Grundet mørket på denne årstid er der mange aftenlufteture, der foregår på DTU’s arealer.
Noget skal vi jo lave – ud over at gå altså – så jeg prøver at få Aidan til at hoppe op på sten, balancere på kanter, gå på trapper og opleve automatiske døre, der åbner når man nærmer sig.
I går aftes var Aidan så hjemmevant, at han bare tog trappen op til Bygning 101 og gik ind, da døren gik op, så jeg tror, at han er klar til skolegang på DTU !! thi hi
Senere kom vi til nogle kæmpestore udluftnings’kasser’, som Aidan i fuld fart sprang op på i tiltro til, at de var dækket med et fast materiale. Det var ganske underholdende at se ham i lettere panik, da han opdagede at dækket var ‘hullet’, som de riste vi mennesker har liggende foran visse havedøre blot i meget mindre udgave. Aidan er heldigvis ikke til at slå ud, så da han nu havde taget flere skridt ind på ‘kasssen’, så tog han bare flere skridt for at komme ud til kanten og ned igen. De efterfølgende kasser ‘overså’ han helt. Nu bliver det spændende om han kan huske det, næste gang vi kommer forbi
Aftenturen blev afsluttet på kirkegården, så Aidan kunne få lov at løbe løs. Det var næsten første gang, at vi var der alene (ellers har det kun været sammen med Carina, Sookie og Vini). Da Aidan haltede for en 10 dages tid siden efter en fælles luftetur (lang!) tænkte jeg, at det var en god idé at gå alene og kortere, så han ikke fik løbet helt så meget, som når der er 4-benede legekammerater. Benet holdt fint. Efter en masse gø’en, da han blev sluppet fri, endte han med at være Dyden selv, der gik lige ved siden af mig helt uden snor !!! Måske det lille pus er mørkeræd ?!?