Blog

jun
30
Agility-kursus – JUBIII

tidspunkt: kl. 15:08
forfatter: webmaster

For et stykke tid siden fik Aidan og jeg tilbudt deltagelse på et agility-kursus. Noget vi ellers IKKE har turdet melde os til for ikke at ødelægge det hele for de andre kursister… og måske også fordi det ville være for pinligt…. Så blev mit knæ rigtig dårligt…. men jeg ‘turde’ nu heller ikke melde fra af den årsag…. Heldigvis er det gået fremad med knæet på det sidste og da dagen oprindede huskede jeg at tage mit 30+ år gamle knæbind på..

Klokken 9 skulle vi være i Herringløse og Lars var heldigvis frisk til at stå tidligt op og lufte Fabi og Aidan for mig, så jeg fik tid til at skære guffere i stor stil 🙂

Der var 2 andre gøende sheltier på holdet – Sandy og Aidan’s bror, Spotty – og så lige en helt stille border collie….. 🙂 Endvidere er der laangt til nærmeste nabo, så det var ALLETIDERS morgenhold vi var kommet på!

Da det blev vores tur var det med nogen bekymring fra såvel min som instruktørens side. Spørgsmålet: “Hvad kan Aidan?” – har ikke været helt sjovt at svare på…… Vi var enige om, at prioritet nummer 1 måtte være, at Aidan ikke sprang op og bed efter mit ben….! Væk kom gufferne og frem kom legetøjet ! Aidan var noget vild til en start, men det lykkedes ham at løbe den første del af banen inklusive en lille lige tunnel. Succes !

Næste ‘optræden’ var også en succes. Når jeg selv skal sige det, så er Aidan faktisk ret god til at spæne rundt om forhindringer (altså når han ikke er frustreret). Denne banedel sluttede med en lang, bukket tunnel…!!!! Der skulle et par forsøg til før den var helt med i Aidan’s planer. Succes igen 🙂

Tredie optræden – her var føreren træt og om det var årsagen er ikke helt vist, men har var succceen ikke helt så stor. Måske Aidan også var ved at være træt ?

Sidste optræden blev en stor succes – når ellers føreren nåede frem foran Aidan !! Godt knæet holdt !!!

Alt ialt en mega-stor succes ! Vi håber virkelig, at der kommer et kursus mere snart !!

Hvor var det dejligt at møde nogle agility-folk igen. Jeg synes jo egentlig ikke, at jeg har savnet at være hjemmefra i dagevis/weekender, men det er vist mere fordi jeg ikke kunne huske hvordan det var….. 🙂 Håber virkelig at vi får succes med den sidste del, så Aidan for alvor kan løbe hele baner og vi dermed for alvor kan komme ‘ind i agility-verdenen’ igen. TAK for en dejlig dag 🙂
Et hurtigt bad – og så lige en “morfar” på sofaen…. Dét er hvad vi to- som -firbenede trænger til nu 🙂

1 kommentar

  1. Hanne Svejstrup skriver:

    Det var så dejligt at se ham løbe. Og det var så dejligt at se, at der var fremgang for hver gang han var på banen 🙂
    Måske vi ses på næste kursus 🙂
    knus Hanne

Kalender

juni 2013
M T O T F L S
« maj   aug »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930

Kategorier