Blog

feb
17
AG-træning med Aidan

tidspunkt: kl. 22:03
forfatter: webmaster

Uhhh efter endnu en længere periode uden ret megen AG-træning fik jeg endelig taget mig sammen til at booke en tid i Nete’s hal. Helt alene, så jeg ikke skulle bekymre mig over Aidan’s opførsel, men kunne bruge tid på at rette på den også…. Det gik faktisk langt over forventning med at være alene… Set i bakspejlet skulle jeg have gjort dette for laaaang tid siden…. Nå – vi må se fremad.

Jeg var ret god til at huske at tage ham i snor mellem turene, så hans stress blev holdt nede. han havde heller ikke fået lov til at styrte rundt ude på Nete’s kæmpe græsplæne – næ nej vi var ude at spadsere en noget for lang tur nede ved Put & take søen….. Havde nær aldrig fundet tilbage…!

Endvidere trænede jeg med Manner’s Minder som den eneste belønning. Opdagede at den giver 4-5 af Aidan’s små godbidder på een gang, så det bliver til noget…… Et par gange fik jeg trykket, hvor jeg IKKE skulle have trykket… Hmmm lidt øv. Men ingen tvivl om at maskinen ellers er et fantastisk træningsredskab – specielt når man er alene.

Aidan var super til slalom i starten – selv uden buer kunne han 🙂  Desværre blev jeg ved for længe for Aidan gik i “selvsving” og så gik det slet ikke… øv mig.

Hjemmefra havde jeg også besluttet, at vi skulle træne balancebom for det er endnu længere tid siden. Aidan var igen super i starten. Desværre endte det også her i noget selvsving, da jeg satte 2 spring foran og 1 bagefter. Så måtte jeg have ham ‘ned’ igen og det var ved at lave start-træning. Da han først huskede, hvad det gik ud på OG jeg kastede nogle godbidder tilbage til ham, når han sad fint, så sidder han så utrolig sødt. Tænk så stille han kan sidde – og hvor sød han ser ud samtidig 🙂

Jeg sluttede dagen med lidt slalom – nu med buer igen for at få lidt succes, men måtte op på 5 buer før det var helt fint igen.

Det var den time. Sikken tiden flyver. Næste gang må jeg prøve lidt spring-handling også.

Comments are closed.

Kalender

februar 2013
M T O T F L S
« jan   mar »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728  

Kategorier