Blog

apr
12
Aidan med ude at cykle i dag

kategori: Alment
forfatter: larslone

Nu har Aidan ikke ændret vægt i et par måneder, så jeg har satset og investeret i en cykelkurv til ham. Den store cykeltrailer er så besværlig at få ud – i hvert tilfælde så længe vi ikke har fået lavet en ny carport ude ved vejen….. Cykelkurven kan tage vægt op til og med 7 kg og Aidan vejer 5,6 kg. Den blev monteret og afprøvet her til formiddag. Her er et billede fra dagens postkasse-tømnings-tur, der så blev på cykel :-)

Her kommer lige et billede mere fra mobil-telefonen, som jeg har glemt at uploade. Det er årets første anemoner fotograferet 29.marts:

kommentarer (0)

apr
7
Fabi 9 år i dag

kategori: Agility , Alment
forfatter: larslone

I dag er det Fabi’s fødselsdag – hurra – hurra – hurra :-)

Vi tyvstartede lidt på fødselsdagen ved at invitere os til Kate og Knud – egentlig med det primære formål at Aidan og Kalle kunne lege sammen, men da lufteturen i skoven sluttede på agility-banen og Lars slap Fabi løs – så fik Fabi en tidlig og nok den allerbedste fødselsdagsgave, som han kunne ønske sig: Lov til at løbe lidt agility :-)

Som det ses af billedet glemte Fabi helt at se på højden på springene for billederne afslører at han sprang den højde, som han gjorde i de gode, gamle dage. Uha – det var faktisk slet IKKE planen, men heldigvis har han ingen mén, så alt er godt. Fabi bliver nærmest yngre og yngre af sådan at få lov til at lave lidt igen. Han er helt i hopla.

kommentarer (0)

mar
25
Skidt og godt

kategori: Alment
forfatter: larslone

Uhh, Carina havde lokket Aidan og mig med i Nete’s hal lørdag morgen kl 09.00… dét betød afhentning 8.15…. og op 6.45.. UARGHHHH og lørdag er den eneste dag i ugen vi ellers kan sove længe…..

Det viste sig heller ikke at være spor sjovt, da vækeuret ringede. Fy føj…. Efter morgenmad, luftetur og køretur kom vi frem til hallen. Fantastisk flot !!! Udenfor er der en kæmpe græsplæne, hvor hundene fik lov at løbe løs og den slags chancer giver man ikke forgæves til Aidan. Han spurtede rundt og måske det var medvirkende til hans alt for højre stressniveau senere…. Inde i hallen startede jeg med en tunnel, da Aidan ikke er så glad for det højre hul – af uvidst grund (har været sådan siden dag 1 oppe i KAF sidste år på hvalpe-AG holdet).

Det gik ret godt, men hans stress byggede op så da Carina samtidig trænede balancebom med Sookie, brændte lille Aidan’s hjerne sammen. Vov, vov, vov og mere vov. Det niveau nåede ikke ned på et niveau, hvor det er muligt at arbejde, igen. ØV altså. Det ku’ have været så godt, men blev så skidt.

I dag søndag var det så tid til rally-træning her i Lyngby. Grundet en lidt langsom morgen (det må være overgangen til sommertid….), møde med et par hundevenner og så lige en hjemlig kop kaffe, kom jeg lidt for sent til rally. Dagens 3 nye øvelser var indøvet, men vi var så heldige at det var 3 af Aidan’s rigtig gode øvelser, så vi gik bare direkte til ‘eksamen’ hos Jytte og bestod med glans.

Så blev det tid til baner – og her gik det over bare over al forventning. Jeg havde heldigvis husket de special-indkøbte godbidder og de er klart en vinder til rally :-) Aidan er næsten villig til at sælge pelsen for at få en og det hjælper gevaldigt ! Så rally blev weekendens succes-oplevelse og det endda i fantatisk solskin.

Nu kalder haven og det gode vejr :-)

kommentarer (0)

mar
22

…. mere kan man næsten ikke ønske sig – det skulle da lige være ferie, hvilket jeg desværre ikke har endnu :-)

Onsdag havde Lars fra arbejdet checket tidspunkt for solnedgang og hvis vi skyndte os, så kunne vi nå at køre i bil op til Eremitageslottet, gå en tur med hundene og nå ud igen inden de lukkede porten. Som sagt, så gjort og sikken en dejlig tur :-) Fantastisk udsigt over Øresund, hjorte, der næsten var inden for rækkevidde og som ikke så meget som flyttede på sig, når vi kom gående – og det skønneste solskinsvejr. Herligt. Vi sluttede af med at se lidt ud over Øresund fra øst-siden af slottet og det blev lige til et lyn-billede af Aidan med mobilen:

Her torsdag er det en af Lars’ atletik-aftener, så jeg gik bare en tur rundt om DTU’s boldbaner (så rugby ‘live’ for første gang) og så via Lundtofte Kirke og Finlandsvej hjem. Hjemme havde jeg husket at sætte vores AG-kasse ud sammen med den ene nye springstøtte, så nu skulle der trænes lidt AG :-)

Først lavede jeg en spring-teknik-mølle, men Aidan gøede lige et vov, hver gang, så det ville jeg ikke byde naboerne. Vi flyttede om i forhaven og dér endte det med en kombination, der ikke opfylder de officielle AG-krav, men dem har Aidan heldigvis ikke læst, så det gik fint…. :-) : Vippe, rundt om haveslange-vognen, op på balance-bommen, frem til et spring (snævert om støtten), så igennem en lige mini-tunnel og frem til godbid lige inden hækken :-) Ingen vov og Aidan blev fint stående på vippen – og oftest også på balancen – og fin fart igennem tunnelen og frem til godbidden i “Manner’s Minder” maskinen :-)

Det blev til mange ture – og hvis jeg lige skulle flytte rundt på et eller andet – kunne Aidan helt selv… På vippen og balancen blev han heldigvis stående, indtil jeg kom og serverede nogle guffere. En ren fodermaskine blev jeg til for ham – ha ha ha. Jeg skal vist have trænet, at Aidan skal blive liggende, når jeg siger ‘dæk’ – også selv om jeg vender ryggen til ham :-)

Så blev det tid til at begge hunde skulle strigles. Ud på terrassen med dem og op på bordet. Så er der frisk, ny uld til fuglene’s redebygning og fine hunde :-)

Endelig blev det for mørkt til at være ude og vi var kun lige nået indenfor, da Lars kom hjem. Sikken herlig aften :-)

kommentarer (0)

mar
10
Vi fik ros !!!

kategori: Alment
forfatter: larslone

Sandelig om ikke Aidan og jeg fik ros i dag, hvor vi deltog på et kursus i springteknik hos Tina-Mette. Vi var kommet med på et afbud (fra ventelisten), men det bliver det jo ikke mindre mindeværdigt af…. :-)

Vi var 6 ‘ekvipager’ og de 2 kendte jeg i forvejen fra hhv. HH (Ellen med puddel Yatsy) og MBS (Annette A med Border collie Joker). Så var der 2 med 9 måneder gamle sheltiehvalpe, som Tina’s Ergo var far til, så Aidan var ikke yngst. Den sidste var Tina’s lokale dyrlæge med sin 2 år gamle sheltietæve, så det var et rigtig hyggeligt hold :-)

Vi nåede 3 forskellige grund-øvelser:

    En tagrende og et dobbeltspring – ligeud.
    Lang fremadsendelse med blot en landing, en tagrende og et afsæt inden næste spring
    Dreje: En helt ‘tæt’ mølle, hvor de kun måtte tage 1 skridt mellem hvert spring

Vi arbejdede 2 og 2 i første og sidste øvelse, og jeg fik MEGET fin hjælp af Annette, der er erfaren ud i den slags træning. Aidan spang meget højt, ligesom på det billede jeg tog i haven på hans fødselsdag. Det rettede Tina ved at øge afstanden mellem de 2 spring, så han skulle springe længere. Dét hjalp og så fik Aidan ros for sin stil: Op med ryggen og ned med hovedet – helt rigtigt. Ovenpå sidste ‘kiropraktor’besøg var det en meget dejlig meddelelse at få :-)

På et tidspunkt var den yngste hvalp (hannen selvfølgelig….. jeg ved lige præcis, hvordan ejeren havde det… :-) ) ude af kontrol og løb over og besøgte det tredie hold. Aidan blev siddende ved sin start og løb frem til godbidden på sin kommando. WAUW !!!! Dét udløste mere ros fra Tina og Annette !!! JUBIIII. Den oplevelse kan komme til at koste mig nattesøvnen, da man ikke sover godt, når man ligger og jubler med armene over hovedet….. :-)

Den anden øvelse var vist 5 spring alle med en tagrende imellem som hjælp til hundene for at sikre, at de kun lige landede, tog ét langt skridt (stride på engelsk) og så sprang igen. Aidan skulle liiiige i gang, men så fandt han fint rytmen. Tina var meget imponeret over, hvordan hun kunne se spor i tæppet fra hans acceleration….. Det er nok godt for tæppet, at han kun vejer 5,6 kg :-)

Sidste øvelse var en ‘mølle’, hvor springstøtterne stod helt tæt i midten. Her skulle vi træne hundene i at springe og dreje samtidig. Det gik fint. På et tidspunkt var vi bange for at der måske var noget eller måske fordi der har været noget med Aidan’s ene skulder, men det var bare en engangsforteelse, så han klarede begge veje fint. Vi startede med 3 spring hver og så kunne man bygge flere på. De mest øvede sluttede med hele 5 spring i møllen. Der var en fidus med at sætte pindene lidt på skrå for at hjælpe hundene til at springe helt inde ved den inderste springstøtte – SMART :-)

Jeg tog billeder af alle Tina’s sider med mobiltelefonen, så jeg må se om jeg kan finde ud af at flytte dem over på PC’en for at kunne læse teksterne….

Tina anbefalede, at man træner disse øvelser lidt, men ofte. Gerne hver dag. Vi skal være opmærksomme på, at hundene – specielt Aidan, der først lige skal til at begynde at springe med lidt højde på springene – kan blive ekstra ømme i musklerne, så massage og måske et Sidsel Sommer besøg skal overvejes kraftigt. Jeg har foreløbig planlagt Sidsel besøg først i april).

Der ‘gik hygge’ i den’ inde i kaffe-stuen bagefter, så jeg kom først fra Ringsted efter kl 18.00….. Men sikken en dejlig eftermiddag og lille Aidan sover trygt og godt. HERLIGT.

kommentarer (0)

mar
8
Aidan kan godt blive lidt træt :-)

kategori: Alment
forfatter: larslone

Jeg synes, at det er MEGET sjældent, at jeg kommer hjem med en træt Aidan, men det lykkedes lidt i går.

Efter en dejlig dag på arbejde gik først Aidan, Fabi, Lars og jeg en lang tur nede langs Mølleåen og gennem kirkegården og Borrebakken hjem. Jeg ville lige give Aidan en chance til dels at få ‘pruttet’ og dels at få løbet lidt fri, så efter Borrebakken sendte vi Lars og Fabi hjem og fortsatte alene. Inde i skoven mødte vi Carina og ‘pigerne’, og så fik Aidan lov til at løbe fri skal jeg love for :-)

Da Carina kun lige havde startet sin luftetur, fik Aidan en fuld tur sammen med pigerne – dvs. en times tid på toppen af den, han allerede havde været ude. Vinnie er startet på sin første løbetid i sidste uge, så han skulle lære at holde snuden for sig selv. Noget, der egentlig lykkedes over al forventning (og her må indrømmes at min forventning var meget lav….. :-) ). Endvidere øvede vi, at han skulle komme, når jeg kaldte, OGSÅ når der var lækre piger lige foran ham. Efter et par forsøg blev også dette meget bedre, så alt ialt en fantastisk god luftetur.

Da vi kom hjem skulle jeg lige lægge lidt vasketøj sammen og lille Aidan lagde sig på gulvet ved mine fødder og lukkede øjnene. Hvis jeg gik, så gik han med, men lidt træt var han da blevet :-)

kommentarer (0)

 Forrige 1 2 3 4 5 ...41 42 Næste

Om fabi's hundeportal

Denne portal handler om hunde i almindelighed og shelties i særdeleshed - men mest af alt handler den om Fabi og Aidan.

Fotos

Du finder masser af fotos under Multimedia > Fotos

kuk kuk (3 uger gamle)
kuk kuk (3 uger gamle)

Links

5 tilfældige links fra Fabi's Hundeportal's store links samling på i alt 253 links.

Kategorier

Chart.dk