Blog

jul
1
Aidan’s reaktion var PERFEKT !

tidspunkt: kl. 10:18
forfatter: webmaster

Ja, hvem skulle lige have troet det ??

Lørdag var vi på DGI kursus med Irene Jarnved i/om ”Stress – ven eller fjende”. Vi var så heldige, at ud af 20 hunde, var Aidan en af de 6, der var blevet udvalgt til at være ‘demo-hund’ og altså måtte være med på kurset.

Aidan_gaaab

Vaelg_mig

Formiddagen gik med teori. Den kendte jeg fra et foredrag, som jeg havde deltaget i tidligere på sommeren, men skidt med det. Inden frokost var der en lille øvelse i hundenes selvkontrol. Vi skulle stå i forskellige afstande til Irene, der så kastede noget legetøj. Hundene skulle styre deres lyst til at løbe hen og lege med det – deraf ordet selvkontrol. Nogle af de andre hunde havde meget svært ved at være i nærheden af andre hunde, så det gik der lidt tid med at få styr på. Øvelsen var ikke noget problem for Aidan.

Efter frokost var der lige lidt mere teori og så blev det tid til flere øvelser udenfor. Denne gang stod vi tættest på Irene og var de første, der fik kastet legetøj i en snor, så Irene kunne trække det til sig igen. Aidan sad pænt på plads ved siden af mig og da Irene kastede legetøjet, rejste ørerne sig lige som ‘hvad var det?’ og derefter faldt de pænt på plads igen og så så han op på mig. Irene var yderst begejstret og kaldte hans reaktion for intet mindre end ‘PERFEKT’.

Næste øvelse gik ud på at lege med hunden med et viskestykke, der var bundet en knude på. Dét gik fint. Det spændende kom, da vi stoppede med at lege og her viste Aidan sin ikke så gode side. VOV, VOV, VOV og så videre. Irene sagde, at det var ligesom et eksempel vi havde diskuteret tidligere med en hund, der sprang op. Så jeg skulle ‘bare’ vente på, at han holdt op af sig selv…….. Husk endelig ikke så meget som at kigge på ham, men han skal hele tiden kunne se legetøjet. Ikke noget med at gemme det væk. Et par ørepropper havde været dejlige at have…… Som tiden gik, grinte Irene og sagde, at de andre bare gik ind og fik kaffe og kage, og så kunne jeg bare blive stående. Selvkontrolstræningen går ud på, at han selv skal tænke frem til at det er usmart at gø og så holde op. (Husker Carina en vis gåtur i vinter??!?!?!? “Ørepropper”, siger jeg bare ! Ha ha ha)

Heldigvis blev Aidan træt (nogle af publikummer syntes endda, at det var hurtigt. Utroligt så positive nogle mennersker kan være. ha ha ha) og vi kunne genoptage legen og vigtigst: Stop af legen igen. VOV, VOV, VOV. Samme procedure. OK – der er noget at arbejde på, men ikke uden ørepropper og et sted, hvor der er langt til andre 🙂

Sidste øvelse var en skål, der blev lagt med bunden opad og så et STORT stykke kyllingepølse, der ikke måtte spises af hunden. Dét og så en løbende hare/hjort er nok de ultimative selvkontrolsøvelser for hundene 🙂 Vi skulle så gå tættere og tættere på skålen, rundt om og til sidst tage snoren af hundene, sende dem frem foran os og så på kommando dække hundene af, INDEN de nåede skålen. Vi skulle huske at stoppe, mens vi var 100% sikre på succes. En mand med en border collie skulle selvfølgelig presse ‘citronen til sidste dråbe’ og til sidst synets hunden at han selv kunne lægge sig og hunden snuppede pølsen. Til stor underholdning for os andre. Vi andre skulle tage pølsen i lommen og give den til hundene, når de blev sat i bilerne. Dén kunne Aidan godt lide !

En rigtig hyggelig dag med en masse nye hundemennesker og en enkelt kendt fra stævner i Århus. Og bare rolig – jeg fik kaffe og kage sammen med de andre.

Og så skal vi have lavet vores egen ‘hare’ ud af et pelsdyr med en elastik i. En krog i jorden, spænd elastikken og når den slippes, suser ‘haren’ hen over jorden. Dét skal vi til at træne hjemme i haven.

Comments are closed.

Kalender

juli 2014
M T O T F L S
« jun    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Kategorier