I går lørdag inviede vi det nye træningsareal for Hillerød Hundevenner. Sikken dejligt sted ved Hillerød Handelsskole. Det er en kæmpestor græsplæne – dejlig plan og der er masser af p-pladser i forbindelse med skolen. Eneste lille minus kan være de kollonihavehuse, der ligger op til arealet på den ene side – der skal nok være nogen, der kan finde på at klage over hunde-gøen. Til den anden side er Hillerød’s enorme Biogene fabrik ved at blive bygget – der kommer næppe klager fra den…!!
Nå, men vi glædede os over det dejlige areal og fik trænet alt det vi havde lyst til, idet der var mange, der havde meldt afbud pga den korte varsel. Skønt for os andre, der var til træning!
Fabi ‘glemte’ liiiiiige, at det med at man skal blive stående på felterne også gælder, når vi løber på en fuld AG-bane og ikke kun hjemme i haven. Men efter en venlig ‘reminder’, så lykkedes det fint. Slalom gik desværre stadig ikke, når han løber en fuld bane og dermed er for stresset. Sidste weekend trænede jeg slalom ovre på DTU’s areal og da gik det 100% perfekt. Det er godt nok ærgerligt at det ikke virker endnu på en fuld bane.

Ihh, efter mere end 3 måneders ventetid er den nye felt-træner endelig kommet og sat op. Selv hældningen har jeg fået justeret, så det ikke svarede til et 1.90m højt A-bræt. Så nu mangler jeg ‘bare’ lige at blive rask oven på min foreløbige 1 uge med feber. Øv – hvor er det træls at have sådan et vidunder stående i haven og så ikke at kunne træne løs på det. Lidt har vi dog prøvet og Fabi (og hans menneske-mor) synes, at det er alletiders med egne træningsfaciliteter !!!

Lene W fra MBS havde tilbage i juli arrangeret en træningsdag hos den regerende verdensmester i agility, Sarah, i går søndag fra 9-17. Vi var 9 ekvipager, der deltog.

Meteorologerne havde lovet 20 grader og solskin, men det lod nu vente på sig, til vi næsten var færdige. Men tørt var det, så ingen (større) klager…. ha ha

Kurset kom til at forgå på den måde, at vi hver især fik 30 minutters undervisning – først på en ren spring bane (faktisk ‘blot’ en del af en hel 20 forhindringers konkurrencebane). Om eftermiddagen var det så 30 minutters undervisning på en bane med felt-forhindringer (et spring blev blot erstattet af et A). Det var meget koncentreret, men på den måde blev det også rigtig godt for man fik virkelig lært det, som Sarah mente, at man skulle gøre! Det var rigtig godt. Jeg indrømmer, at jeg først var noget forundret over strukturen, men måtte indrømme, at det var effektivt. Der var ingen chance for at sige ‘ja ja’, som til træning – for så at lave den samme fejl/uhensigtsmæssighed i næste løb, som det ofte går til træning.

Lige inden frokost fik vi lige 2 ‘bonus’-løb, idet vi var 9 og ikke 10, så der var en ½ time til ‘fordeling’ blandt os alle. Det var meget godt, for ellers havde der været meget lang tid mellem vi var ‘på’.

Da jeg kom hjem fik Fabi lige lidt mad – og så sov han ellers resten af aftenen nede i kælderen…!!! SÅ træt var han at han ikke havde lyst til at være oppe hos os! End ikke natte-lufteturen havde han lyst til! Vildt – men sandelig også skønt.

Ih, jeg er jo bagud med at få skrevet igen, men det har været så svært at få armene ned til tastaturet……
Forrige weekend skulle MBS’ årlige klubmesterskab afholdes og med vores manglede slalom-succes in mente skulle det ikke tage mig mange sekunder at svare ‘ja’, da Carina ringede om lørdagen og spurgte, om jeg ville med til KAF og træne lidt! Mon ikke jeg gerne ville det! Som sagt så gjort og Fabi fik da løbet et par gode slalom’er.
Næste dag var så DAGEN. Da vi havde sat banen op og gået banegennemgang kunne jeg lige nå op på den faste træningsbane og liiige træne en slalom eller 2. Jeg havde heldigvis taget en bue med og ‘boing’ – Fabi løb lige ind i den, da han først fik fart på.
Da vi så skulle løbe træningsløbet, løb Fabi den mest perfekte slalom, jeg kunne drømme om! Hvad kan man lære af det? Fabi skal bare lige ‘slå’ hovedet først på en bue .
Dernæst gentog Fabi succesen i de 2 rigtige løb og voila, således blev han Klubmester for mellemhunde i MBS 2007.
Næste formiddag måtte jeg liiiige bruge lidt tid på at sende et foto, som Lene havde taget af os sammen med pokal og præmier, til kollegaer, venner og familie ! Sådan en succes måtte jeg bare lige prale med.

Så er vi kommet hjem fra Fionia Cup 2007. Vi drog af sted til Fyn i lørdags og kom hjem i går aftes, sent.
Fionia Cup blev afholdt på Ringe Idrætscenter – et fantastisk sted, der er svært at forestille sig mere perfekt til sådan et arrangement. Hvor har de det godt på Fyn! Ud over en fast lille campingplads og et vandrehjem, så kunne de inddrage nogle fodboldbaner til campingplads, så der var vist plads til alle dem, der ønskede at bo på stedet. Vi havde lejet en såkaldt luksus-campinghytte på Kongshøj Camping på Fyns østkyst, så dels havde vi eget toilet (ikke bad), eget køkken, udsigt over havet og så kunne vi hvile ører og sind fra de mange hunde, når vi var ‘hjemme’. Campingpladsen lå som sagt ved kysten og manglede ‘blot’ nogle lange stier/veje man kunne lufte hund på. Ellers var der rigtig dejligt.
Hvad agility angår, så havde Fabi desværre fået ’tilbagefald’, hvad slalom angår allerede i ugen op til afgang, så det blev en hård uge. Fabi er uomtvisteligt den hund, der har brugt flest forsøg på slalom! ak ak
Mandag var vi så heldige, at mange blev disk’et, så Fabi blev nr 4 ud af 17, så vi var til præmieoverrækkelse på trods af de ‘sædvanlige’ 15 fejl…. Jeg var så heldig, at vinde et gavekort til 45 minutters menneske-massage hos Wim !!! Lars mente, at jeg skulle aftale tid til massage, men så ville Lars dukke op i stedet for… meeen det endte altså med at jeg selv benyttede mig af gavekortet!
Onsdag vandt Fabi så en special-præmie for den langsomste, ikke diskvalificerede hund!!! Nu kan man jo ikke ligefrem kalde Fabi for langsom, men tiden løber jo, når man skal tage slalom 6 gange før det bliver rigtigt!!! Åh, jeg kan stadig grine af ideen med at lave sådan en præmie! Jeg synes, at det var rigtig sjovt. Charlotte fortalte, at nogle af de ‘rigtig’ seriøse var blevet fornærmet over at have fået sådan en præmie, men det siger måske mere om de personer end om arrangørernes idé….
Onsdag aften var den store festaften. Festen var planlagt til at starte kl 20 og omkring 20.30 begyndte der er komme mad. Vi sad i 2. række til at komme til fadene og da vi står i køen underholder Lars lidt med historier fra alle de atletikfester, som vi har været til, hvor der ikke har været mad nok…!! Lidt senere går køen helt i stå…… til sidst finder vi ud af at det er fordi, der ikke er flere flødekartofler. Nå herregud – jeg kan got leve uden flødekartofler, så jeg springer over og får kød og salat, så jeg da lige kan fjerne den værste sult. Så er det jeg overhører, at een af pigerne fortæller ham, der står for Fionia Cup, at restaurantens ovn er gået i stykker…… av av av! Den var værre. Til sidst finder restauranten ud af, at ringe til byens pizzaria og bestille et hav af pizzaer, så ingen går sultne hjem. Vi bliver alle lovet en gratis øl eller vand og børnene en slikpose som ‘plaster på såret’. Hvor var det synd for arrangementet.
Torsdag var hviledag fra konkurrencer. Lars, Fabi og jeg kørte til Egeskov slot, hvor vi havde en dejlig dag – og nu har vi sæsonkort, hvis vi skulle få lyst til at komme igen… Det fik man foræret i anledning af noget jeg aldrig rigtig fandt ud af, hvad var…
Efter de 3 første dages konkurrencer i den åbne klasse lå Fabi til at komme med i lørdagens finale! Utroligt i mine ører. Med ‘faste’ slalomfejl hører man ikke hjemme i en finale…. Fabi blev så disk’et i torsdagens åbne løb og desværre forstår jeg stadig ikke hvorfor. Lars tog foto’s og ikke video, så vi kan ikke selv checke efter. Dommeren fløjtede efter slalom, hvor jeg mente, at Fabi fik den rigtigt i 2. forsøg, men dommeren må have haft en anden mening. Nå, men det gode ved det var at så behøvede jeg ikke at bekymre mig om den finaleplads…
Fabi’s slalom-problemer fortsatte hele ugen, så vi fik ingen fejlfrie løb! Øv øv. Han gjorde det perfekt i mindst 9 ud af 10 løb på slalombanen, men ikke inde på banerne. Stort suk.
Lørdagens finaler var ganske underholdende, men klart mest underholdende var de små hunde! De sidste 3 ekvipager løb virkelig for at vinde og det endte med at den førende hund, en mini-puddel, vandt. Det var fantastisk at se. Mellemhundene var skuffende at se. Det var faktisk kun Jørgen Dreyman, der løb ordentligt og hurtigt, men desværre fik han feltfejl på balancebommen, så han vandt ikke. Der var 25 store hunde i finalen og det er svært at følge stillingen, når der er så mange hunde. Men også blandt de store hunde var der nogle, der i princippet ikke hørte hjemme i en finale. Een lavede dog så mange fejl og hunden endte med næsten ikke at tage nogle forhindringer i den rigtige rækkefølge, at det burde have udløst en præmie for bedste underholdning. Det var underholdende, og det var rigtig dejligt at se en fører, der ikke blev sur på sin hund, men i stedet morede sig over den og ikke mindst med den.
Vi drog hjemad så snart finalerne var løbet, så vi var ikke med til præmieoverrækkelsen. Til gengæld nåede jeg lige en godnat-luftetur med Fabi, mens det var nogenlunde lyst og så var det ellers til køjs og sove for en hel uge.
Vi havde en hyggelig uge i det fynske. Vejret kunne man ikke ønske sig bedre. Vi fik regn et par nætter, men dagene har været tørre. Med den sommer vi har – og med de 50 mm regn, der er lover i dag søndag, kan jeg kun sige, at vi har været ufatteligt heldige med vejret.

Ih altså, til agility-træning de sidste 3 gange har Fabi taget slalom super fint. Jeg er bare den lykkeligste pige i verden. Tænk, hvis ca. 13 måneders frustrationer er overstået. jubiii
På toppen af det er vi lige kommet med på et agility-kursus på søndag og det afholdes endda hos Kate & Knud, så jeg får også set hvordan de bor. Jamen, så er det jo svært at være alt for deprimeret selv om det er kedeligt regnvejr udenfor.