Blog

jun
24
Aidan har fine knogler

tidspunkt: kl. 19:47
forfatter: webmaster

I sidste uge var Aidan til en ny kiropraktor, der også har uddannelse i akupunktur og andet. Hun er oprindelig fra Los Angeles, men bor nu i DK (gift med en dansker 🙂 )

Aidan var totalt spændt i højre side af halsen – i princippet i trekanten fra øre til skulderblad til ben. Aidan fik akupunktur og lignede et pindsvin. Den lille stakkel. Da han skulle hvile i ca. 20 minutter med nålene i, fik vi rummet for os selv. Jeg satte mig på gulvet og indenfor 30 sekunder hvilede Aidan og inden 3 minutter sov han. Lige på det punkt må han være en re-inkarneret jægersoldat 🙂

Vi aftalte, at han skulle røntgenfotograferes og det var så i dag. Aidan blev lagt i fuld bedøvelse – men selv da var han så spændt, at de havde svært ved at rette ham helt ud. Den lille stakkel !! De fik dog taget en masse billeder og de viste at knoglerne ikke fejler noget. Skuldre, hofter og rygsøjle er alle fine, så vi aftalte, at Aidan ‘bare’ skal fortsætte med massage og akupunktur og så håber vi det bedste.

Stakkels lille Aidan – han må godt nok have ondt. Men hvor dejligt at der ikke er noget alvorligt at se på billederne. PYHA

Godt at vi er stoppet med agility og vi må også hellere stoppe med at lege med bold – i hvert tilfælde indtil Aidan er erklæret så normal som mulig.

På lørdag gælder det så et kursus hos Irene Jarnved omkring stressede hunde. Måske Aidans største problem er, at han har ondt i myoserne?

Comments are closed.

Kalender

juni 2014
M T O T F L S
« feb   jul »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  

Kategorier