Tilbage fra den gang Aidan gik i hvalpe-legestue på Skovshoved Dyreklinik var vi ude at øve at gå i trafikken og lille Aidan fandt en sut i en hæk – og gik så lystigt videre med den i munden fuldstændig som en 2-benet baby. ‘Selvfølgelig’ var der ikke nogen af os, der havde et kamera, så jeg fik aldrig foreviget øjeblikket og det har jeg ærgret mig over lige siden.

På vores sommerferie fandt jeg en dag en rød sut, som et andet barn havde tabt. Samlede den op og så har jeg villet se om jeg kunne være så heldig at gentage successen. Nu har jeg ikke liiiige fået taget så mange billeder de sidste par uger, så her i formiddag skulle det være.

Aidan legede helt vildt godt med sutten, men det med at gå rundt med den, blev ikke til noget – men den blev kastet, rullet oven på, angrebet og tygget godt på. Her er et af de 98 billeder jeg prøvede at tage…..

Carina og jeg havde i dag aftalt at spise frokost sammen på den lokale café, så vi kunne café- og trafik-træne vore hvalpe. Trafik fordi cafeen ligger ud til en større vej. Heldigvis var vejret OK til at vi kunne sidde ude på fortorvet. Vini havde Carina dog ladet blive hjemme for hun skal også trænes i at være alene hjemme, så Carina en dag kan tage på arbejde

Jeg blev anbefalet at træne Aidan til at ligge på et tæppe både i hvalpelegestuen og også i Hundetræneriet, Holte (café-træning). Jeg har trænet Aidan på is-café i Lyngby, i Legoland og på færgerne vi rejste med på vores sommerferie rundt i DK og så knap 1½ time i dag. Det gik bare SÅ fint og han var helt ligeglad med biler og cykler

Sådan har det dog ikke været hele tiden….. Det var under en morgenluftetur i Århus langs en af de store veje ud af Århus, at jeg fandt ud af, at Aidan ikke længere var ‘trafik-sikker’ Nu kører de jo også MEGET stærkt derovre i Jylland…. Lektie: ALLE de øvelser vi skal igennem med hvalpene skal gentages igen og igen, idet status pludselig kan ændre sig ! Puha – det bliver hårdt.

Fra vi kom hjem har Lars været sød at lufte Fabi om morgenen, så jeg har kunnet træne Aidan – og ud over diverse øvelser og tricks, så går Aidan og jeg HVER hverdagsmorgen en tur op og ned af vores lokale ‘store’ vej – og cirkler specielt rundt, hvor der er krydsende biler for at møde flest mulige biler. Efter 2-3 dage hjalp det gevaldigt, så nu går vi bare – men belært af erfaring bliver vi ved længe endnu !!!!!

Jubii, så er Aidan’s tandskifte endelig kommet til hjørnetænderne. Den første faldt ud onsdag under den cirka 1 times lange leg med Carina’s nye hvalp, Vini. Carina har lagt nogle billeder fra legen på hendes hjemmeside, Aikandi.dk.

Torsdag aften kørte jeg ud til MBS’ agility træning – og ihhh hvor var det dejligt at møde dem alle igen. Jeg var spændt på at præsentere Aidan for Charlotte for Lene havde fortalt mig, at Charlotte meget gerne ville se ham. Charlotte kunne rigtig godt lide ham og syntes, at han var rigtig smuk – endda smukkere end Fabi

Charlotte hjalp med at holde Aidan, så jeg kunne løbe op i den anden enden af den udrullede pose og løfte op. Dét var lige noget for lille Aidan. Senere insisterede Charlotte også på at Aidan fik lov til at løbe igennem en rigtig tunnel – helt lige, så den susede han lige igennem – og derefter gik hans vilde jagt rundt på pladsen…. UPS Nå, men Aidan havde en pragtfuld aften og fik rigtig vist, hvor hurtigt han kan løbe

Da vi kom hjem drattede Aidan om på siden på gulvet straks han kom ind i stuen, så han slap for natte-luftetur og fik bare lidt tid i haven – dog med leg, så helt udmattet var han alligevel ikke.

Som tiden dog løber !!!! Aidan fylder 5 måneder i dag.

Pelsen bliver finere og finere for hver dag, der går, og det går fremad med tandskiftet. Han mangler dog endnu at skifte hjørnetænderne.

Aidan lever til fulde op til beskrivelsen af sheltier….. “Sheltien skal beskæftiges for hvis ikke, så finder den selv på noget, og det er ikke sikkert, at ejeren synes om det…” Noget af det sjovere er dog hans valg af sovested (efter et par timers ‘hærgen’ rundt):

Aidan har fundet sin rette plads...

Efter at have været ‘gået lidt kold’ i Silvia T. træningen er der endelig kommet lidt gennembrud. Måske Aidan’s hjerne blot skulle have en lille pause. Han er på samme tid fantastisk og meget svær at træne, idet han er utrolig interesseret i at træne, men når han ikke lige ved, hvad han skal gøre, så går der ikke mange sekunder før han gør. Han måtte hellere prøve at tilbyde noget andet. Af hensyn til naboerne så bliver det så ikke altid 100% klikkertræning… men det går forhåbentlig også alligevel. Jeg kan huske, at det også var svært i starten med Fabi, men han er sandelig kommet efter det, så mon ikke lille Aidan også gør det.

I aften starter vi på agility-hvalpe-motivation i KAF, så nu bliver vi medlem af endnu en klub. Ikke lige noget vi havde i planerne, men tilbuddet er bare for godt at sige nej tak til. Vi skal på hold med Aidan’s brødre samt nogle andre, så det bliver rigtig spændende. I aften er dog ‘bare’ teori for hundeførerne, så Aidan må vente med at møde sin brødre.

Dette betyder også, at jeg har måttet svigte Hanne og rally-træningen i MBS, da det også er mandage aftener. Jeg har den sorteste samvittighed over dette…

Lørdag var vi alle en tur på Frilandsmuseet for at lufte, som vi nu har været næsten hver weekend og helligdag i nogle måneder. Som altid er der en masse mennesker og børn, der synes, at ‘den lille’ (Aidan) er sød og gerne vil hilse på ham.

I går mødte vi et par gange en kvindelig personale, som vi ikke har mødt før. Da vi oftest er der den sidste time inden lukketid, har personalet travlt med at lukke husene af samt få dyrene ind. Den rare dame spørger os cirka 15 min før lukketid, om vi er klar over, at de snart lukker ? “Ja”, svarer jeg og så falder vi ‘selvfølgelig’ også lidt i snak om den lille hund, og hun fortæller, at hun har bemærket, at også alle andre har syntes, den var sød. Til sidst siger hun til Lars store glæde: “Den gamle er også sød”. Var det nu den 2- eller 4-benede gamle ??? Dét fik vi os et godt grin over.

Så lykkedes det sandelig også at få lagt foto’s fra sheltieklubbens tur til Dyrehaven og Bakken i juni måned.

1000 tak til Valde’s menneskeforældre, Vibeke og Herluf fra Slagelse, samt Lara Duus for at have sendt foto’s til mig. Jeg må tilstå, at jeg ikke havde en ledig hånd til at tage så mange foto’s selv…..

Se foto’s her