Så oprandt dagen for sheltie-hyrdeinstinkt, som Tina Mette Jørgensen havde arrangeret. Solen skinnede og selv om det kun var 6 grader i morges, så var det helt klart en god start på dagen (kl. 06.00). Jeg havde ikke sovet meget – dels fordi det havde været så sjovt i Roskilde lørdag og dels fordi jeg var noget skrækslagen for, hvordan det ville gå. Tina er bare så sød og mente, at det skulle nok gå, men kender hun nu alligevel Aidan godt nok…??

Køreturen til Feddet var fantastisk smuk. Det var smukt med de nu spirende marker og udsprungne bøgetræer langs motorvejen, men det blev bare SÅ meget smukkere, da jeg forlod motorvejen og kørte mod Feddet. Dét alene kunne sagtens have reddet dagen.

Det lykkedes at finde frem til den rette mark med får – undervejs passerede jeg en kæmpe campingplads, som jeg bare tænkte, at dén må vi prøve en dag. Hvor lå den dog bare fantastisk.

Jeg nåede frem som den sidste – havde muligvis kørt for langsomt de sidste mange kilometer på smalle landeveje, mens jeg nød udsigten…

Fik Aidan ud og tisset af (os begge ) og så startede vi med Tina’s hjemmebagte brød, der smagte SÅ godt.

Fårehyrden Erik fortalte, at han nogle år tidligere havde afholdt en tilsvarende dag for sheltier i Jylland og dér havde der været 50% hunde med instinkt, så hvis jeg var bekymret inden, så blev det ikke mindre…. Jeg havde længe tænkt, at jeg hellere måtte lade Aidan være sidste hund for, hvis han stressede fårene for meget, så ødelagde vi i det mindste ikke noget for de andre…. Men jeg havde ikke lige tænkt over, hvordan det ville være at sidde dér og kigge på de andre…. De 5 andre hunde havde alle fint instinkt og nu var der kun os tilbage…..

På vej til indhegningen fandt Aidan en kæmpe uldtot, som han rystede og rystede. Straks inde i folden tog han sig en smag af en fåre-høm høm, der lå lige indenfor og som jeg tror samtlige hunde smagte på. Således varmet op var Aidan klar til lammmekølle Aidan løb i modsætning til de andre sheltier LIGE mod fårene i starten – dét var helt klart mere jagt end hyrdning, men han syntes hurtigt, at det var sjovt at løbe rundt ‘efter’ dem. Herligt. Aidan var klart højreorienteret – det var ikke meget han fik løbet venstre om i dag… Erik sagde, at det var ret normalt, at de havde en favoritside. Dén får de lov til at bruge i starten, indtil de er tilstrækkelig tændt på fårene.

Tina tog video af vore 2 sessioner, så når jeg senere på ugen forhåbentlig får tid til at redigere dem, skal der nok komme nogle klip her.

I anden session skulle vi blandt andet prøve at drive fårene dvs. gå langsomt frem med fårene. Dét som man kender fra hyrdehunde, man ser i TV. De går få skridt og lægger sig ned, går få skridt og lægger sig ned. Dén del var Aidan ikke rolig nok til i dag med mig som hyrde, men det gik bedre med Erik. Aidan skulle have en MEGET stærk hyrde for at få ham ned i gear. Som fårehund SKULLE han ned i gear for ellers ville fårene blive for stressede. Erik grinte og sagde, at Aidan var MEGET stærk (psykisk altså – dét ved jeg godt….), at det GODT NOK gik stærkt, at Aidan’s energi og kondition i hvert tilfælde ikke fejlede noget og med træning 3 gange om ugen i 1½ år skulle han nok kunne blive god. Der var i følge Erik absolut ikke tvivl om at han havde instinkt JUBIIII

Så det var en næsten flyvende Grønært, der efter endnu en dejlig hundedag med masser af solskin, kørte hjemad.

Og inden sengetid skal vi BEGGE checkes for flåter for dem var der MANGE af…….

Jeg har ingen fotos af mig selv, men her kommer lige et af hhv. Tina og Sabine:

Så oprandt dagen for det store brødretræf endelig. Det var noget køligt, da vi morgenluftede, men temperaturen steg som timerne gik pga den dejlige sol. Ved 11-tiden lykkedes det endelig at få taget mig sammen til at køre hjemmefra. Susanne (Aidan’s opdrætter) havde sms’et og fortalt, at hun var fremme, så det var bare om at komme af sted.

Vel fremme var det som altid et kæmpestort arrangement med alt indenfor DKK: Udstilling, HTM (‘danse med hunde’), rally-lydighed, traditionel lydighed samt agility !

Arealet var Roskilde Dyrskueplads og det gode ved det var f.eks. toiletbygningerne !! Fantastiske !!! Til gengæld var der ikke slået græs for nylig og store dele af arealet var for nylig blevet drænet og istedet for at lægge muld og øverst græsfrø, så havde de lagt grus ud i sporene!! Absolut ikke godt for agility-hunde, der løber stærkt og ville glide i gruset, så her lørdag morgen havde der været holdt krisemøde og de flyttede agility-området. Heldigvis stadig indenfor det samme område, så der var ingen problemer med at finde dem alle.

Som altid var det rigtig hyggeligt at møde alle !!! Første telt jeg stoppede ved var hos Sophie og Thorleif fra Viby. Vi talte naturligvis lidt om agility og kom til at tale om Aidan’s størrelse. Thorleif gav mig ret i, at han så ud til at være faretruende tæt på de 35,0 cm, der kræver start i mellemklassen, og ikke lille klasse, som han unægtelig mere har statur til….. Sophie, der ud over at være Thorleif’s datter også er DKK dommer, skyndte sig op i dommerteltet og lånte en officiel måle-pind. Den var sat på 34,9 cm og Aidan gik lige under Aidan bør som 14 måneder gammel ikke vokse mere i højden – kun i bredden…… Desværre kunne målingen ikke bruges som den officielle, da Aidan skal være mindst 1½ år gammel på dagen (den alder, der tillader start i konkurrencer). Godt nok ærgerlig, men 1000 mange tak Sophie !!

Derefter lykkedes det relativt hurtigt at finde Susanne. OK – helt ærligt, så havde jeg ringet til hende. Mobiler er bare en fantastisk opfindelse i sådanne situationer. Susanne syntes, at Aidan var RIGTIG fin og det kan jeg jo kun give hende ret i

Den ene bror, Andy, er flyttet hjem til mor Susanne, så den havde hun selv. Kaare, der har Spotty (Action), var ude at lufte (hvis det skal være helt ærligt, så var det mest Spotty, der var ude at lufte Kaare ). Da de 3 drenge så hinanden var der til vores store overraskelse ikke noget hjerteligt gensyn – tværtimod skældte de straks hinanden ud !!! Sikken en adfærd – dén var ikke ventet. Der har måske ligget lidt ‘begravet’, som de ikke fik klaret inden de blev skilt ad…

Det lykkedes næsten at få dem til at sidde stille…. Jeg har valgt et billede, hvor man ser de 2 andre brødre i profil for det viser vist bedst forskellen i deres ansigter.

Spotty til venstre, Aidan i midten og Andy til højre:

Ud på eftermiddagen bekendtgjorde DKK, at der ville komme en overraskelse, så snart banegennemgangene var overstået, så løberne skulle lige vide, at de ikke kom ud at løbe straks efter. På daværende tidpunkt sad jeg og hyggede med Kate. Kate fortalte, at hun havde fået at vide, at det var fordi, det var Erlings 50 års fødselsdag. Der var blevet lavet 14 lagkager, og han vidste slet ikke noget. Herligt – den slags initiativer er altid sjove. Jeg listede lidt videre og stoppede ved Susanne og fortalte ‘hemmeligheden’ videre. Vi gik over, så vi kunne være med til at klappe. Stor blev overraskelsen, da det viste sig, at det slet ikke var Erling, der skulle overraskes, men Kate og Knud De blev udnævnt som æresmedlemmer af DKK for det kæmpe- og utrættelige arbejde de har ydet for DKK – Knud mest som banebygger og -fixer, Kate som aktiv i kredsen med regnskaber mm. Absolut fortjent og jeg glæder mig lidt ektra over, at MBS kom først med at give dem sådan en titel

Jeg fandt også tid til at shoppe lidt i de dejligt mange butikker, der var opsat i dagens anledning. Så nu har såvel Fabi som Aidan hvert sit, fine, nye rundsyede læderhalsbånd, vi har ‘prutteposer’ til det næste år og der er indkøbt resultatbøger til brug for Aidan

De 2 kasser prutteposer, 12 slalompinde og ‘det løse’ fra butikkerne var ret så meget at slæbe på…….. Så meget, at jeg slet ikke opdagede, at jeg gik på den forkerte p-plads. Det var ret ærgerligt, for jeg holdt i den helt rigtige ende – hvis jeg altså havde valgt den rigtige p-plads….. Da jeg konstaterer, at der ikke er en Grønært på den p-plads, sætter jeg prutteposerne fra mig bag et e-skab og går så hurtigt jeg kan til den rigtige p-plads, finder Grønærten og kører tilbage i bil AK AK AK

Alt i alt en rigtig dejlig dag

Har lige fået resultatet af Fabi’s blodprøve. Han er stadig ‘border line’ hvad angår hans bugspytkirtel. Tallet bør være under 200, og Fabi’s var 219, men da tallet typisk vil være omkring 1000 ved en betændt bugspytkirtel ville dyrlægen ikke behandle. Vi skal fortsat være opmærksomme på symptomer som ondt i maven, opkast og græsspisning. P.t. har Fabi ikke noget af det, men da Vanilla (tæve fra lokalområdet) har været (forhåbentlig er det ved at være i datid….) fuld af hjerte-/lungeorm, så kan det være at vi lige skal samle 1 prut pr dag i 3 dage og aflevere til test – just in case.

Så blev vi lige 4000 kr ‘fattigere’…. 2 hunde til årligt sundshedseftersyn incl. vacciner og en Fabi i narkose for at få renset tænder (yderst tiltrængt) og klippet negle (lidt ekstra…) – og så lige den blodprøve han egentlig skulle have haft taget først på vinteren, men som jeg ikke nænnede at få taget, da han er så svær at få ‘drevet’ blod af. Nu blev det gjort, men desværre kunne den ikke tages, mens han var bedøvet,af risiko for at bedøvelsen skulle influere på resultatet, så han skulle stadig have 2 ben barberet og ‘gennemhullet’ før det lykkedes. Stakkels gamle Fabi. Han er heldigvis allerede ganske frisk og kan gå rundt udenfor i det fantastiske solskinsvejr

Så nu er de nyvaskede (fra i søndags altså), vaccinerede og har fine bisser og negle. En fornøjelse

Aidan havde taget hele 100 g på, så han vejede 5,7 kg og Fabi vejede 7,9 kg.

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at vaske Fabi og Aidan, så nu er de klar til årets helbredscheck inkl. vaccine på onsdag og besøg på DKK’s agility og udstilling i Roskilde på lørdag, hvor Aidan skal vises frem til sin opdrætter Susanne Nielsen

Jeg satte atter ‘striglebordet’ op ude i badeværelset, så jeg kunne stå dejlig oprejst, mens jeg vaskede og føntørrede. Genialt og klart besværet værd, når jeg selv skal sige det.

Det er utrolilgt så meget en vask hjælper på Aidan’s pels. Nu ligner han faktisk en sheltie. Måske det er fordi diverse frikadelle- og kyllingegodbids-fingre på en eller anden måde ender med at blive tørret lidt af i hans pels til træning…..

Kun eet mindre problem….. Jeg støvsugede i går, men da jeg satte hundene ned på gulvet efter endt vask og føntørring, var det første de begge gjorde at ryste sig….. og på trods af at de blev striglet inden vask og igen under føntørringen, så stod der en mindre ‘sky’ af hundehår rundt om dem, så nu kan jeg støvsuge igen… Ak altså. Nå, men rene, velduftende hundehår er nu ikke det værste, der findes. Nu vil jeg bare gerne bede om tørvejr hele ugen.

Jeg sluttede af med selv at tage et bad (var alligevel halvvåd…..) og straks efter kom Lars hjem fra træning, så lige nu er der 4 nyvaskede beboere i huset. Dejligt

Siden Fabi var lille har jeg hørt at det var en rigtig god idé at video-optage træningen, da man kunne lære rigtig meget af det, men jeg må tilstå, at det aldrig rigtig er blevet til så meget… Tilskyndet af Aidan (ny hund, ny chance), fødselsdagsgaven, der var et nyt kamera, der endda har vist sig at kunne tage rigeligt gode videoer og en Carina, der ‘skubber’ til mig, er det nu lykkedes at lave hele 3 små videoer.

Først en med bla. vippe og balance:

Så en med 3 spring:

Og til slut lige en med slalom:

Der er laaaang vej endnu, men heldigvis er Aidan’s alder sådan, at han tidligst må være med i konkurrencer næste år, så vi har da et helt år mere at træne i, inden der tidligst kan være debut

Sammenlignet med efteråret, hvor han var temmelig meget uden for ‘pædagogisk kontakt’ går det da meget godt. I hvert tilfælde godt nok til at jeg har fået motivationen tilbage.