Blog

mar
17
Dejlig weekend

tidspunkt: kl. 19:55
forfatter: webmaster

På trods af den bidende kulde, så har det været en dejlig weekend med nogle dejlige, lange ture med hundene og en smule agility-træning i haven.

De sidst 4 buer er atter taget af slalom’en. Det gik godt i dag, så nu skal vi ‘bare’ have stabilitet i øvelsen. Det er jo snart sæsonstart.

Aidan har helt sikkert forstået, at det er smart at løbe hen og tage et spring/hjul eller stille sig hen til slalom’en. Det er sjældent, at han selv tager hele slalom’en, men løber gerne hen til første ‘hul’ – klar til en kommando for at løbe videre.

Torsdag fik vi en special-lektion med Carina – alletiders 🙂 Der blev skiftet ‘metode’ fra Manner’s Minder (godbids-maskinen) til legetøj kombineret med en ‘dæk’, når han går i selvsving. Det med dæk-kommandoen er ved at være ret godt indøvet. Det virkede fint her i haven i weekenden og kan lige tage toppen af stressen og dermed gøen….! TAK.

Ingen billeder taget denne weekend – så her følger i stedet et fra sidste weekend (taget med meget kolde fingre… beklager den dårlige kvalitet), hvor vi mødte ‘drengenes’ weekend-veninder – og hvor ejerne har lært hundene at hoppe op på bænke for at modtage godbidder (Aidan var ikke sen til at lære det 🙂 )

Søndags_veninderne

Comments are closed.

Kalender

marts 2013
M T O T F L S
« feb   apr »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Kategorier