare’ være.

Han har fået lov at spurte lidt rundt i baghaven – heldigvis uden halten, så vi håber at det går bedre.

De bestilite Pawz sko til Fabi er for små – selve fodstørrelsen er nok OK, men de er for stramme på benet, så jeg er bange for at hvis jeg nogensinde skulle få dem sat på, så vil jeg lukke for blodgennemstrømningen til poterne – og det går jo ikke. Så nu har jeg bestilt et nummer større, og så håber jeg på bedre held med dem. Det kunne sandelig være rart, hvis Fabi kunne komme til at gå tur uden at vi skal bekymre os om saltning.

Og man skal jo være optimistisk… Mon ikke der kun er 3½ måneder tilbage med vinter og sne…?

Øv altså. Nu har det ellers gået fint med Fabi’s ben, men efter tøvejret i går ville jeg ikke gå på stierne for der er stadig en smule sne – nu is – os så lige nattens 1 mm friske sne ovenpå. Derfor gik jeg ind på fodboldbanerne ved DTU og Fabi var bare SÅ glad. Han fandt en pind, som han ville have jeg skulle kaste, så han kunne løbe efter den. Meen jeg smed den kukn lige 1 meter foran mig, for jeg kan ikke lide, når han bremser for hårdt op for at samle en pind op. Fabi tog den i munden og begyndte at SPURTE rundt – med rund ryg – som han ofte gør herhjemme i haven. Men, men – efter få skridt haltede han igen på det venstre forben

Øv altså.

Jeg fik ham hen til mig, kælede lidt med ham og gav ham lidt godbidder – og så haltede han ikke mere. Jeg gjorde (næsten), alt for at han ikke skulle løbe mere, men skaden var jo sket. Han haltede ikke synligt mere, men der er liiiige lidt, når han starter med at bevæge sig efter at have stået helt stille.