Lene havde tilbudt at løbe DAL bane 4 med Fabi, når hun alligevel skulle løbe med Toxy i KAF. Jeg havde skrevet og spurgt om lov og vi måtte heldigvis gerne være med. Jeg havde aftalt med Lene, at vi skulle mødes på tank-stationen ved motorvejs af- og tilkørslen i Hørsholm og som sagt så gjort. Jeg måtte godt nok køre ad Kongevejen for bedst som jeg skulle af sted hørte jeg i radioen at en bil var brudt i brand på motorvejen i nordgående retning og jeg kunne høre udrykningskøretøjer, da jeg pakkede bil. Ankom 30-60 sekunder før aftale, så det havde vist været ok med den ændring.

Den rideskole, som lægger ridehus til KAF’s træning, var ganske hyggeligt. Et sted med ponyer og masser af børn. Rigtig hyggeligt.

Der var som forventet masser af store hunde – 24 stik ialt, så det varede længe, inden det blev mellemhundenes tur. Jeg gik udenfor med Toxy og pludselig hørte jeg “Fabiiiiii” – og så måtte Lene jo være i gang med opvarmningsløbet med Fabi! Jeg nåede at se den sidste halvdel af løbet. Lene var ganske tilfreds med Fabi – og Toxy! Toxy skal da ikke glemmes i denne sammenhæng. Fabi havde fået alle 3 felter fint. Begge hunde rev en pind og her var det nok Lene, der stak af fra drengene og på den måde fremprovokerede den fejl. Altså var vi optimistiske inden det rigtige løb.

Jeg blev ‘kapret’ som sekretær til det rigtige løb, så stakkels Fabi blev først overdraget til Kaare, men Fabi larmede, så jeg satte ham ud i bilen. Da Lene så havde løbet RIGTIG flot og RIGTIG hurtigt med Toxy og vi skulle have byttet hund, hørte jeg “Fabiiii” igen! “I bilen” svarede jeg, men Lene hørte det vist først anden gang. Heldigvis var der ingen panik at spore hos Lene og Lene og Fabi fik et rigtig flot løb sammen. Jeg var noget nervøs over ‘venstre hjørne’, som bestod af 2 sping, der stod i 90 graders vinkel og Fabi skulle over det venstre, dreje til højre for at komme over det højre spring bagfra! Men det gik heldigvis helt fint! Fabi styrtede derefter ind i slalom og der var ikke det mindste tegn på tidligere års problem… SUPER GODT. Da Fabi skulle over balancen var det een af de onde, idet en tunnel lå under balancen, så der var langt at løbe for føreren for at nå udenom. Lene kunne ikke nå ned før Fabi og hun råbte et eller andet til ham for at få han til at stoppe på feltet. I stedet for at lytte efter Lene og gøre som hun siger, så tænker Fabi “Mig?” og hoppede ned lige FØR feltet. Altså 1 fejl. ØV – det var vel nok ærgerligt. De løb SÅ fint og kunne godt have fortjent et fejlfrit løb. Men skidt med det – det var rigtig flot og hurtigt! Lene var glad og det var jeg i hvert tilfælde også! Det var gået så hurtigt, at jeg ’sad med hjertet i halsen’.

TAK til “tante Lene” for endnu en god agiliy-oplevelse her fra Fabi og mig.

Fabi har jo haft ‘noget’ med tunneler, der gør at hvis han skal ind i højre hul, så skal han være på førerens højre side og omvendt med venstre hul. Det kan være ganske træls for på nogle baner er det bare umuligt, hvis ikke man skal tabe dyrbare sekunder.

Da Lene og jeg pakkede det sidste i bilerne lørdag sagde hun, at vi skulle komme til træning i MBS søndag, så ville hun lave lidt special træning med os. Det kræver ikke at føreren løber, så det skulle jeg lige kunne klare med min fod

Så søndag dukkede Fabi og jeg op i MBS og fik special træning. Ganske som ventet så gøede Fabi helt vildt meget de først 5-10 minutter (aner ikke præcist hvor lang tid det var – det var bare frygtelig længe…). Derefter begyndte han at forstå at han fik ros og godbidder, når han løb gennem tunnelen. Til sidst kunne Lene stå 5-7 meter væk og Fabi løb gennem tunnelen og kom jubel-lykkelig hen til Lene igen bagefter. Succes

Nu er det så op til mig at få dette trænet 2-3 gange om ugen de næste uger uden at bagboen ringer og klager over hundegøen…..

I dag var bare en RIGTIG god dag i Fabi’s liv. Efter mere end 10 ugers ‘agility-tørke’ – lige med undtagelsen af de 2 løb til klubmesterskaberne i MBS – havde ‘tante Lene’ alias Lene Wøhliche tilbudt at løbe med Fabi til dagens DGI stævne. Stævnet blev afholdt i Barthahus – beliggende i lufte-afstand fra ‘Bedstemor’!

Dagen startede med begyndere efterfulgt af let-øvede – og så først kom de øvede hunde, hvortil Fabi efterhånden tilhører. Det betyder, at jeg kunne sove helt til 06.30. Herligt.

Jeg var kørt i ‘Grønærten’ og ikke 4-hjuls trækkeren. Noget jeg fortrød på de sidste 100 meter til rideskolen for der var kæmpehuller i vejen og mudder-spor! Heldigvis klarede ‘grønærten’ opgaven, så der blev ikke brug for bugseringshjælp!

Den lille bil var pakket med næsten alt, hvad jeg har af varmt tøj for jeg frygtede godt nok de mange timer i et uopvarmet ridehus, men heldigvis blev vejret fantastisk flot med sol fra en ret så blå himmel, så der var ingen problemer med at holde varmen.

Lene var allerede kommet og vi parkerede lige ved siden af hendes bil, hvori Toxy og Qato sad lige så fint.

Vi fik heldigvis en plads i godt selskab med Christine, Dorthe og Susanne. Efter en 1½-2 timer blev det endelig mellem-hundenes tur. Fabi og Toxy var eftertilmeldt sammen og arrangørerne hvade taget hensyn til at Lene skulle løbe med 2 hunde i samme klasse, så Lene løb som nr 1 eller 2 med Toxy og sidst med Fabi. Bedre kunne det ikke ønskes

Løbene gik rigtig fint. I agility-løbet får Fabi ikke lige taget nedgangsfeltet på balance-bommen, så Lene gør det, jeg aldrig selv har haft rygrad til: Tager ham tilbage på feltet. Det betyder, at de bliver diskvalificeret, men det er en rigtig god investering i fremtiden, så jeg takkede Lene mange gange bagefter !

I spring-løbet gik det også rigtig fint. Desværre springer Fabi en port i slalom’en over (ca. midt i), så Lene vælger at tage slalom helt om. Den slags koster tid, så det blev desværre heller ikke til en præmie i det løb.

Dagens sidste løb er et for sjov løb af typen ‘Tid -fejl – ud’. Alle fik 50 sekunder at løbe en spring bane uden slalom og så gælder det om at nå at tage flest forhindringer uden at lave fejl. Laver man en fejl, så skal man straks løbe korteste vej ud af banen. Sådan en bane kan Fabi løbe rigtig, rigtig stærkt, så stakkels Lene måtte ‘tage benene på nakken’. Desværre lykkes det Lene at komme så meget foran Fabi, at han river en pind. Jeg tror, at det var præcis det samme, der skete for mig, i det løb i Norge, hvor Fabi blev dømt fejlfri, men på videoen kan man se at en pind falder ned. Det var også på en lang lige strækning, hvor jeg bare løber ALT hvad jeg kan – og det er alligevel en smule for hurtigt for Fabi. Videoen kan ses her på hjemmesiden under Multimedie -> Video.

Alt i alt blev det så ikke til nogle præmier for Lene og Fabi i dag, men de løb nu nogle rigtig gode og lovende løb. Dagen var lang (vi var de sidste, der gik!), men det var en dejlig, hyggelig dag og slet ikke så kold, som frygtet. Vi opdagede også alletiders luftetur: Rundt på frisbee-golf-banen!

Da vi kom hjem, fik Fabi først lige vasket poter og ben, dernæst snuppede jeg selv lige et brusebad. Så blev det tid til aftensmad, og Fabi stod ved siden af min stol og ventede på, at jeg satte mig ned. Straks jeg sad stille, lagde han sig ned og ‘bang’, så snork-sov han – og det gør han stadig

Tak til ‘tante Lene’ for en dejlig dag. Lene har lavet en meget fin video med deres løb og lagt den på YouTube.

Stort tillykke til Fabi og Lene Wøhliche med deres fine nye titel som MBS-klubmester 2009 for mellemhundene.

Jeg har ikke så meget som kunnet lufte Fabi i snart 7 uger, idet jeg er blevet opereret i min hæl for min ca. 2 år gamle skade med en først betændt, senere forkalket, slimsæk på højre hæl. Da kirurgen havde åbnet op, kunne han se en helt skarp kant på hælbenet, der ’skar’ ind i achillessenen, så han løsnede ‘lige’ achilessenen fra hælbenet og bed kanten af med en bidetang! Siden har jeg været rekonvalescent. Agility er der nok ikke noget af for mit vedkommende før i 2010.

Jeg var sammen med Karsten Bruun ansvarlig for at arrangere årets klubmesterskaber i MBS, og de blev afholdt i dag. Forleden dag fik jeg så den idé, at se om jeg kunne finde een, der gad at løbe med Fabi og da Lene W meldte sig til, var det jo dejligt nærliggende at spørge om hun gad løbe med Fabi. Det var Lene frisk på, hvis bare hun fik lov til at løbe med Toxy først.

Så sammen med hjemmebagte boller og 2 store bæreposer med præmier måtte jeg også lige pakke Fabi’s agilitytaske, der ellers var blevet tømt for i år. Bil-transporten til Ballerup måtte jeg selv klare for Lars var i Dyrehaven for at heppe på sine løbere, der løb Eremitage-løbet.

Vejret var med os. Efter en lørdag med styrtregn (38 mm her i Lyngby) og en enkelt søndag-morgenbyge fandt solen heldigvis frem mellem skyerne. Vi fik lige een byge mere under banebygningen, men resten af dagen skinnede solen fra en blå himmel. Dog med nogle voldsomme vindstød, så springene måtte fæstnes med bøjler/pløkke.

Jeg turde godt nok ikke have nogle forventninger til Fabi, idet dels var feltet meget stærkt (Lene/Toxy, Inge/Pieya og Kate/Ludvig) og dels skulle Lene jo have lov til at koncentrere sig om Toxy. Med kun 2 hunde imellem Toxy og Fabi, var der ikke meget tid til at diskutere handling, når jeg samtidig skulle være ringsekretær. Yderligere er Fabi jo temmelig ’svær’ at handle, idet han ikke er meget for, at man skifter bagom ham, og det er Lene jo vant til at gøre med Toxy. Det blev til 5 fejl i springløbet, idet Lene ikke var klar over, at hun skal have Fabi på ydersiden inden indsendelse i en tunnel. Jeg havde sagt, at hun bare skulle handle ligesom med Toxy – men det gjaldt egentlig kun slalom-indgangen og ikke hele banen, lærte jeg under deres løb!! Det er ikke sådan, når det er måneder siden man sidst var til agility og kun havde et splitsekund til at udtale sig om en bane jeg ikke selv havde gået på. Flot med kun 5 fejl !

Så blev det lige pludselig rigtig spændende med agility-løbet. Her endte Lene med at løbe fejlfrit med Fabi Imponerende – og specielt når man tager i betragtning, hvor få fejlfrie løb Fabi har løbet i sit liv !! Krydrer man dette faktum med, at Lene aldrig har trænet med Lene, så er det bare endnu mere imponerende. Senere var det med bævende hænder, at jeg lagde resultaterne sammen på PC’en….

Resultatet blev, at Lene og Fabi endte med at blive MBS-klubmestre i 2009. STORT tillykke herfra til jer begge – jeg er dybt imponeret over jer begge to.

I går var det tid for min længe ventede operation af min hæl, så jeg forhåbentlig snart kan løbe uden smerter.
Det offentlige kunne heldigvis ikke give en tid indenfor de 4 uger som vores regering har lovet er maksimal ventetid, så jeg valgte i stedet Parkens Privathospital. Dér er Frank Odgaard specialist i fødder og ankler, så ham fik jeg en tid hos.

Operationen gik rigtig fint. Jeg fik dog også skåret lidt af achillessenen over, så Frank kunne bide noget af min hælknogle af, inden han fjernede min ’slamsæk’ og syede achillessenen sammen igen, så det blev lidt mere end jeg havde håbet på…… Til gengæld er der større chancer for ikke at få flere problemer senere. Kirurgen lovede, at jeg nok skal komme til VM (altså det for 2-benede uden pels) om 2 år…!!!!

Jeg var rygmarvsbedøvet, så det eneste jeg kunne mærke var, at briksen ‘rystede’, når han ‘flåede’ i mig i den anden ende. Ganske underholdende syntes jeg!! Bedøvelsen virkede på ganske få minutter og var helt væk 1-1½ time efter. Så kunne jeg ‘krykke’ hjem.

Jeg skal holde mig i ro i 2 dage med foden over hjertet, dvs. liggende med benet oppe.

Jeg skal som ventet være på krykker i 2 uger indtil stingene fjernes. Nærmere genoptræning aftales den dag stingene fjernes.

Først om 3-4 måneder må jeg løbe eksplosivt – dvs. agility er slut for i år for mit vedkommende, men til gengæld håber jeg at kunne løbe rigtigt næste år, så vi kommer forhåbentlig stærkt igen

I dag var der kombineret klubmesterskab og DAL3 bane i Hillerød Hundevenner. Jeg kom for sent på grund af arbejde, så Fabi, som jeg skulle have til at lave ‘prut’ og det kunne han ikke koncentrere sig om og til sidst havde jeg glemt mit kørekort, så inden jeg kom for langt væk (Teknikerbygen), så måtte jeg vende om og hente det

Da jeg kom til Hillerød, var dem med små hunde begyndt at gå bane. Jeg når lige at sludre lidt med Sofie og så var det ellers ind på banen, da det blev vores tur. Udenfor banen står Fabi og gør og gør Rigtig ‘Hillerød’-stress. Jeg savner straks Norge og Viby, hvor der bare var så dejlig roligt. Det var svært, men dog ikke umuligt, at få kontakt med Fabi.

På opvarmningsbanen valgte jeg at føre Fabi over de 3 feltforhindringer på ‘baby-manér’ – nemlig stadig med snor på, så jeg kunne holde ham tilbage. Jeg tror at han var helt klar over det med snoren, så han tog felterne fint. Til sidst slap jeg ham, og han fik lov til at tage slalom og så lige et par spring på udvejen. Det var vist en god plan for han fik lige ’smagt’ på en agility-bane, men han var under kontrol i stedet for at fik lejlighed til at fræse af sted på egen hånd, som jeg ellers frygtede, at han ville.

Da det blev tid til selve konkurrencen, havde jeg på grund af den stressende hund ikke lige fået en koncentreret opfriskning af, hvordan jeg ville handle Fabi, så min handling blev ikke helt skarp. Balancen var den fjerde forhindring, og jeg syntes, at Fabi løb faretruende tæt på kanten i stedet for midt på. Det blæste meget, så jeg var seriøst bange for at, han var ville falde ned. Men det blev heldigvis ved skrækken.
Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt der var blevet dømt fejl på vippen, da den muuuuuligvis ikke var helt i jorden inden Fabi løb videre, men selve feltet var der ingen tvivl om.
Tunnelen søgte Fabi ikke ligefrem af sig selv, men ind nåede han i absolut sidste split-sekund…
Så var der en sektion med 4 spring, der krævede temmelig svær handling. Det gik fint, men på A-brættet kom jeg ikke på den rigtige side, så det blev en ‘back’ bagefter. Det kostede noget tid. Så nogle spring samt et hjul og over i slalom, som Fabi tog helt uden problemer!! Derefter var der bare 2 spring og vi var gennem banen.

Fabi blev gået af hurtigt og så parkeret ved tasken, mens jeg forsøgte at råde lidt bod på min dårlige samvittighed og var bane-fixer, mens det store hundeløb.

Efter at have pakket banerne væk, var det tid til præmieoverrækkelse. Det var med lidt spænding, da Fabi jo muligvis var fejlfri. Klubmester blev han ikke, men en fjerdeplads blev det til i et fejlfrit løb. Så Maj-Brit havde været i godt humør og ikke dømt fejl på vippen. TAK

Fabi vandt endnu et gavekort til hundesvømning, så efter Fabi’s fysioterapeut-besøg på næste torsdag, må jeg se at få bestilt tid, så vi kan få dem brugt.