I weekenden d. 1. og 2. august var vi i Ribe for at deltage i endnu et AG-stævne. For at kunne være friske om lørdagen tog vi begge en fridag fredag, som blev benyttet til pakning og derefter kørsel til Ribe. Vi ankom sidst på eftermiddagen og efter at være checket ind i Ribe Byferie kørte vi til DcH Ribe’s træningsareal for at sætte teltet op. Vi fik lov til at sætte det op lige midt på langsiden af en lokal deltager, men den stævneansvarlige kom senere forbi og så yderst bekymret ud over vores placering, så selv om han ikke ville sige at vi skulle flytte, så valgte vi selv at gøre det. Derefter kørte vi forbi en Netto, der sandelig havde åbent til kl 20 (det er jo bedre end hjemme!!!!), så vi havde morgenmad mm. Aftensmaden blev indtaget udenfor et af de lokale pizzariaer. Maden var OK, men vi havde ikke helt nok tøj på, idet det ikke længere var solskin og Fabi larmede idet biler kørte forbi på brosten…!!! Men hvad, mad fik vi og endda med den syngende vægter som gratis ‘underholdning’.

Lørdag startede stævnet kl 9. Det var en stille dag, idet DM-udtagelsesmulighederne kun var om søndagen, så en del af dem, der kom langvejsfra, kom kun søndag. Vi løb 1. løb og Fabi blev disket på slalom’en, så jeg skyndte mig at opstille de dertil medbragte pinde, så vi kunne ‘smugtræne’ ude bagved. Det lykkedes nogle gange, men altså heller ikke i dagens 2. løb. Meeen, 3. gang er lykkens gang – og denne gang ingen undtagelse. Fabi fik desværre en vægring, som jeg måske kunne have undgået, idet jeg kaldte ham tilbage for jeg troede ikke det ville gå godt. Men Dennis mente, at Fabi havde haft den rigtige retning, så måske… Skidt med det – vi fik et resultat den dag.

Søndagen startede så i et lidt mere optimistisk humør, men dagens bragte desværre 3 diskninger, så dagens største scoop blev at vi slap for at tage teltet ned, idet jeg tilbød Dennis & Carina at benytte det den efterfølgende uge og det tilbud accepterede de!!! yeahhh

Lars og jeg blev i Ribe til om fredagen med det formål at holde ferie! Vejret var så absolut med os – næsten for varmt. En af dagene satte vi Fabi i et par timers ‘dagpleje’ hos Carina i teltet, mens vi kørte til Rømø og badede på en rigtig dejlig ægte Vesterhavs strand ! Hvor var det bare godt. Torsdag var det lidt overskyet og dermed ikke så varmt, så vi gentog Rømø turen – denne gang havde vi blot Fabi med os. Vi fik en lille byge, hvor vi krøb ind i bilen, men senere klarede det op til det dejligste solskinsvejr igen. På hjemvejen holdt vi liiiiige ind ved en gokart-bane, hvor Lone fik kørt i cirka 10 minutter – selv om jeg kun betalte for 7 minutter. De havde ikke nogen Dankort terminal og jeg havde ikke kontanter til mere end 7 minutter….. Meeen jeg kørte mod en ung fyr, der trænede gokart og det gik så godt at jeg tror at kørerlederen forbarmede sig over min økonomiske situation og lod mig køre til jeg selv kørte ud pga træthed! Det giver godt nok respekt for Formel 1 kørerne, når jeg blev træt efter nok cirka 7 minutter og de kører 1,5 time med op til 350 km/t !!! ‘Knægten’ blev mobbet lidt af sin far, idet han havde kørt 29s/omgang og jeg 32 s/omgang, så de mente at jeg var god !! Jubii – det må vi prøve igen en anden dag!

Jeg har forsøgt at træne slalom ved at vippe pindene i den faste slalom vi har til træning, men så løb Fabi bare helt udenom, så det  duede ikke. Så prøvede jeg med mine egne pinde, vippede dem og det gik lidt bedre – men jeg skulle holde på Fabi inden han løb ind i slalom, så det var heller ikke en løsning. Det bliver man jo diskvalificeret på i konkurrencer. Andre agility-hundeejere har fortalt at de har haft samme problem og det har taget mellem 3 og 12 måneder at løse, så humøret har været noget lavt de sidste uger…. Vores succes varede knap dage – nærmere kun timer…! ak akI søndags mødte jeg så Inge D F, og hun sagde, at jeg skulle sætte snore på pindene (1,5 m lange, ud til en pløk og så i 90 graders vinkel ud fra pindene i starten). Det prøvede jeg så i tirsdags og det var straks bedre! Carina siger, at det er fordi Fabi nu een gang har lært at pindene skal stå lodret og så dur det ikke at vippe dem. Det med snorene syntes han var lidt mærkeligt første gang han løb ind i slalom, men derefter var det helt ok. I slutningen af aftenen lykkeddes det 2 gange at få ham igennem helt uden snore og anden hjælp. Vi er dog ikke helt tilbage ‘i form’ endnu - det lykkedes nemlig ikke efter 5 spring og dermed i fuld fart, så der skal mere til inden det vil virke i konkurrence. Men, men - jeg er straks mere optimistisk nu end jeg var før.

Efter en relativ hård, men meget hyggelig lørdag med Theis’ fødselsdag, opsætning af baner i Hillerød samt endelig firmafest i Lars’ firma med deraf lidt nattesøvn, ringede vækkeuret søndag morgen kl. 6.00! Uargh! Nå, men op og af sted kom vi. Det var allerede ganske varmt – meteorologerne havde lovet mindst 26 grader og kun lidt vind. Min tjans med at være dommersekretær fik jeg lov til at vente med at starte til efter jeg havde løbet mit første løb ca. 9.30.

Fabi startede som skudt ud af en kanon, så desværre var jeg ikke forrest efter 3. forhindring, så jeg kunne give en “se her” kommando inden slalom, men måske det alligevel var lige meget for Fabi gentog den fejl, som han sluttede torsdagstræningen med. ØV. Hvad kan jeg lære af det? Gå aldrig hjem fra træning med en fejl til sidst! Tja, jeg kan jo ikke undskylde mig med, at jeg ikke havde hørt det før, men nu har jeg følt konsekvenserne på om ikke egen krop, så med Fabi.

Jeg var mest stemt for at trække Fabi fra resten af løbene, så han ikke fik indlært en forkert slalom ‘for godt’, men Lars mente at det var tosset, Tina mente, at jeg jo stadig havde en chance for at han ville tage slalom rigtigt og endelig mente Carina, at jeg bare skulle løbe og have det sjovt, disk’ning eller ej. Så jeg valgte at løbe alt hvad vi kunne og så være så ligeglad som muligt med diskningerne.

Fabi endte med at lave den samme fejl i samtlige 4 løb, så resultatet var 4 diskvalifikationer ! Så dårligt er det aldrig gået før. Alt andet gik ellers rigtig godt. Så godt at selv dommeren i det sidste løb, Spring åben, klappede af os, da vi var færdige og Dennis sagde, at Fabi var rigtig god at se på en agilitybane. Så lidt godt var der da alligevel den dag.

Næste mål er at få rettet den slalom ind igen!

Så blev det tid til endnu et AG-stævne og denne gang i Køge. Stakkels Lars blev forment deltagelse af skræk for at Fabi skulle huske noget fra Bornholm…. Heldigvis tog Fabi og jeg af sted i dejligt solskinsvejr, så det skulle ikke blive et problem. Da vi ankommer til Køge er der masser af ledige teltpladser?!?!? Jeg lærer at det er et mindre stævne og da der stadig var 2 baner, så var der masser af plads til telte. Hvor dejligt.

Fabi har fundet sit helt gamle ‘jeg’ frem igen – han flyver fra felt-forhindringerne i AG-løbene, som var han Supermand selv…!!! Tja, det er jo på godt og ondt, men jeg er nu rigtig glad for at han igen løber i FULD fart – gerne 3-4 forhindringer foran mig og så er det jo at det kniber med at få ham styret helt rigtigt og det giver lidt disk’ninger. I vores nye klasse, SP2, ender han med en 2. plads selv om vi har een fejl – der var kun een fejlfri og hun vandt så.

Dagen slutter med en ordentlig regnbyge, men hjemturen ender med at blive i solskin, så værre var det heller ikke. Hjemme tager udpakning af bilen så længere tid end ellers – alt skulle vaskes af for mudder. Var der lige een, der mindedes de gamle dage som spejder ?? ha ha

Søndag stod i regnvejrets tegn. Det øsede ned, men heldigvis startede dagen ret så vindstille. Altså indtil omkring kl 10. Lars og jeg var gået op i klubhuset for at få en kop kaffe i tørvejr og mens vi sad der, kom nogle andre blæsende ind. Så var blæsevejret også kommet til Bornholm. Heldigvis var det nok med 5 barduner for hvert hjørne, så teltet blev stående så længe det skulle.

Rent sportsligt blev det en dag jeg aldrig troede at jeg skulle opleve, idet Fabi løb ud af banen i de 2 løb, der var!?! I det første løb startede han som han skulle og 4. sidste forhindring var en tunnel, hvis udgang pegede i ‘forkert’ retning i forhold til de sidste 3 spring Fabi skulle over og om det var fordi jeg ikke kaldte (nok) vides ikke, men faktum er at Fabi fortsatte lige ud – ud af banen. Han kom dog tilbage, men da var vi diskvalificerede. øv

Det sidste løb gik slet ikke, så det var med hængende hoveder at vi pakkede sammen – og så i regnvejr. Håbet var at det stadig ‘kun’ var gårsdagens fobi, der sad i Fabi og at det ville forsvinde, så snart vi var hjemme igen…

Dagens lyspunkt blev at Karsten inviterede os med hjem til deres sommerhus – og ikke mindst tørvejr ! Det tilbud skulle ikke siges 2 gange, så vupti kørte vi efter Karsten. Og en stor tak til den bornholmer, der blinkede med billygterne, så vi alle undgik en fartbøde…. Politiet var nemlig ude med foto-bilen i en lille by, hvor der kun var 60 km/t. Vi fik drukket et par kander dejlig varm the og da det i mellemtiden holdt op med at regne, så syntes Karsten at vi alle skulle ud at gå en tur i skoven og til sidst på stranden. Hvor dejligt – der kom helt rigtig feriestemning op i os – og Fabi kunne se at de andre hunde ikke var bange for bølgerne, der skyllede ind mod stranden, så selv han glemte at blive stresset og kom i feriestemning.

Aftenen sluttede med en dejlig middag på hotellet og vi fik endda lov til at tage kaffen med på værelset!

Vi vågnede til en dejlig solskinsdag! En kort luftetur med Fabi, bad, morgenmad og så af sted til stadion, hvor vi nød ikke at skulle sætte telt op! Annette var i gang med at bygge bane, så det var jo helt velkendt.

Vi startede med Spring Åben, hvor der var en ikke så nem slalomindgang, som jeg satsede på at Fabi ville klare, men desværre, så gik det ikke godt. Der skulle to forsøg til og dermed 10 fejl.

Næste løb var Spring 1, hvor vi endte med ikke blot at løbe fejlfrit, men også at vinde !! Og ikke nok med det – det blev så til 3. og sidste pind, så vi rykkede også op i klasse 2 !

Charlotte og flere andre opfordrede mig til at skynde mig at melde til i SP2, og til sidst så endte jeg med at gøre det.

I det løb kom jeg vist til at træde på stakkels Fabi i en kombination, hvor jeg skulle gå skråt bagud og så få ham ind foran mig. Et eller andet gik galt, så PIV og bang, så lå jeg nærmest hen over Fabi. Stakkels, stakkels Fabi. Jeg kiggede på Annette for at se om hun havde diskvalificeret mig, men det så ikke sådan ud, så vi fik løbet færdigt og endte med en fejl (det må nok siges !) og en 4. plads.

Så var der præmieoverrækkelse og vi havde jo vundet SP1, så vi skulle øverst på præmieskamlen. Der var bornholmsk keramik – en vase – samt Hills hundefoder som præmie. Alletiders.

Derefter var det tid til Agility-løbene. Vi startede med AG Åben, hovr Fabi for første gang nogensinde tager alle felterne og da resten også er rigtigt løb vi sådan et løb fejlfrit for 1. gang nogen sinde! Jamen – jeg var klar til at flytte til Bornholm med det samme, så lykkelig var jeg ! Det løb giver en 2. plads og vores første DM-udtagelse! Wauw. Bagefter griner vi sammen med Karsten og Charlotte om hvilke vibrationer Annette havde udsendt mens Fabi løb over feltforhindringerne siden han tager felterne så pænt….

Sidst på dagen skal vi løbe AG1 og banen ser rigtig lovende ud. Det er med store forventninger at jeg går frem til start, løber og efter 2 spring er det bommen, men hov – hvor er Fabi ? Jeg må prøve noget andet jeg heller aldrig har prøvet før – se tilbage på banen og der lige før andet spring, står Fabi og ønsker ikke at springe!?!?! Af alle hunde i verden havde såvel jeg som alle, der ellers kender Fabi, aldrig regnet med sådan en opførsel. Efter en masse lokken, lykkes det at få ham over springet, men derefter løber han ud af banen. Fabi havde halen mellem benene, så der var noget frygtelig galt!

Karsten går ind på banen, da alle er færdige og mener at nummerskiltet ved spring nr 2 har blændet Fabi, så han ikke turde løbe videre. Jeg kommer også ind på banen og må give Karsten ret i at de blænder helt vildt i hundehøjde. Sikken en afslutning på dagen. Nå, men indtil da havde dagen været helt igennem fantastisk, så vi går til fællesspisning med godt humør.