Blog

apr
15
Første agility-baner løbet i dag !!

kategori: Agility
forfatter: larslone

I dag skulle en hel agility-bane (ca. 20 forhindringer) prøves af på min hæl.

Det var unægtelig med nogen spænding at jeg iførte mig agility-skoene (de er blevet udblokket hos ortopæd-skomageren), men banen er stadig så blød ovenpå vinteren, at det aldrig ville gå godt med mine Nike Free sko (nærmest uden mønster nedenunder). Kunne godt mærke at de sad stramt, men efter at have gået lidt rundt i dem (meget, meget forsigtigt), snørede jeg dem stramt, så hælen ikke gled rundt i dem – og så var det ellers ud på banen.

Karsten havde bygget en temmelig svær spring-bane. Der var vist ingen af os, der kom fejlfrit igennem (måske Mette?). Fabi løb mindst 100 km/t og landede aaallllltttttt for langt efter springene, der mere var til snævre vendinger, men han havde det vidunderligt. Som vanligt syntes han at det var snyd, at de andre også skulle have lov til at løbe :D

Nu her, hvor vi er hjemme og på vej i seng tror jeg at min hæl har ‘overlevet’. kan mærke lidt – men den fik sandelig også lov til at løbe igennem i dag og da det nærmest er første gang jeg løber overhovedet, så er det vist meget billigt sluppet !!!! 3 baner på en aften + lidt rettelser, så jeg satser på at vi kan klare en stævnedag med 4 løb ialt. JUBIIII.

kommentarer (0)

apr
7
Fabi 7 år i dag !

kategori: Alment
forfatter: larslone

Så kan senior-hundene godt begynde at blive nervøse….. :D

Stort tillykke med de 7 år til vores elskede lille Fabi. Tænk sig, at der er gået 7 år siden vi hentede det lille, bitte pus!

kommentarer (0)

apr
6
Første AG-træning siden august ’09

kategori: Agility
forfatter: larslone

Så oprandt dagen, hvor jeg for første gang siden hæl-operationen i august sidste år, skulle prøve at træne lidt agility ! Det var med lidt spænding at vi kørte til MBS….

Startede lige med at lufte Fabi en mindre tur, så byggede vi lidt bane og så luftede jeg Fabi en lille tur igen for at han skulle være varm, når vi startede. Det er trods alt koldt endnu, så hundene skal helst ikke stå stille ret lang tid !

Lene havde lavet en bane, der kunne deles i 2 – og det blev den – så vi kunne selvtræne på den ene og Lene holdt øje med os kursister på den anden.

Af hensyn til min fod samt Fabi’s manglende AG-træning i laaaang tid, så syntes Lene, at jeg skulle koncentrere mig om at få felterne gjort til det FEDESTE af alle steder i hele verden. Som sagt, så gjort. Reglerne blev:

    Fabi skal stå med forbenene på græsset og bagbenene på feltforhindringen
    Han skal selv søge derned (nogle gang er føreren jo lidt bagud….. :lol: ). Brug musemåtte som ‘target’.
    Han skal ‘klikkes’, når han står rigtigt
    Han må kun bevæge sig, når han har fået lov (‘værs’go’)
    Hvis han flytter sig for tidligt, så skal han løftes tilbage til den rigtige placering og roses dér. Han må ikke selv løbe tilbage for det er der mange hunde, der ‘kommer til’ at gøre i konkurrencer og så bliver de diskvalificeret, så det skal vi ikke øve….
    Han skal IKKE ‘klikkes’, når han løber frem – KUN ved rigtig placering (den bliver svær at lære for det er mig, der skal lære at lade være med at klikke hele tiden….)

Nu må vi hellere se at få vores egen feltforhindring frem og så få øvet på vores lektier inden næste uges træning ! :wink:

1000 tak til Lene for en super træning og: PS: Foden har det stadig OK ! :D

kommentarer (0)

apr
5
Tæverne holdt fri i dag

kategori: Rally-lydighed
forfatter: larslone

Så blev det endelig tid til at starte forårets rally-træning hos Frank, Lilli og Connie i Brøndbyvester.

Stor var vores overraskelse, da vi så de – få – hunde, der var mødt op for det var lutter hanhunde og der plejer at være mindst 80% tæver til rally-træningen 8O Heldigvis fik vi øje på den gode, gamle collie-tæve – hun havde bare startet med en luftetur, så der var 1 tæve og 5 hanhunde. Ikke mange, men de andre må have været på påskeferie eller til påskefrokost.

Til banegennemgangen fortalte Frank, at øvelsen, hvor hunden skal ind foran og så bakke væk fra føreren bliver lavet om. DKK’s hjemmeside skulle endnu ikke være opdateret med den nye beskrivelse, men det kan komme når som helst, så vi skal træne begge metoder for at være dækket ind! Tak for tippet Frank :wink:

Fabi var alletiders – igen i dag :-D Det er sådan en fornøjelse at gå rally med ham. Han synes øvelserne er alletiders og er bare så glad, at det er skønt.

Lektier til næste gang er alle bakke-øvelserne samt at læse på alle skilte i ekspert- og champ-klasserne, så vi kan give input til banerne.

kommentarer (0)

apr
3
Anemoner i knop

kategori: Alment
forfatter: larslone

På dagens første luftetur – Geels hundeskov igen – så vi anemoner i knop, så det må kun være et spørgsmål om timer – måske en dag – før de springer ud. I vores lokale fredskov er de nok sprunget ud på sydsiden. Er det ikke bare skønt med forår ? :-D

kommentarer (0)

apr
2
Sikke nogle dejlige dage

kategori: Alment
forfatter: larslone

Ih, hvor har vi haft en god start på påskeferien. Morgenerne – eller måske rettere formiddagene – har vi brugt til en laaaang gåtur hjemmefra til Geels Hundeskov – rundt i skoven – og så tilbage igen.

Vi har mødt masser af søde dame-hunde og det er indtil videre gået godt med mine nye Ecco-sko, der er blevet udblokket, så der er bedre plads til den hævede hæl.

I dag mødte vi en ældre dame, der hver dag gik 1½ time med naboens store flatcoated retriever, der ellers bare blev lukket i haven. Den ældre dame nød at komme ud i den friske luft og hunden nød det helt sikkert også!

På hjemturen så vi 3 hundeejere, der stod og sludrede på et meget smalt sted, så vi holdt os lidt tilbage. De kom hen og fortalte at der lå en duehøg og de havde ringet efter Falck, der skulle komme og se om den kunne reddes.

Er det ikke dejligt, at der findes mennesker, der handler sådan ? Det synes jeg.

kommentarer (0)

 Forrige 1 2 3 4 5 ...27 28 Næste

Om fabi's hundeportal

Denne portal handler om hunde i almindelighed og shelties i særdeleshed - men mest af alt handler den om Fabi.

Fotos

Du finder masser af fotos under Multimedia > Fotos

“Hvis jeg strækker mig lidt mere kan jeg måske nå godbidden”
“Hvis jeg strækker mig lidt mere kan jeg måske nå godbidden”

Links

5 tilfældige links fra Fabi's Hundeportal's store links samling på i alt 234 links.

Kategorier

Chart.dk