Så var det tid til træning igen i dag. Jeg har ikke trænet agility siden i torsdags, men det har Fabi… Og hvordan kan det lade sig gøre ? Jeg passede Elliot for Carina lørdag, mens hun var i Hillerød for at udstille Sookie og søndag passede Carina Fabi, mens vi var til nevø Theis’ konfirmation. Carina kørte til en agilitybane søndag eftermiddag for at træne med Sookie og havde taget Fabi med ! Herligt. Ingen tvivl om at det lige var sagen for Fabi. Bagefter fik han endda lov til at ligge i sofaen og sove sammen med Carina, så det er lige før jeg bliver bange for at han flytter hjemmefra !!!

Vi var kun 3 til træning i dag – dog 4 hunde, da Christina har 2.

Lene havde planlagt en speciel dag for os, da der ‘bare’ blev sat 2 ‘stakitter’ af 3 spring op – og så et spring for hver ende. Ialt 8 spring. Dagens øvelse var så en videreudvikling af vores ‘fod-placering’, som vi startede på sidste tirsdag. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har Carina fortalt mig om det med fødderne for mange år siden, men jeg har aldrig fået trænet det (nok til at det har ‘sivet ind’). Lene forbød os også at tale med hundene. Vi måtte kun bruge vores kropssprog til at styre hundene.

Fabi var utrolig god til at læse kropssproget og sprang snært om springstøtterne – præcis som ønsket. I hvert tilfælde når det lykkedes mig at få vist ham den rigtige vej.

Vejret så truende ud, men vi fik kun ganske få dråber, så det var endnu engang billigt sluppet i betragtning af at vejrudsigten truede med torden og hagl.

Torsdag var det tid til agility-træning igen og denne gang skinnede solen fra en skyfri himmel. Temperaturen var til t-shirt, så det var bare så lækkert.

Vi var ikke så mange – det var jo aftenen før en lang St. Bededags weekend og så var der nogle, der havde været på kursus hele dagen hos Jenny Dam via KAF. Charlotte havde tegnet baner og den ene blev modificeret lidt for så kunne vi nøjes med at bygge én bane. En bane med balancen og vippen, men uden A’et. Jorden var tørret så meget, så vi kunne træne på den del af græsplænen, der lå tættest på containeren. Herligt – for så skulle vi ikke køre forhindringerne så langt og ikke mindst så kunne jeg løbe i mine Nike Free sko med stofhæl i stedet for agility-skoene. Dagens tema var ‘stakit’ – i flere udformninger.

Fabi og jeg elsker stakitter, så vi jublede.

Efter tirsdagens træning med Lene var jeg meget usikker på om jeg ville være i stand til at gennemskue, hvor tricks’ne skulll bruges, men her var det helt oplagt allerede ved anden forhindring – og det gik ret godt. Et enkelt tip fra Charlotte og så ‘sad den i skabet’. Til det første stakit kunne jeg bruge det, som jeg lærte forrige sommer af amerikanske Ann Croft (løbe i forvejen og så ‘blot’ pege ‘ind’ og ‘ud’ med armen), så det var lidt af en aften !!! Slalomindgangen var næsten den samme som vi havde trænet tirsdag, så den gik også godt. Og når Fabi skulle imellem nogle stakitter kunne jeg bruge det med at vende fødderne, den ‘gale’ vej – og når ellers jeg fik gjort det på det rigtige tidspunkt, gik det fint. Selv felterne gik det godt med !!! Tænk sig, hvis det virkelig skal lykkes at få de sidste 2 pinde i AG1-klassen, så vi kan komme videre i konkurrence-sammenhæng……

Vi sluttede som sædvanlig af med en dejlig luftetur – også selvom jeg lige kom på en lille løbetur for Fabi ville på et tidspunkt hellere med en sød, lille Cavalier King Charles tæve

Dagen sluttedes med hvede-knopper hjemme. Det var jo dagen før St. Bededag.

Så er jeg bagud med at skrive igen, så jeg må mixe lidt.

Først: Anti-gø halsbånd er så populært, at Mette W nu skulle have taget initiativ til at forhandle mængde-rabat !! Glimrende initiativ

Dernæst var det jo tirsdag i går og dermed agility-træningsdag. Ingen solskin, men det var i det mindste tørvejr. Da vi var ved at være færdige med træningen kom solen, så vores afsluttende hundelufte-tur var i de sidste solstråler inden solen begyndte at gå ned. Dejligt.

Træningen var igen SUPER. Dagens emne var ‘bakke’ – altså ikke for hunden, men for føreren ! Det kom der meget sjov ud af for det er sandelig nemmere sagt end gjort Det rigtig gode var, at når først det lykkedes for føreren at få krop og ikke mindst fødderne til at pege i den retning, som hunden og ikke nødvendigvis føreren, skulle løbe, så løb hunden jo helt fantastisk godt !!!! Men det var sandelig en udfordring af den gamle hjerne at få det til at ske. Jeg kan foreløbig kun drømme om at turde kaste mig ud i dette i en konkurrence en dag for hold da op hvor det var effektivt – når altså jeg kunne finde ud af det…..

Sidste nyhed er at i dag var det tid for det årlige besøg hos dyrlægen i forbindelse med årets vaccination.

Fabi fik så også lige trukket et antal små hår ud fra ‘den gale side’ af øjenlågene, så nu har han atter dejlige runde øjne.

Tissemanden fik et skyl med 1% brintoverilte, så forhudsbetændelsen forhåbentlig kan tage en lille pause (1 skyl om dagen i 1 uge – og så skulle han være fri for betændelse i ihvert tilfælde 4 uger. Tip: Sprøjt hurtigt ind, så væsken ikke når at løbe ud. Masser så det kommer 10 cm op, hvor betændelsen sidder).

Så fik tænderne skrabet tandsten af. Vi fik ros for den (næsten) daglige tandbørstning, der er foretaget det sidste halve års tid.

Poterne er blevet lidt røde igen nedenunder. Det var ellers væk her i vinter. Vi fik anbefalet et dagligt skyl med atamon og så skal jeg være bedre til at tørre poterne helt og ikke kun lidt, når de har været våde (vådt græs om morgenen, efter regn osv).

Fabi fik en tablet med ormekur. Caina’s Sookie har vist haft orm – og der er jo ræve på kirkegården, så ‘just in case’.

Tina klippede negle og til sidst var der kun det lille stik med vaccinen. Det endte jo med at være det mindste og nemmeste ‘indgreb’. Nu skulle Fabi kunne klare sig et år mere.

Så blev det atter tirsdag og tid til endnu et forsøg på agility. Desværre var vejret ikke med os – da jeg forlod arbejdet regnede det temmelig meget. Snøft…. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var helt ‘i hundetrænings-form’ for jeg sendte lige en SMS til Lene for at høre om træningen blev aflyst…. Det blev den dog ikke – og vi var faktisk så heldige, at det næsten var holdt helt op med at regne, da vi byggede baner.

Der var jo glat, så fødderne blev atter presset ned i agility-skoene – læs de udbloggede orienteringsløbssko. Ikke helt med fornøjelse, men det var vist klogt nok for ikke at få andre skader.

Vi trænede felter – og det går fremad…. Måske bare endnu ikke helt på første forsøg, hvilket svarer til en konkurrence-dag ! Føreren (læs: Jeg) skal dog lære at være meget mere konsekvent og ikke at klikke for hvad som helst, men KUN for at Fabi står HELT rigtigt på feltet. Og så må han ikke tage felt-forhindringerne på eget initiativ – bare for at få en godbid. Uha – den bliver svær….

Derudover trænede vi lidt ‘Maj-Brit Crone krog’ kombineret med fødder, der pegede den modsatte vej end hundens løb for at bremse den, så den kom snævert om en spring-støtte – og det virkede!

Sidst trænede vi lidt ‘blind’ skifte foran hunden – og det gik også ret godt. Specielt når det gik ud på at løbe fra Fabi i slalom og så lave et blind-skifte foran. JUBII.

Atter tak til Lene for god træning !

I dag skulle en hel agility-bane (ca. 20 forhindringer) prøves af på min hæl.

Det var unægtelig med nogen spænding at jeg iførte mig agility-skoene (de er blevet udblokket hos ortopæd-skomageren), men banen er stadig så blød ovenpå vinteren, at det aldrig ville gå godt med mine Nike Free sko (nærmest uden mønster nedenunder). Kunne godt mærke at de sad stramt, men efter at have gået lidt rundt i dem (meget, meget forsigtigt), snørede jeg dem stramt, så hælen ikke gled rundt i dem – og så var det ellers ud på banen.

Karsten havde bygget en temmelig svær spring-bane. Der var vist ingen af os, der kom fejlfrit igennem (måske Mette?). Fabi løb mindst 100 km/t og landede aaallllltttttt for langt efter springene, der mere var til snævre vendinger, men han havde det vidunderligt. Som vanligt syntes han at det var snyd, at de andre også skulle have lov til at løbe

Nu her, hvor vi er hjemme og på vej i seng tror jeg at min hæl har ‘overlevet’. kan mærke lidt – men den fik sandelig også lov til at løbe igennem i dag og da det nærmest er første gang jeg løber overhovedet, så er det vist meget billigt sluppet !!!! 3 baner på en aften + lidt rettelser, så jeg satser på at vi kan klare en stævnedag med 4 løb ialt. JUBIIII.

Så oprandt dagen, hvor jeg for første gang siden hæl-operationen i august sidste år, skulle prøve at træne lidt agility ! Det var med lidt spænding at vi kørte til MBS….

Startede lige med at lufte Fabi en mindre tur, så byggede vi lidt bane og så luftede jeg Fabi en lille tur igen for at han skulle være varm, når vi startede. Det er trods alt koldt endnu, så hundene skal helst ikke stå stille ret lang tid !

Lene havde lavet en bane, der kunne deles i 2 – og det blev den – så vi kunne selvtræne på den ene og Lene holdt øje med os kursister på den anden.

Af hensyn til min fod samt Fabi’s manglende AG-træning i laaaang tid, så syntes Lene, at jeg skulle koncentrere mig om at få felterne gjort til det FEDESTE af alle steder i hele verden. Som sagt, så gjort. Reglerne blev:

Fabi skal stå med forbenene på græsset og bagbenene på feltforhindringen
Han skal selv søge derned (nogle gang er føreren jo lidt bagud….. ). Brug musemåtte som ‘target’.
Han skal ‘klikkes’, når han står rigtigt
Han må kun bevæge sig, når han har fået lov (‘værs’go’)
Hvis han flytter sig for tidligt, så skal han løftes tilbage til den rigtige placering og roses dér. Han må ikke selv løbe tilbage for det er der mange hunde, der ‘kommer til’ at gøre i konkurrencer og så bliver de diskvalificeret, så det skal vi ikke øve….
Han skal IKKE ‘klikkes’, når han løber frem – KUN ved rigtig placering (den bliver svær at lære for det er mig, der skal lære at lade være med at klikke hele tiden….)

Nu må vi hellere se at få vores egen feltforhindring frem og så få øvet på vores lektier inden næste uges træning !

1000 tak til Lene for en super træning og: PS: Foden har det stadig OK !