Søndag morgen måtte vi atter tidligt op – dvs. Fabi ‘stod ikke op’, før han var tvunget til det - så træt var han. Ud kom vi og vi mødte endda Carina, Elliot og ‘kopien’ på den hjemlige morgenluftetur. Brøndby lykkedes det os også at finde – uden omveje denne morgen… thi hi.

Morgenen startede med udveksling af den foregående aftens undersøgelser mm. Dennis havde lagt to fine illustrerede bøger af forfatteren til Da Vinci Mysteriet til mig, så jeg kunne læse dem i stedet for min paperback. Jeg havde en gammel atletik-statistikbog med til Kirsten Fallesen, hvis (desværre nyligt afdøde) far havde en meget fin pokal fra 1945 for et 3-spring. Desværre fremgik han ikke af bogen, idet den kun listede Danmarks-mestre, men han var mindre end 10 cm fra det resultat, så Kirsten kan godt være stolt af sin far. Og Kirsten havde været på nettet og finde Fabi’s hundeportalt, så agility-stævner kan føre meget andet end blot løb med sig. Det er rigtig hyggeligt!

Jeg havde taget video-kameraet med denne dag, og da Carina skulle løbe ville jeg lige filme hende, men HJÆLP – jeg kunne pludselig ikke finde ud af at betjene det!! Dennis kom forbi og prøvede at give et godt råd, men man skal jo ikke bare tro på sådan en pilot, så efter konsultation hos Preben, måtte jeg bøje mig og indse, at Dennis’ sidste råd var rigtigt (men ikke det første med at båndet var brugt op! HA). 

Lars var ikke med i Brøndby, så jeg måtte se om en anden kunne overtales til at filme Fabi og mig. Jeg prøvede i MBS’ “hønsegård”, som Søren havde døbt teltene med MBS-damerne, men uha nej, ingen af dem turde filme, men de mente, jeg skulle prøve Knud. Knud sprang til opgaven med stor glæde, men var desværre blevet distraheret af nogle ’fremmede’ damer, der havde spurgt ham om hvad ‘MBS’ stod for bedst som han skulle til at filme og så flink som Knud er, så kunne han jo ikke bare vente med at svare, så det løb blev ikke filmet. Nå, vi satsede på bedre held i dagens sidste løb.

Sidste løb var et Spring klasse 2 løb, hvor banen ikke så nem ud, så heldigvis havde Carina tid og tålmodighed til at gå bane med mig! 1000 tak for det. Fabi tyvstartede i værste stil, men på nær en enkelt fejl fra min side (jeg kom for sent med 2 arme iflg. Carina) så blev det vist første gang at Fabi og jeg havde et rigtig godt løb og hvor Fabi ingen snurre-ture havde!!! Wauw – det havde faktisk føltes rigtig godt og på video’en kan det ses, at hvis blot man har den rigtige løbebane, så er det ikke et problem at følge med Fabi (igen tyv-starten fraregnet)!!

Efter en shoppetur til boderne oppe ved Brøndby-hallen kunne vi ikke længere udsætte nedpakning af telt mm, men det lykkedes os dels at pakke teltet lige så fint, som Carina og Dennis havde pakket det i Ribe – og dels præcist at få plads til det hele i Carina’s bil! Hvis ikke fotoapparatet havde været pakket ned, så skulle vi have haft taget et billede og sendt til Citröen!

Hjemme ventede Lars med en tændt grill, så vi skulle bare lige tømme bil, bade, fodre hunde og så ellers nyde et herligt måltid grill-mad! Det var en dejlig afslutning på 4 gode dage i Brøndby.

Første løb, kl. 9 i dag lørdag, lykkedes det Fabi at komme igennem en slalom uden at blive diskvalificeret!!! Han løb ud, men jeg var heldig og stod lige, hvor det skete, sagde ‘slalom’ og så løb han rigtigt ind igen og gjorde den færdig! Jubii. Det er næsten helt ubeskriveligt, hvor godt det føltes. Han ‘kom til’ at springe for tidligt af bommen, så det gav alt ialt 2 fejl, men det vigtigste: Ingen diskvalifikation.

Det næste løb, Spring Åben, skulle afvikles lige efter AG1, så jeg havde ikke lang tid til at gå bane i og derefter var det ud for at se om jeg kunne finde Carina, der havde tilbudt at ‘gå Fabi af’ (ligesom løbere skal jogge af, så skal hundene ’gå af’). Det lykkedes heldigvis ude på den store fodboldbane, som jeg selv havde anbefalet Carina at lufte på, og så trissede vi over til start. Starten blev totalt hektisk – jeg stod med front mod Fabi, men med ryggen til banen, og vupti, så var Fabi af sted på egen hånd. Det gik helt galt for det var en meget svær bane, hvor der mindst 3 steder var 99,9% risiko for at hunden selv ville tage den forkerte forhindring og det gjorde Fabi vist også…. I hvert tilfælde de 2 gange, men nu kan man jo heldigvis kun blive disk’et 1 gang…… I den stress lykkedes det så heller ikke at få taget en slalom……

Lars Bang talte med mig om problemet efter målgang – han havde jo fået lært mig at lære Fabi IKKE at tyvstarte på Bornholm, men det har været ‘blæst helt væk’ derefter og et voldsomt problem igen……

Efter nogle timers hyggelig venten med spisning, ‘snakning’ og læsning af Da Vinci Mysteriet (utrolig spændende bog. Jeg forstår godt at den er blevet populær!) hørte jeg næsten tilfældigt i højttaleren at der var banegennemgang på AG-Åben banen – det var næsten 2 timer før jeg havde regnet med det (iflg. programmet)! I fuld fart måtte jeg over og høre om det kunne være sandt og minsandten om ikke dommeren fortalte at de havde byttet om på klasserne, idet de store hunde stadig løb spring-løb. Jubiii. Ind og gå bane og så ellers hente Fabi. Denne gang havde jeg besluttet mig for at prøve noget ‘Lars Bang’ træning på Fabi: Det eneste opvarmningsspring, der fandtes, var heldigvis ledigt, så jeg satte Fabi af nogle metre fra det, gik selv frem til springet og afgav kommando. Det blev jeg ved med indtil jeg kunne se at Mugge startede, så det var tid for mig at gå til start. Nogle meter fra banen tog jeg halsbåndet af Fabi, sagde ‘Plads’ og så gik vi frem til start og voila! Det virkede. Det er den bedste start jeg har haft siden Bornholm !! PYHA, hvor det er godt for mit stress niveau! Desværre lykkedes slalom heller ikke denne gang, så selv om løbet ellers var helt fint, så blev vi disket.

Så skulle vi bare have Carina igennem de løb hun havde tilbage og det skred planmæssigt fremad. Pludselig hører jeg i højttaleren at Fabi (åh nej – udtalt på dansk !!!!!) skulle komme til præmieoverrækkelse. Først tænkte jeg at det kunne da ikke passe, men så fulgte ‘Lone Wilken’, og så var det ellers af sted i løb til Dennis’s (speakeren) store fornøjelse, så løbet blev flot kommenteret!! HA HA. Fabi’s navn blev dog udtalt rigtigt til selve præmieoverrækkelsen. Vi blev ‘kun’ nummer 4 pga de 2 fejl, men på trods af dem, havde vi den klart hurtigste tid! IHHHH, hvor blev jeg bare glad. Disse 4 dage i Brøndby har nu helt ‘tjent’ sig ind – bare på grund af en enkelt præmieoverrækkelse. Det er nu en gang sjovere at være med, når man en gang imellem, får lidt med hjem. Også selv om det mest er ‘ære’.

Da jeg var kommet ned til teltet igen – stolt pralende med at vi havde været til præmieoverrækkelse - så blev vi kaldt op igen! Hvad var nu det for noget? Jeg var temmelig sikker på at jeg var blevet disket i de 2 andre løb!?!?!? Endnu engang kommenterede Dennis min løbetur fra telt til præmieoverrækkelsen…….. men da det så var de samme 4 personer, der mødtes igen, så måtte det være en fejl! Snøft og ikke engang en lille trøstepræmie for løbeturen derop….. Nå, lidt ‘hævn’ måtte der til, så jeg fik Kate til at ‘sparke lidt til’ Dennis fra mig! Det resulterede så i, at han greb mikrofonen igen og sagde, at nu havde han så lov til at kalde Fabi ‘Fabi’ (på dansk) mindst 1 gang til !!! ha ha Det er nu godt at vi kan have noget sjov – også selv om det er varmt!

Efter lidt hundeluftning, mere snakning, lidt pakning mm, så gik turen atter hjem til Lyngby. Blot for atter at tage til Brøndby i morgen tidlig….

I weekenden d. 1. og 2. august var vi i Ribe for at deltage i endnu et AG-stævne. For at kunne være friske om lørdagen tog vi begge en fridag fredag, som blev benyttet til pakning og derefter kørsel til Ribe. Vi ankom sidst på eftermiddagen og efter at være checket ind i Ribe Byferie kørte vi til DcH Ribe’s træningsareal for at sætte teltet op. Vi fik lov til at sætte det op lige midt på langsiden af en lokal deltager, men den stævneansvarlige kom senere forbi og så yderst bekymret ud over vores placering, så selv om han ikke ville sige at vi skulle flytte, så valgte vi selv at gøre det. Derefter kørte vi forbi en Netto, der sandelig havde åbent til kl 20 (det er jo bedre end hjemme!!!!), så vi havde morgenmad mm. Aftensmaden blev indtaget udenfor et af de lokale pizzariaer. Maden var OK, men vi havde ikke helt nok tøj på, idet det ikke længere var solskin og Fabi larmede idet biler kørte forbi på brosten…!!! Men hvad, mad fik vi og endda med den syngende vægter som gratis ‘underholdning’.

Lørdag startede stævnet kl 9. Det var en stille dag, idet DM-udtagelsesmulighederne kun var om søndagen, så en del af dem, der kom langvejsfra, kom kun søndag. Vi løb 1. løb og Fabi blev disket på slalom’en, så jeg skyndte mig at opstille de dertil medbragte pinde, så vi kunne ‘smugtræne’ ude bagved. Det lykkedes nogle gange, men altså heller ikke i dagens 2. løb. Meeen, 3. gang er lykkens gang – og denne gang ingen undtagelse. Fabi fik desværre en vægring, som jeg måske kunne have undgået, idet jeg kaldte ham tilbage for jeg troede ikke det ville gå godt. Men Dennis mente, at Fabi havde haft den rigtige retning, så måske… Skidt med det – vi fik et resultat den dag.

Søndagen startede så i et lidt mere optimistisk humør, men dagens bragte desværre 3 diskninger, så dagens største scoop blev at vi slap for at tage teltet ned, idet jeg tilbød Dennis & Carina at benytte det den efterfølgende uge og det tilbud accepterede de!!! yeahhh

Lars og jeg blev i Ribe til om fredagen med det formål at holde ferie! Vejret var så absolut med os – næsten for varmt. En af dagene satte vi Fabi i et par timers ‘dagpleje’ hos Carina i teltet, mens vi kørte til Rømø og badede på en rigtig dejlig ægte Vesterhavs strand ! Hvor var det bare godt. Torsdag var det lidt overskyet og dermed ikke så varmt, så vi gentog Rømø turen – denne gang havde vi blot Fabi med os. Vi fik en lille byge, hvor vi krøb ind i bilen, men senere klarede det op til det dejligste solskinsvejr igen. På hjemvejen holdt vi liiiiige ind ved en gokart-bane, hvor Lone fik kørt i cirka 10 minutter – selv om jeg kun betalte for 7 minutter. De havde ikke nogen Dankort terminal og jeg havde ikke kontanter til mere end 7 minutter….. Meeen jeg kørte mod en ung fyr, der trænede gokart og det gik så godt at jeg tror at kørerlederen forbarmede sig over min økonomiske situation og lod mig køre til jeg selv kørte ud pga træthed! Det giver godt nok respekt for Formel 1 kørerne, når jeg blev træt efter nok cirka 7 minutter og de kører 1,5 time med op til 350 km/t !!! ‘Knægten’ blev mobbet lidt af sin far, idet han havde kørt 29s/omgang og jeg 32 s/omgang, så de mente at jeg var god !! Jubii – det må vi prøve igen en anden dag!

Jeg har forsøgt at træne slalom ved at vippe pindene i den faste slalom vi har til træning, men så løb Fabi bare helt udenom, så det  duede ikke. Så prøvede jeg med mine egne pinde, vippede dem og det gik lidt bedre – men jeg skulle holde på Fabi inden han løb ind i slalom, så det var heller ikke en løsning. Det bliver man jo diskvalificeret på i konkurrencer. Andre agility-hundeejere har fortalt at de har haft samme problem og det har taget mellem 3 og 12 måneder at løse, så humøret har været noget lavt de sidste uger…. Vores succes varede knap dage – nærmere kun timer…! ak akI søndags mødte jeg så Inge D F, og hun sagde, at jeg skulle sætte snore på pindene (1,5 m lange, ud til en pløk og så i 90 graders vinkel ud fra pindene i starten). Det prøvede jeg så i tirsdags og det var straks bedre! Carina siger, at det er fordi Fabi nu een gang har lært at pindene skal stå lodret og så dur det ikke at vippe dem. Det med snorene syntes han var lidt mærkeligt første gang han løb ind i slalom, men derefter var det helt ok. I slutningen af aftenen lykkeddes det 2 gange at få ham igennem helt uden snore og anden hjælp. Vi er dog ikke helt tilbage ‘i form’ endnu - det lykkedes nemlig ikke efter 5 spring og dermed i fuld fart, så der skal mere til inden det vil virke i konkurrence. Men, men - jeg er straks mere optimistisk nu end jeg var før.

Efter en relativ hård, men meget hyggelig lørdag med Theis’ fødselsdag, opsætning af baner i Hillerød samt endelig firmafest i Lars’ firma med deraf lidt nattesøvn, ringede vækkeuret søndag morgen kl. 6.00! Uargh! Nå, men op og af sted kom vi. Det var allerede ganske varmt – meteorologerne havde lovet mindst 26 grader og kun lidt vind. Min tjans med at være dommersekretær fik jeg lov til at vente med at starte til efter jeg havde løbet mit første løb ca. 9.30.

Fabi startede som skudt ud af en kanon, så desværre var jeg ikke forrest efter 3. forhindring, så jeg kunne give en “se her” kommando inden slalom, men måske det alligevel var lige meget for Fabi gentog den fejl, som han sluttede torsdagstræningen med. ØV. Hvad kan jeg lære af det? Gå aldrig hjem fra træning med en fejl til sidst! Tja, jeg kan jo ikke undskylde mig med, at jeg ikke havde hørt det før, men nu har jeg følt konsekvenserne på om ikke egen krop, så med Fabi.

Jeg var mest stemt for at trække Fabi fra resten af løbene, så han ikke fik indlært en forkert slalom ‘for godt’, men Lars mente at det var tosset, Tina mente, at jeg jo stadig havde en chance for at han ville tage slalom rigtigt og endelig mente Carina, at jeg bare skulle løbe og have det sjovt, disk’ning eller ej. Så jeg valgte at løbe alt hvad vi kunne og så være så ligeglad som muligt med diskningerne.

Fabi endte med at lave den samme fejl i samtlige 4 løb, så resultatet var 4 diskvalifikationer ! Så dårligt er det aldrig gået før. Alt andet gik ellers rigtig godt. Så godt at selv dommeren i det sidste løb, Spring åben, klappede af os, da vi var færdige og Dennis sagde, at Fabi var rigtig god at se på en agilitybane. Så lidt godt var der da alligevel den dag.

Næste mål er at få rettet den slalom ind igen!

Så blev det tid til endnu et AG-stævne og denne gang i Køge. Stakkels Lars blev forment deltagelse af skræk for at Fabi skulle huske noget fra Bornholm…. Heldigvis tog Fabi og jeg af sted i dejligt solskinsvejr, så det skulle ikke blive et problem. Da vi ankommer til Køge er der masser af ledige teltpladser?!?!? Jeg lærer at det er et mindre stævne og da der stadig var 2 baner, så var der masser af plads til telte. Hvor dejligt.

Fabi har fundet sit helt gamle ‘jeg’ frem igen – han flyver fra felt-forhindringerne i AG-løbene, som var han Supermand selv…!!! Tja, det er jo på godt og ondt, men jeg er nu rigtig glad for at han igen løber i FULD fart – gerne 3-4 forhindringer foran mig og så er det jo at det kniber med at få ham styret helt rigtigt og det giver lidt disk’ninger. I vores nye klasse, SP2, ender han med en 2. plads selv om vi har een fejl – der var kun een fejlfri og hun vandt så.

Dagen slutter med en ordentlig regnbyge, men hjemturen ender med at blive i solskin, så værre var det heller ikke. Hjemme tager udpakning af bilen så længere tid end ellers – alt skulle vaskes af for mudder. Var der lige een, der mindedes de gamle dage som spejder ?? ha ha