I dag var det tid til afholdelse af HH’s Hill’s Cup 2009. Vi hjælpere skulle mødes allerede kl 7.30 klar til at hjælpe, så ikke blot skulle hundene være luftet inde – man skulle også være flyttet helt ind i teltet. Så da jeg vågnede ca. 05.20 var det ud af sengen !

Jeg skulle starte med SP2. Desværre var jeg lidt stresset inden starten, idet jeg skulle til briefing i ringen, samtidig med at jeg skulle gå bane, men det var nu helt unødvendigt for starten trak lige ud et par minutter, så hvis jeg havde tænkt mig om, havde jeg kunnet nå alt jeg ville…. Nå, vi fik en fin start, men desværre var min hjerne helt ‘blank’, da Fabi kom ud af tunnelen! Jeg anede ikke, hvor vi skulle hen Det kostede en vægring for Fabi var løbet hen til slalom, som var næste øvelse. Tænk – jeg skulle bare have sagt ‘slalom’. SUK.

Nå, men helt ringe var det ikke, for vi blev nr. 2 og skulle til præmieoverrækkelse. Vi modtog en præmiebon, som Mette senere anbefalede at jeg ventede med at indløse, hvis nu der kom flere. Det var lidt meget at regne med, men jeg endte med at følge Mette’s råd.

Lige i slutningen af vores ca. 45 minutters lange frokostpause spiste jeg dejlig hjælpermad og sluttede af med en kop kaffe og et stykke kage. Tilbage i ringen sad Sophie og klagede over at hun skulle til at løbe. jeg sagde, at der heldigvis var mere end 1 time til jeg skulle løbe, men det var helt forkert. Vi var nemlig en time foran tidsskemaet (en sjældenhed i agility!!), så jeg skulle løbe som nr. 6

Så var det at vejrguderne havde hørt vores samtale for det begyndte at regne. Nå, men jeg måtte hellere få gang i Fabi og mig selv, så ud at lufte i regnen. Regnen tog dog til og til sidst var vi de eneste, der rendte rundt, så jeg stak lige hovedet ind i ringteltet for at høre om vi holdt pause, mens det regnede. Det gjorde vi, så over i teltet i læ med Fabi og mig. Det blev koldt at sidde dér i vådt tøj for bygen var temmelig stor…

Til sidst blev der kaldt til banegennemgang uanset regnen, men heldigvis stilnede det meget af, da jeg kom ud af teltet. Jeg kom til at løbe som nr. 2 (tak til de andre, der ikke var mødt frem så hurtigt) og så var det at Fabi løb sit første fejlfri AG1 løb nogensinde !!!!!

Så blev det til endnu en præmieoverrækkelse – godt nok ‘kun’ som nr. 5, men jeg havde også brugt ekstra meget tid på feltforhindringerne for at Fabi skulle få felterne.

Præmiebonerne blev vekslet til ½ times hundesvømning for Fabi og så en af de nye HH-kopper til mig.

Lars havde været så sød at holde lidt tidligere fri fra arbejde torsdag, så han kunne nå at købe en ny navigator til mig, idet den gamle jo ikke overlevede turen til Ribe. Den nye model er en Garmin Nüvi.
Den blev indviet fredag med ture til 2 campingvognsforhandlere. Ihh, hvor man kunne få (nå ja, rettere: købe) nogle lækre nogle. Dét ku’ godt nok være lækkert, men desværre er det ikke rigtig muligt at have den parkeret herhjemme, så foreløbig er projektet sat ‘på hold’.

Lørdag var det tid for første prøve i rally for viderekomne og sikken en dag det blev. Navigatoren førte mig fint til Fensmark ved Næstved og stedet kunne man umiddelbart ikke klage over. Et fint indhegnet område, som Collie klubben har fået i et hjørne af det lokale stadion. Jeg kom i god tid jvf. programmet, men da jeg begyndte at lufte Fabi kunne jeg se, at der blev bygget bane. Dét var meget for tidlligt, men sådan er det jo af og til i denne hundesport – selv om det typiske nu er det modsatte…. Jeg gik derned af og pludselig hørte jeg Lilli kalde på ‘Øvede’ hundeførere. Jøsses. Op til bilen i en fart og hente taske med papirerne og ned til Lilli. Hun forklarede, at det var fordi de havde haft mange ‘IB’ere’ i begynderklassen. jeg måtte spørge hvad IB betød og det var Ikke-bestået . Næste var nogle af begynder-deltagerne, der stod med store øjne og fortalte at hundene ikke kunne lide at være på banen for der ‘lugtede’. Jeg prøvede at gå lidt frem og tilbage med Fabi uden for ringen og det var ikke helt godt.

Nå, men man skal jo ikke lade sig slå ud så let, så jeg luftede Fabi og så blev det tid til at gå bane. Den var ok, så stadig ikke noget skræmmende. Så opvarmning af Fabi på fodboldbanen, der grænsede op til prøve-arealet og det gik også fint. Derfra kunne jeg se at hunde nr 2 før Fabi forlod banen ved første forhindring og hunden lige inden Fabi kom til anden forhindring – SÅ forlog den banen! Nå, men stadig – det gik jo fint med Fabi under opvarmningen, så jeg kom rask ind til prøvearealet og Frank sagde friskt, at NU ville han se en hund komme igennem banen og det skulle være Fabi. Den var jeg med på – men det var Fabi ikke. Allerede 1 meter fra banen vente han hovedet væk fra banen

Fabi blev ‘overtalt’ til at komme ind på banen og med endnu mere overtalelse, så lykkedes det at komme igennem den første del af banen, men så blev det bare sværere og sværere. På et tidspunkt siger jeg ‘FABI’ noget bestemt og så gider Fabi ikke være dér længere. Han vender 90 grader og spæner op i indgangshjørnet og siger ‘Hej lækre tøser’ til nogle collie-tæver Dét var så første gang vi dumpede i rally. Snøft. Det var en meget begrænset trøst, at Fabi kom klart længst af de hunde, der forlod banen, men ‘Ikke Bestået’ bliver nu aldrig sjovt.

Søndag var det tid til et lille agility-stævne arrangeret af Schæferhundeklubben i Vallensbæk Strand. Min optimisme kunne være større på afgangstidspunktet, men af sted kom vi. Endnu engang klarede navigatoren opgaven til UG, så vi var fremme i god tid. Fantastisk område klubben havde – de schæferhundeklubber har nu altid fantastiske arealer !!! Dog var det tid til store øjne hos mig, da jeg ser banen, for den var temmelig ujævn….. Nå, men første banegennemgang viste dog at det så værre ud end det oplevedes inde på banen. Godt for det.

I de 2 første løb blev Fabi siddende ved start – til gengæld fik han ikke slalom i første forsøg. Det var absolut ikke ønske-slalomindgange, men sådan er det jo desværre ofte….. Min handling på resten af banerne var heller ikke altid fantastisk, idet jeg slet ikke var hurtig nok til at komme frem før Fabi, så meget var med skifte bagved – og det er absolut heller ikke Fabi’s ønske

Stor var min overraskelse, da jeg blev kaldt til præmieoverrækkelse og så endda i begge løb! Atter må jeg sige, at det nok er Fabi’s efterhånden store erfaring, der gør, at han ofte kan komme igennem baner, som andre bliver diskvalificeret i. Herligt – så har vi da fået noget ud af de mange timer…..

Efter frokostpausen var det tid til springløbene. Her tyvstartede Fabi lidt, men til gengæld var han den sejeste hund i slalom !! Dét blev bemærket at de andre og STOR var min stolthed. Det er trods alt ikke længere 100% problem med slalom. I SP2 kom vi ikke til præmieoverrækkelse, men det gjorde vi i den åbne spring klasse, så det blev en dejlig og hyggelig dag med 4 ikke-disk’ede løb og hele 3 præmieoverrækkelser

I pinsen var vi tilmeldt AG-stævne i Ribe. Desværre kunne Lars ikke komme med, da han skulle være hjælper til atletik stævne på Lyngby Stadion, så Fabi, navigatoren og jeg måtte af sted alene. Da jeg var så heldig at få en plads i Kate og Knud’s telt om dagen behøvede jeg ‘kun’ at køre i den lille grønne bil, så det blev også første tur for den over Storebælt og videre til fastlandet

Jeg holdt lidt tidligere fri om fredagen for at slippe inden den værste pinsetrafik satte ind og det var rigtig fint. Vi slap af sted med kun en lille smule kø-kørsel lidt efter Odense, men det var også alt. Vi nåede fint frem til Storkesøen, som er et hyggeligt Put & Take fiskested lige syd for Ribe. Fabi og jeg havde en lejlighed og plads til Lars, hvis han skulle dukke op.

Desværre havde de ikke længere en kok, så min plan om aftensmad på stedet måtte laves om. Det blev i stedet til en køretur til Føtex (enorm stor som altid i Jylland!) og køb af en pakke rugbrød, en leverpostej og en pakke Lillebror ostehapsere. Ikke nogen fantastisk aftensmad, men mættende og ikke mindst slankende

Næste dag kom vi lidt for sent frem til stævnepladsen. Ingen panik, men jeg kan godt lide at have rigtig god tid og det havde vi ikke. Stævneafviklingen var nemlig ikke forsinket, som det ellers oftest er tilfældet…

De åbne løb havde nogle forfædelige baner. Alle ikke-diskvalificerede endte med at være til præmieoverrækkelse. Sikken start på et 3-dages stævne. Nå, men vi måtte glæde os over at skulle til præmieoverrækkelse for vores ikke-diskvalificerede resultat i AG1. Det resultat gav endda en 1. plads og dermed 3 præmiebon’er.

Næste dag var vi tidigt på den, men blev diskvalificeret i alle løbene. Kate fik derimod en placering og en ekstra præmiebon.

Da vi kom hjem til Storkesøen og jeg stod i brusebadet, ringede min mobil. Efter badet kunne jeg se, at det var Lars, så jeg ringede lige tilbage. Lars ville til min helt store overraskelse gerne hentes på Bramming Station kl. 23.15 ! Som sagt så gjort. Navigatoren var indstillet, men undervejs begyndte den at klage over manglende strøm…! Jeg pillede lidt ved stikket og det hjalp kortvarigt. Vi fik hentet Lars og fandt tilbage til Storkesøen.

Næste morgen lufter Lars lige Fabi, mens jeg pakker bil og fejer lejligheden. Pludselig flytter min ene discus i rygraden sig og jeg får ondt i ryggen. ‘Dumme, dumme Lone’ tænker jeg, for jeg har faktisk mærket at noget var under opsejling i nogle uger, men jeg har ikke liiige fået taget mig sammen til at lave rygøvelser! Jeg fjols. Nå, men med ondt i ryggen får jeg pakket færdigt og fejet. Vi kommer til stævnet som planlagt og det var heldigvis i god tid for banegennemgang bliver en halv time før programlagt! Jeg havde dog gennemskuet den risiko, så vi var der. Jeg kan se, at det ikke er en ønsket slalomindgang for Fabi, idet han er i noget nær maksimal fart efter et spring, en tunnel og 2 spring mere. Uargh. Det gik desværre heller ikke godt. Med mig mere gående end løbende pga ryggen lykkedes det først i 3. eller 4. forsøg, at få Fabi rigtigt ind i slalom’en. Nu var spørgsmålet så, om han blev disk’et på for mange forkerte indgange (vægringer)? Lars mente det ikke, men havde han kigget på dommeren på det rigtige tidspunkt?

Nå, men det var dagens og stævnets sidste løb, så nu skulle vi bare finde ud af, hvad vi så skulle gøre resten af dagen. Lars havde taget badetøj med, men Rømø lå ca. 45 km i den forkerte retning, så det gad vi alligevel ikke. Jeg foreslog at vi kunne stoppe ved Middelfart/Strib og finde en strand dér, men som timerne gik i hyggeligt selskab blev det efterhånden tid til frokkost. Mens vi spiste, kom Kate og spurgte, om vi ville blive og se finalerne, for så ville hun flytte vore stole hen til banen. Dém blev vi så til og de var jo også ganske sjove at se. Så tog vi lige en kop kaffe og en is til præmieoverrækkelserne (det var blevet en tradition sammen med Kate og Knud ). Til min helt store overraskelse blev jeg så kaldt op i AG1! Vi fik en 2. plads med 3 fejl og lidt tidsfejl, men da resten var blevet diskvalificeret, blev det os, der var heldige! Jubiii. Min konklusion må være, at Fabi’s nu mangeårige erfaring hjælper ham igennem de svære baner uden at blive disk’et, så vi kan være heldige på den konto…. Tja, det er ikke så nemt, når man må så langt ‘ud’ for at finde noget positivt….

På een eller anden måde havnede vi i forteltet hos Kate og Knud og her viste det sig, at der blev fantastisk god underholdning i at se campisterne pakke deres campingvogne og køre af sted. Det allerbedset var dog at følge den efterfølgende uges kursister flytte rundt på campingvognene og slå fortelte op. Nogle stakler, der havde lånt en campingvogn, havde fået det forkerte fortelt med. Det var meget for stort til den vogn de havde. Synd for dem, men ganske underholdende for os andre.

Ved 16.30 – 17-tiden måtte vi dog se at løsrive os og komme hjemad. Navigatoren var afgået ved ‘mangel på strøm’ døden om morgenen, men Knud sagde, at vi bare skulle til højre 2 gange og så var der motorvej hele vejen hjem til Lyngby, så det gik fint. På Sjælland blev der meldt om trafikuheld et stykke efter Sorø, men da det var tid til aftensmad holdt vi ind og spiste. Da vi kørte igen passerede vi 2 biler, der holdt i nødsporet og slap dermed også for kø-kørsel på hjemturen.

Resultatmæssigt var det ikke nogen god tur, men det var rigtig hyggeligt, så det kan vi roligt gentage en anden gang. I mellemtiden er det blevet Grundlovsdag og fridag. Lars købte en ny navigator til mig i går og her efter frokost vil vi teste den på en tur til en campingvognsforhandler….. Hvis vi ender med sådan een en dag, må vi hellere øve opsætning af fortelt et fjernt sted, inden vi tager til stævne…. (ikk’ Dennis? )

Så blev det tid til vores første stævne på Djævleøen – nærmere betegnet Tjæreby udenfor Skælskør. Det var vist første gang, at jeg skulle køre 125 km t/r alene. Op klokken ‘gudsjammerligt tidligt’, hvilket for mit vedkommende var 05.30! Jeg skulle dog ikke klage. Dem, der skulle være fremme til første banegennemgang kl 7.45 havde været oppe 4.30 Det værste for dem var, at det var for tidligt for banerne var ikke klar kl. 7.45. Resten af dagen gik stævneafviklingen dog meget fint. Der var indlagt frokostpause for alle med salg af grillpølser og efterfølgende præmieoverrækkelse for formiddagens konkurrencer.

DMI var ikke heldige med deres vejrudsigt for de havde lovet tørvejr i Skælskør hele dagen, men det småregnede om morgenen. Heldigvis kun småregn, men det var ‘hunde-koldt’. Jeg havde ALT mit tøj på og måtte til sidst op i bilen og hente et tæppe til at tage om benene.

Inge D. Fagerberg havde inviteret mig til at sidde i hendes telt, så det var ren luksustur for mig. Ingen teltopslagning! Da jeg fandt Inge, stak jeg lige hovedet ind i teltet og sagde ‘hej’ – og så blev Fabi ellers ædt af et lille krapyl af en køt.., som Inge og andre fortalte, var kendt for altid at æde alle andre hunde! Hvor herre bevare os ! F…… til start på en lang dag Heldigvis havde den ikke fået bidt Fabi, men det var ret uhyggeligt, for Fabi kunne ikke slippe væk, da hans snor sad rundt om en bardun til teltet. øv

Nå, men jeg fik flyttet ind i teltet med stol, bur og taske og Inge og jeg sad og sludrede indtil det var tid til vores første banegennemgang. Jeg var 100% sikker på, hvordan jeg skulle tage starten af den bane…. Jeg gik til teltet for at skifte til agility-sko. Så var det at jeg var blevet ret varm af at gå bane iklædt så meget tøj, så jeg smed lige 1 jakke, 2 trøjer og skiftede lige regnbukser ud med almindelige bukser. Så skulle jeg have skoene på og de tager lang tid at snøre… Så blev der råbt “Loooooone” og gylp !! Det var mig, der var savnet ved starten !! Jeg fattede Fabi og så løb vi til starten. Heldigvis var det ‘kun’ indkalderen, der savnede mig, så jeg fik ikke forstyrret stævneafviklingen… Men Fabi var helt oppe at køre, gøede på liv og løs og tyvstartede også… Dén havde jeg selv bedt om. Godt nok var der een, der var udeblevet, men alligevel. Min fejl.

Da jeg havde løbet kunne jeg se, at min planlagte start var forkert. øv. Nå, men den kombination er nu tegnet og beskrevet i vores lille ‘manual’, så den fejl laver jeg forhåbentlig ikke igen. Måske jeg også skulle prøve at træne den en dag i MBS. Slalom havde vi trænet en hel del – såvel i mandags i MBS – som hjemme i haven og Fabi har bare været supergod. Dét turde jeg dog ikke stole på, så jeg ‘tog imod ham’ og dermed bremsede ham i indgangen. Det var nok også en fejl af mig – det kom i hvert tilfælde til at koste en fejl. hmmm. Det var så absolut ikke nogen god start på et stævne….

I det næste løb tyvstartede Fabi også, men han fik felterne på AG1 banen, så han var nu alligevel en sød lille hund bagefter….

Efter frokostpausen var der præmieoverrækkelse og da konkurrencerne var stoppet gik Inge og jeg derhen. Jeg nåede lige at sludre med John (med Django) fra HH og lave sjov med at præmieroverrækkelser er ‘noget opreklameret pjat’, hvorefter John blev kaldt op. Lidt senere blev det min tur for der havde ikke været nogle fejlfrie hunde. Præmierne var ganske utraditionelle, idet der vist var een, der havde været en tur over grænsen for at hente en masse ‘rammer’ øl og vand! Jeg fik en ‘ramme’ sodavand for det løb! Herligt.

Efter frokost fik jeg lejlghed til at træne lidt anti-tyvstart ved et spring, der var sat op til ‘opvarmining’. Det hjalp for i de næste 2 løb startede han først på min kommando. Herligt. Desværre havde jeg ikke turdet satse på det i planlægningen af spring-løbet og det var en uhyggelig start for folk med tyvstartende hunde… Den start var vi blevet disk’et på sidste år i Albertslund… Den må også ind i bogen, så vi kan prøve den en dag til træning !!! Nå, men det kostede lige et par fejl….

Dagens sidste løb var et AG1-løb igen og lige på nær starten var det faktisk en rigtig god bane syntes jeg. Starten gik så fint og det gjorde næsten hele banen også. Fabi fik felterne fint, men jeg må have taget et skridt for tidligt i slalomen, så Fabi springer den sidste port over! ØV ØV ØV. Så tæt på en ‘pind’ og så alligevel ikke.

Så blev det tid til nedtagning af telt – og det var en nem sag med Inges telt. Desværre kom vi til at lægge teltet lige dér, hvor pressenningen havde ligget, så Inge blev nødt til at skulle pakke det ud derhjemme, så det kunne tørre.

Sidste stop var præmieoverrækkelse og til vores store overraskelse gav stævnet pølser og vand til alle !! Imponerende. Inge og jeg fik spist hele 2 pølser med brød hver. Desværre ingen præmier til os for eftermiddagens præstationer.

Så blev det tid til at køre de 125 km hjem igen og heldigvis havde jeg taget en CD med til turen. Lidt god musik fik turen til at ‘flyve’ – lige på nær de 15 minutter, som det tog at passere en strækning med indsnævring til 1 vejbane.

I Store Bededagsferien var vi draget til et 3 dages stævne i Viby, Århus. Lars og jeg havde inkvarteret os på Merkur hotel på Viby Torv – lige ved siden af den bygning, som jeg havde haft sommerferiejob i tilbage i gymnasieårene. Mange år siden…. Vi nåede frem til Viby 17.30 torsdag. Checkede ind på hotellet og kørte derefter til stævnepladsen for at sætte teltet op. Som de første! Så kunne vi sove lidt længere næste morgen.

Næste dag var det tørvejr, da jeg stod op for at lufte Fabi. Herligt. Da vi kom til stævnepladsen, så vi til vores store overraskelse at alle andre havde sat telte op tæt på banen og ikke op ad hegnet, som vi havde fået besked på torsdag. 3 dage i anden række uden udsigt til agility-baner var ikke sagen, så vi flyttede teltet.

Så kom regnen og det regnede i stride strømme. Heldigvis var det et lille stævne, så stævnestart kunne blot udsættes i 45 minutter.

Første løb var en katastrofe. Fabi tyvstartede og fløj af feltforhindringerne. Balancebommen sprang han ned fra, da han nåede det øverste, flade stykke. Måske fordi han var forvirret over de pinde, som der var på op- og nedgangsstykkerne, måske var det ‘bare’ en tosset idé eller min arm, der pegede forkert. Mange af hundene fra ‘Djævleøen’ gjorde det, så jeg håber at det var pindenes og ikke min skyld. Dommeren sagde, at jeg lige skulle tage den igen og anden gang gik det bedre. Vippen var uhyggelig at se på som fører. Fabi satte af ud over spidsen inden vippen var begyndt at vippe !! Der kom noget flyveegern over ham set fra min vinkel… Nå, men heldigvis slap Fabi fra oplevelserne uden skader….

Resten af dagen gik det stille og roligt fremad. Specielt AG1 løbet var rigtig godt. Desværre blev vi disk’et, idet jeg ikke fik kaldt nok, så i stedet for at dreje skapt til vippen, løb Fabi hen og tog slalom. Efter 3 år med slalomproblemer kunne jeg ikke andet end rose ham for det. Det var jo mig, der ikke havde fået kaldt nok på ham. Da vi kører til hotellet var det med højt humør for vi var helt klart på rette kurs.

Lørdag fortsætter den gode kurs og ikke mindre end 2 løb bliver fejlfrie !! Dagen starter med et fejlfrit AG Åben løb!! Det første fejlfrie løb i 3 år og så lige et AG Åben løb! Det var endda gået så godt, at vi kom i finalen (bedste 7 hunde af de 2 dages Åbne løb)! Jeg kunne kun grine. Fabi, der modtog en ‘præmie’, som langsomste hund til Fionia Cup 2 år tidligere, var nu i en finale! Godt nok som næstsidste hund og godt nok et lille stævne, men alligevel meget flot, syntes jeg.

Lige inden vores tur er der en hund, der laver ‘prut’, og jeg siger det til ejeren, der ikke havde en pose med. Det havde jeg, så jeg går over for at give hende den. Så står der en stråle af opkast ud af munden på hunden – og nu er jeg rystet. Så råber Wim “LONE” og jeg kommer løbende. Helt ærligt, så troede jeg, at de stadig var i gang med de små hunde, så jeg går lidt væk igen, for at Fabi lige kan falde lidt ned oven på løbeturen. Så råber Wim “LONE” igen – og speakeren (Kaare) siger noget, som jeg ikke lige hører. Jeg hører kun, at han siger, at han vil med og så griner folk. (Lars fortalte bagefter, at Kaare havde sagt at jeg nok var gået i baren. ) Nå, ind på banen med os. Jeg har ikke haft tid til at tage halsbåndet af Fabi, så han starter med en tyvstart… “Sikken debut”, når jeg lige at tænke…. Derefter er det bare om at løbe stærkt. Slalomindgangen glædede jeg mig IKKE til og den kostede også 3 forsøg, før det lykkedes Fabi at tage starten rigtig. Så var det ellers bare fuld fart frem igen og i mål. Vi blev ikke disk’et, så jeg var godt tilfreds bagefter. De sidste minutter inden start havde jo været langt fra optimale.

Efter finalen er der træmieoverrækkelse for alle dagens løb. Det viste sig, at også vores Spring 2 løb havde været fejlfrit. Jeg er jubel-glad og finder resultatbogen frem. Stolt afleverer jeg den i den dertil opstillede kasse.

Derefter er der middag for alle, der ønskede at deltage. Der er masser af god mad og Viby gav masser af rødvin til maden. Vinen havde de fået som tak for hjælp til et stævne weekenden forinden!! Sikken flot gestus!

Søndag var jeg ikke helt ødelagt af nerver og deraf følgende dårlig mave og kvalme, som jeg ellers har haft i de 3 år vi har konkurreret. Det havde hjulpet med nogle fejlfrie løb om lørdagen. Nu var vi ikke længere helt umulige og pinlige. Dagen starter igen ret kaotisk, jeg fik vist ikke kaldt nok på Fabi fra starten af, så han ‘drøner’ i den gale retning og dyrbare sekunder går tabt. Slalom skal der 3 forsøg til igen, og så er banetiden gået og vi skal forlade banen!

Jeg henter min resultatbog, og bliver noget skuffet, da jeg ser, at der ikke er skrevet i den. Det viste sig, at i klasse 2 er det ikke nok at løbe fejlfrit. Man skal også være blandt de 3 første og Fabi var blevet nr. 4, da føreren (mig..!) ikke kunne huske banen. SUK – den fører, den fører. (Der var pause mellem banegennemgang og konkurrencestart og jeg benyttede ikke muligheden for en genopfriskning inden starten. Dumt gjort Lone).

Søndagen ender heldigvis igen med 2 fejlfrie løb og denne gang var det to 2. pladser, så der BLEV skrevet i bogen inden vi tog hjem! JUBII Heldigt, idet jeg havde SMS’et til familie og venner lørdag aften og pralet med resultatet, og så var det ikke sandt! Men det blev det så heldigvis søndag, så jeg er forhåbentlig tilgivet.

Jeg behøver vel ikke at sige, at stemningen i bilen hjem var højere end den har været i 3 år !

Nej, nej, vi skulle aldrig være kørt fra Ribe før præmieoverrækkelsen for det viser sig, at Fabi og Carina vandt begge AG1 løb!! Stort tillykke til dem begge!
I vanlig mangel på beskedenhed havde jeg håbet på en placering til dem i hvert tilfælde i det første løb. Men i det andet løb var Carina og jeg enige om, at der næppe var chancer, idet de skulle tage slalom om og ‘diskutere’ en tunnel-indgang. Men sandelig om ikke vi tog fejl. Nej, hvor jeg kunne unde Carina at skulle til præmieoverrækkelse med Fabi – og så endda i Ribe med rigtig fine præmier!! Nå, men sket er sket og det var nu ganske rart at være hjemme til aftensmad