Så var det tid til AG-træning igen i går og det går stadig fremad.

Aidan’s koncentration bliver bare bedre og bedre og i går gik det fremad med at tage 7 forhindringer. Nogle forhindringer med stor afstand (så han skulle løbe selvstædigt og selv søge forhindringen) og et ‘spring’ skulle han helt snævert omkring.

Aidan kan og skal bare sendes fremad – og det gælder også til tunneler Hvor bliver det bare godt at skulle løbe med ham !!! Alle, der har set mig løbe med Fabi, har set, hvordan jeg var nødt til altid at være på ‘indersiden’ af tunnelen i forhold til Fabi og så skulle jeg endvidere med helt frem til indløbet for at han ville tage den. Det umuliggjorde mange handlings-muligheder efter en tunnel, idet jeg simpelthen ikke kunne nå i position. Indtil videre ser det ud til, at jeg ikke får det problem med Aidan. Jubii Der er vist større risiko for nogle diskvalifikationer fordi han selv tager en tunnel, når han egentlig ikke skulle – ligesom rigtig mange andre ekvipager

Ihh, sikken en dejlig tid vi har haft igen her på det sidste.

I ugerne med parasitter, kogevask mm fik jeg slet ikke leget med Aidan, da alt han havde haft i munden eller som havde rørt jorden straks skulle kogevaskes ..og dels havde jeg ikke tid for al den vasken.. det resulterede i en stakkels frustreret Aidan med al for megen energi – og det var bare en periode med ‘en skrue, der gik den gale vej’. Puha.

Mette Winther fik lokket mig med til indendørs-agilitytræning hos Tina Mette og ihhh hvor har det været et dejligt vendepunkt. Jeg har atter fået mod på at lege med Aidan og det er straks blevet belønnet ! Han ELSKER at lave noget.

Tina lånte mig en lang tørresnor med en karabinhage i og den blev brugt for at kunne ‘indhente’ Aidan, når hans lille teenage-hjerne kogte over. Tina og jeg har haft en del udfordringer i at regne ud, hvorfor den kogte over og vores bedste bud har været, at det har været en slags frustration, når han ikke lige forstod, hvad han skulle. Måske parret med at hjernen blev træt (så gammel er han jo heller ikke) og dels at andre hunde ikke altid vil lege det samme, som han og lige, når Aidan gerne vil og ikke mindst: I så lang tid som Aidan, der har et nærmest umætteligt ønske om leg

Over et par uger er det så blevet bedre og i går aftes kom det helt store gennembrud i Aidan’s agility-liv. De sidste 2 gange har vi til træning lavet mere avanceret handling end ‘bare’ at skulle løbe ligeud – noget med flere ‘spring’ og endda krydret med tunneler. I går aftes løb Aidan 7-8 forhindringer, og selv om han kom til at løbe uden om et spring (han forstår endnu ikke helt det med at skulle følge en hånd), så kunne jeg få ham tilbage, over springet (læs ‘igennem’, da han jo ikke har pinde på endnu) og så kunne vi gøre banen færdig – helt uden at hans hjerne kogte over. Hvor vildt fantastisk !!!! Det var jo helt som en rigtig konkurrence situation – blot med en enkelt vægring.

“He has potential” – jeg har næsten ikke sovet i nat af bare glæde over hans præstation. Aidan derimod har snorksovet !!!!!

Her til morgen, da vi var ude at lufte, så jeg Aidan lette ben for første gang !!! 8 måneder og 24 dage gammel. Jeg var ellers lige ved at håbe, at det måske aldrig kom…. Han er stadig en dejlig og legesyg hvalp, der forstår at charme sig ind hos næsten alle hunde og mennesker vi møder på vores vej – og ih guder, hvor må det gerne fortsætte i 15 år. Aidan kan lege med sig selv i en grad vi aldrig mener, at have set Fabi gøre og efterårets blade jagtes som er de, det bedste ‘legetøj’ i verden. HERLIGT.

Her følger et par billeder af ham som 8 måneder og 1 uge gammel:

Bemærk godbid på hans højre pote

Ihhh, hvor er jeg stolt og glad. Fabi vandt nemlig dagens DAL bane 2 i MBS i dag.

Tina var lokket med og jeg må nok tilstå at hun havde vist en rigtig stor aktie i at Fabi ikke tyvstartede i dag for Fabi var HELT oppe ‘at ringe’ pga de mange hunde og gøen. Så han gøede også på hele opvarmnings-lufteturen. Fabi blev så ‘parkeret’ hos Tante Tina og så kunne han ellers bare lægge sig ned og tie stille. Og så er det at det bliver ret så irriterende ikk’ ! For f…… om han ikke bare gør det. Jeg kan sige “ti stille” 1.000.000 gange og det hjælper ikke spor. hæ hæ – nå men det var vel nok dejligt !!

Da vi skulle løbe ikke så meget som overvejede Fabi muligheden for at tyvstarte. Han sad lige så smukt og ventede til jeg havde gået 2 forhindringer ud på banen, stillet mig rigtigt og sagde “Værs’go’” VILDT !!!

Fabi fik felterne, men han blev ikke stående pænt som vi ellers træner, så føreren var lidt bagud… Det kostede nogle sekunder, men alligevel var vi heldige at vinde !

Bagefter hyggede vi os med grill og masser af mad. HERLIGT. Tak til alle for en dejlig aften.

Der er foto’s af Fabi samt Tina & Bertram her

Siden sidste indlæg har Fabi været til kiropraktor 2 gange. Første gang torsdag efter Ribe og nedspringet/-faldet fra balancebommen. Vi var til træning hos Lene om tirsdagen og Lene var så sød at lave lidt speciel tunnel-indgangs-træning for Fabi efter den normale træning. Jeg kunne se, at han ikke gik helt rent, så onsdag morgen ringede jeg ! NU måtte jeg gøre noget.

Den tidligere kiropraktor, Birgitte, er jo gået på pension, så jeg havde fået at vide af Lene, hvor hun gik med Toxy. Det er hos Thomas fra Højelse Smådyrsklinik – i nærheden af Ll. Skensved v. Køge. En lang køretur, men hvad gør man ikke for sin lille ‘guldklump’?

Thomas er mægtig sød og rar. Han er udover kiropraktor uddannet dyrlære og så gør han sig også inden for kinesiologi.

Først gang behandlede han også lidt mod gluten (allergien), da det blokerer for reparation af muskler og knogler! Lige når Fabi er færdig fra en behandling, så går han som en glad travhest med høje knæløft! Jeg bliver så glad for han ser glad ud. Efter nogle dage syntes jeg at Fabi gik helt fantstisk fint – ikke nogen hakken, som der har været meget af de/det seneste år.

I dag var det så 14 dage siden og tid til anden behandling. Thomas var glad for at høre at Fabi gik bedre og hans egen analyse af Fabi fortalte også at første behandling havde hjulpet og at der ikke var tilbagefald. Jubii. Så gik han mere ‘i dybden’ og fandt (desværre) en gammel skade i bækkenet.

Her skulle han have assistance fra en kollega – og så håber jeg at min kropssprog signalerede at jeg var helt rolig…… Det var jeg ikke under huden…… Charlotte – også dyrlæge – skulle mærke på Fabi’s hofte og fik store øjne “Der er stor forskel”, sagde hun! “Åh gud” tænkte jeg, men efter lang tids ‘brækken’ af hoften var Thomas tilfreds og Fabi fik alle de resterende guffere! Ny tid aftalt om 3 uger.

Fabi skal holdes lidt i ro i et par dage og derefter må vi starte forsigtigt op på agilityen igen. Så beslutningen er taget: Ingen løb til Fabi til HH’s stævne OLIVER’s CUP på søndag.

Men hvis det er det, der skal til for at Fabi forhåbentlig kan komme sig ordentligt over skaderne, så er det det, som skal til og så må mine ambitioner træde i baggrunden – men hvor er det ærgerligt.

I tirsdags var vi taget til træning og Mette og Lene lavede en bane, hvor hundene bare kunne løbe i yderkredsen og så koncentrere sig om at få fart på og samtidig tage de 3 feltforhindringer rigtigt.

Lene havde dømt anti-tyvstarts-træning til Fabi, men det hørte han vist for han var ret eksemplarisk. Næste element var så felterne og da han een gang forlod balancen før kommandoen tog jeg ham op og bar ham ud af banen. Resten af aftenen var han et dydsmynster!!!! Dét havde jo været specielt sjovt at se om bare lidt af det kunne afprøves til et stævne…. men det må altså vente.

Pinseturen gik i år til Ribe Hundevenner’s stævne: Kingsmoor Cup. Lars blev hjemme pga Jesper’s deltagelse i Copenhagen Marathon søndag, så det var bare Fabi og jeg i ‘Grønærten’. (Honda’ens problem fra sidste weekend var en utæt O-ring. Desværre skulle bilen på værksted 2 gange inden de fandt fejlen… ØV).

Grundet bl.a. kaffedrikning og frokost med malerne i huset…… kom jeg desværre 1-2 timer for sent af sted fredag til at slippe for den værste myldretids- og ferietrafik hen over Fyn! SUK – dén motorvej burde udvides eller også skal vi se at få en ny bro over Samsø til Århus i en fart…. Hørte I det kære politikere?

Vejret var FANTASTISK ! ALT for godt til at køre bil, men sådan kan man jo ikke altid bestemme selv… Jeg nåede frem til campingpladsen kl 18.30 og indtog min medbragte, nu kun lunkne pizza i en fart i solen udendørs. Vidunderligt.

I nabohytten boede 2 brødre, som var på kanotur. Med en lille hund i lang snor kommer man til at tale med folk – hvis de da ikke lige er bange for hunde – og det var brødrene ikke. Det endte med, at vi sad 3 styk på græsset og så med Fabi imellem os – og sludrede om løst og fast – og selvfølgelig specielt hunde. Den yngste af brødrene havde selv 3 ‘kryds’ derhjemme (bl.a. New Foundlænder og Retriever, hvis jeg husker rigtigt). Det var de sødeste og hyggeligste fyre, jeg længe har talt med. Desværre gik deres kanotur videre næste formiddag, så de var væk, når jeg vendte tilbage fra stævnet.

Til stævnet havde jeg ‘lejet’ mig ind hos Kate og Knud, så jeg var i hyggeligt selskab alle dage. Resultatmæssigt var heller ikke dette stævne en succes, men jeg kan jo stadig ikke tillade mig at forvente så meget, når vi mangler 8 måneders træning. Men hyggeligt var det at møde ‘alle’ og få sludret en hel del. Fabi fik placeringer som nr. 14, 16, 15 og 15 i de 4 åbne klasser, men desværre var der kun præmier til 10-12 stykker, så vi vandt ingenting. Snøft.

Thorleif gjorde et godt forsøg på at lokke ‘skabsjyderne’ her til Jylland – både med et hus, der er nabo-ejendom til ham selv – og endda med en ca. 400 kvm stor lade/bygning til – samt et medlemsskab af Viby…. meeen det kom nu frem at det mest var Lars og hans hjemmeside-evner de var interesserede i…. Se foto’s fra lørdagen her.

Det endte med, at jeg blev og så finalerne mandag, og det var godt, for de var rigtig gode. Jeg tog en hel del billeder, der kan ses her. I lille klasse blev Fabi’s 1. elskerinde ved stævnet – en lækker lille tysk pige på 3 år vinder !! Fabi skulle lige have haft lov til at hygge sig lidt med hende et par timer uden opsyn…. Sikke nogle hurtige hvalpe, der kunne komme ud af det

Vi var hjemme igen mandag aften 18.30 – præcis.

Efter en fantastisk konfirmation af Jonas La Cour i Sorgenfri kirke og efterfølgende spisning i telt i Lisbeth’s have (‘hundekoldt’ ) drønede Lars og jeg hjem for at bytte til den i forvejen pakkede Honda.

Ved Karslunde tankede vi lige og da jeg kom ud efter at have betalt, sad Lars og kiggede i bilens manual Lampen for ‘motor’ lyste efter motoren blev startet igen og så var gode råd dyre. Manualen sagde, ekstra benzinforbrug, mere forurening og måske risiko for alvorlige skader på bilen. Jøsses ! Vi vendte om for at flytte over i ‘Grønærten’ og så af sted igen.

‘Grønærten’ klarede turen til Viby, Århus med bravour. Klokken 22.00 kørte vi på grusvejen – spændte på om vi kunne finde Thorleif og Gitte’s campingvogn, som vi skulle låne. Heldigvis sad nogle stadig ude ved deres grill, og de kunne fortælle, at vi skulle være deres naboer, så ind flyttede vi.

Ved en fejl kom vi til at slukke for varmen og det var for koldt til at komme igennem en nat uden, så der var lidt panik i vognen. Efter lyset var slukket kom jeg heldigvis i tanke om at hvis det var et gasblus, så skal man holde det inde i nogle sekunder og så slippe langsomt. Det trick prøvede jeg på gasovnen og PYHA – varmen kom igen. Men så havde vi også passeret midnat!

Fredag morgen luftede vi Fabi og gik så til stævneteltet for at spise morgenmad. Det var så hyggeligt, at jeg helt glemte at holde øje med tiden, så lige pludselig var der mindre end ½ time til jeg skulle løbe! Panik igen!

Fabi startede med en super tyvstart. Jeg stod helt stille og kaldte ham tilbage og så blev han pænt siddende, men den første diskvalificering var ‘i hus’. På banen tog Fabi fint felterne, men det var jo ligemeget, når han var disk’et.

Så var der ifølge programmet en lille time til næste løb. Tilbage til campingvognen for at skifte til det rigtige tøj, hente Fabi’s godbidder mm. Så lige en tur på toilettet… Mens jeg sidder dér, kommer Lars og siger, at der er banegennemgang Panik igen!

Banen var rigtig sjov (ca. 7 spring sat i en ring midt på banen), men ganske meget svær, så det var rigtig øv at mangle nogle minutter…. Disk igen….

Derefter var det næsten den samme bane igen – men nu bare i en spring 3 udgave. Disk igen.

Dagen sluttede med en agility klasse 1 bane, som jeg måtte løbe uden at have gået bane, idet banegennemgangen var mens jeg løb spring 3. Vi fik 3 fejl og blev nr. 5 af 10.

Ikke nogen god start på sæsonen, men jeg måtte jo indrømme at det mest af alt havde været min egen skyld. F.eks. skal jeg huske at i agility kan man godt starte tidligere end programmet – noget helt utænkeligt i atletikverdenen.

Heldigvis havde Fabi taget slalom – noget han ikke liiiiige har gjort til DAL eller de 2 sidste træningstimer inden stævnet, så jeg var GLAD ! At føreren er ‘rusten’ er der jo en god forklaring på med operationen i foden sidste år og den manglende træning af den årsag. Det er jo godt at se, at det kan betale sig at træne – ellers er det da spild af tid !

Lørdag startede bedre selv om jeg blev disket… Det var HELT min egen fejl. Jeg turde ikke ‘handle’, som vi har trænet med Lene de 2 foregående tirsdage, men troede at jeg tog en ‘safe’ løsning. Desværre for mig gjorde Fabi – “selvfølgelig” fristes jeg til at skrive – som vi havde trænet og vupti stod føreren forkert og Fabi hoppede tilbage over et spring !! Dumme, dumme mig.

Så blev det tid til Spring Åben og den var godt nok svær. Mens jeg gik bane dukkede Helle Væver (gymnasieveninde fra Skanderborg) og familie op! Dét var bare hyggeligt. De fik så set os blive disket idet Fabi fik 3 vægringer – en på hver af de 3 tunneler! Vi må se at få trænet, at jeg kan skifte bagved ham, så vi kan undgå sådan et resultat en anden gang.

Derefter var det tid til næsten den samme bane igen – nu i en spring 3 udgave. Mens jeg gik banen, så jeg at nu havde jeg samme problem med agility klasse 1 banegennemgang igen !!! Dér var færrest deltagere og man skal altid prioritere agility, så sådan blev det. 1 fejl fik vi desværre – ikke på et felt, men vist nok en vægring, idet føreren var for langt bagud, så hunden stod og ‘sonderede terrænet’ efter 3 forhindringer. SUK. Tyvstarter var der i hvert eneste løb!

Så blev det tid til stævnets sidste løb – spring 3. Lars havde lige checket med Thorleif at jeg kunne få en banegennemgang igen på spring 3 banen, når jeg lige havde løbet AG1. Så jeg blev rykket med som sidst startende, løb en hurtig bane og så af sted med Fabi. Desværre får jeg sat Fabi for tæt på det første spring, så han river det ned. Det var RIGTIG ærgerligt for resten af banen klarede vi fejlfrit! Flere af landsholdsløberne var blevet disket, så jeg var stolt over at klare at få Fabi rigtigt rundt på banen. Vi blev nr 9 – hvis jeg stolede på det med at skifte bagom Fabi kunne jeg have taget banen meget smartere fra 3. til 4. forhindring, men det gjorde jeg ikke, så tiden tikkede. Skidt med det – vi løb flot og Fabi tog fint slalom !

Det er vist flere år siden vi er blevet disk’et så meget, men som sagt, så har vi heller ikke trænet i 8 måneder og det var første gang jeg skulle prøve at løbe så meget med den opererede fod, så der var en god forklaring. Men når ellers jeg er mentalt og fysisk klar, så skal det nok gå altsammen.

Vi hyggede en times tid eller mere i det store telt sammen med Helle og familien. Derefter kørte de hjem til Skanderborg og vi hoppede ind i campingvognen, en kop te og en varm dyne. Vi endte med at pakke sammen og køre hjem til ‘Djævleøen’ ved 18-tiden for at nå at gøre entréen og værelserne helt klar til maleren, der kom mandag morgen – og ind imellem – lige at være med til at fejre Lars’ søster Gitte’s fødselsdag.

Det har været en dejlig Kr. Himmelfarts mini-ferie – på trods af det kolde og våde vejr.