Herhjemme har Aidan sovet hele aftenen – kun lige afbrudt af en tår vand i ny og næ. Dejligt

Se vist nok 40 billeder under Multimedia – Fotos. Klik på ‘Next’ for at se den næste side med billeder – og så en gang mere.

Da Bertram og Lexus ikke havde fået mødt Aidan før, blev de introduceret en ad gangen ude i haven og Lexus og Aidan må siges, at være på bølgelængde. Løbe-leg gik ‘over stok og sten’. Bertram fortalte Aidan, at han godt kunne glemme ham, men det forstod Aidan ikke (eller også mente han ikke at Bertram virkelig kunne mene det….) og så fik han bølle-bank. Aidan fik heldigvis rystet oplevelsen af sig og legede videre med Lexus, som om intet var hændt. Pyha.

Her til morgen mødte vi en af morgen-kæresterne og Aidan reagerede helt som han plejer (læs: Leg med mig).

Her til formiddag fik jeg checket indløbne telefonbeskeder fra i går (telefonen havde fået puttet sig under bunden i træningstasken….. Godt man kan ringe til den og gå efter lyden ). Den ene besked var fra Erik Martinussen fra Hundeklubben Lyngby, der tilbød en plads på et rally-hold søndag morgener Hvor fantastisk sødt af ham. Da jeg jo selv skal være instruktør i MBS så har jeg sprunget til, så lille Aidan også kan lære at skulle bruge hovedet….. (optimist må man jo være )

Noget skal vi jo lave – ud over at gå altså – så jeg prøver at få Aidan til at hoppe op på sten, balancere på kanter, gå på trapper og opleve automatiske døre, der åbner når man nærmer sig.

I går aftes var Aidan så hjemmevant, at han bare tog trappen op til Bygning 101 og gik ind, da døren gik op, så jeg tror, at han er klar til skolegang på DTU !! thi hi

Senere kom vi til nogle kæmpestore udluftnings’kasser’, som Aidan i fuld fart sprang op på i tiltro til, at de var dækket med et fast materiale. Det var ganske underholdende at se ham i lettere panik, da han opdagede at dækket var ‘hullet’, som de riste vi mennesker har liggende foran visse havedøre blot i meget mindre udgave. Aidan er heldigvis ikke til at slå ud, så da han nu havde taget flere skridt ind på ‘kasssen’, så tog han bare flere skridt for at komme ud til kanten og ned igen. De efterfølgende kasser ‘overså’ han helt. Nu bliver det spændende om han kan huske det, næste gang vi kommer forbi

Aftenturen blev afsluttet på kirkegården, så Aidan kunne få lov at løbe løs. Det var næsten første gang, at vi var der alene (ellers har det kun været sammen med Carina, Sookie og Vini). Da Aidan haltede for en 10 dages tid siden efter en fælles luftetur (lang!) tænkte jeg, at det var en god idé at gå alene og kortere, så han ikke fik løbet helt så meget, som når der er 4-benede legekammerater. Benet holdt fint. Efter en masse gø’en, da han blev sluppet fri, endte han med at være Dyden selv, der gik lige ved siden af mig helt uden snor !!! Måske det lille pus er mørkeræd ?!?

Aidan fik vist løbet mere end alle border collierne til sammen, men det er jo lige ham, så det var han ikke spor ked af.

Herhjemme igen virker han ikke træt……. Det er altså utroligt, hvad han har af energi.

Der er et billede af Fabi, der klog som han er, tager de konfetti-bidder som Aidan møjsommeligt har ‘skabt’ og bytter dem til en godbid hos de to-benede mennesker. Se, dét er erfaring. Aidan kigger med store øjne på Fabi, men har ikke regnet fidusen ud endnu.

Eftermiddagslufteturen gik til Dyrehaven. Vi parkerede ved Ravnholm og håbede på at undgå fyrværkeri, men vi var kun nået ud af bilen, da det første blev affyret. Vi var enige om, at det måtte være fra Nærum at det kunne høres. Vi satte kursen mod Strandvejen, men da vi gik parallelt med den, så var der alt for meget fyrværkeri, så vi endte med at vende om og tage en smutvej for at komme ind i skoven hurtigst muligt. Pludselig befandt vi os midt blandt en stor flok kronhjorte og så var gode råd dyre. Lars besluttede sig for at brunst-tiden var overstået og at de ikke ville angribe, så vi fortsatte…. Heldigvis havde han ret og da jeg havde det nye kamera med i lommen fik jeg lejlighed til at tage et par billeder.

Om aftenen havde vi besøg af Carina samt Sookie og Vini. Vini havde desværre ‘lavet en ulykke på sig selv’, så hun var halt. Derfor tilbragte hun det meste af aftenen i et bur – til stor utilfredshed for hende selv som for Aidan. Hundene fik så en masse kødben for at få noget andet at tænke på og de tyggede så energisk, at de alle 4 sov sødt da det blev midnat, så det blev den roligste nytårsaften efter vi har fået hund. Hvor heldige kan man være ?!?! DEJLIGT

Først henter han papir i skraldeposen:

Så laver han konfetti (dette er bare en af flere bunker):

Og efter laaaang tid blev han alligevel træt af alt det arbejde:

Nu samler Aidan energi og kræfter til hans veninde Vini kommer på besøg.

GODT NYTÅR til alle fra den lille familie her på Kulsviertoften i Kgs. Lyngby.

Her er to billeder fra dagens morgentur – taget med det nye kompaktkamera, som jeg fik i fødselsdagsgave af Lars – og som vi er ved at lære at kende……

Og så lige et fra efter vi er kommet hjem og Aidan absolut ikke er træt…. Først fandt han 2 af Lars’ strømper og dernæst så gik han i gang med at tømme papirkurv…..

‘Udstillingsbordet’ blev slæbt ud i brusekabinen og dækket med malerplast, så jeg ikke skulle stå i en dårlig arbejdsstilling og få ondt i ryggen. Når jeg selv skal sige det var det faktisk ret så smart (og noget jeg skulle have fundet på for lang tid siden….)

Jeg vaskede og Lars sad på gulvet og først underholdt Aidan, mens Fabi blev vasket, og derefter tørrede Fabi, mens Aidan blev vasket. Fabi har altid været nem, men til min store overraskelse stod Aidan bare stille og roligt og nærmest undrede sig over, hvad det var jeg havde gang i

Da det var tid til føntørring, så var jeg igen meget spændt på Aidan, men da han først lige havde vænnet sig til det ‘larmende monster’, så endte han med at stå med forpoterne på min mave, mens jeg kunne tørre alt det jeg havde lyst til. Undrer du dig nu over, hvordan jeg kunne sidde med en hund på maven og tørre ham, så kan jeg afsløre, at dét var træning af mavemuskler, så jeg regner med en six-pack til sommer, når det er bikini-sæson

Nu nyder vi bare 2 velduftende og bløde sheltier. DEJLIGT.

Da vi nu var hos en dyrlæge fik jeg ham lige til at checke status på hans sten, der ikke tidligere har været faldet ned på plads, men det var de nu, så nu kan lille Aidan kalde sig en rigtig mand

Han letter ben mere og mere, men ind imellem foregår det stadig på hvalpe-manér, så mere mand er han altså heller ikke

I ugerne med parasitter, kogevask mm fik jeg slet ikke leget med Aidan, da alt han havde haft i munden eller som havde rørt jorden straks skulle kogevaskes ..og dels havde jeg ikke tid for al den vasken.. det resulterede i en stakkels frustreret Aidan med al for megen energi – og det var bare en periode med ‘en skrue, der gik den gale vej’. Puha.

Mette Winther fik lokket mig med til indendørs-agilitytræning hos Tina Mette og ihhh hvor har det været et dejligt vendepunkt. Jeg har atter fået mod på at lege med Aidan og det er straks blevet belønnet ! Han ELSKER at lave noget.

Tina lånte mig en lang tørresnor med en karabinhage i og den blev brugt for at kunne ‘indhente’ Aidan, når hans lille teenage-hjerne kogte over. Tina og jeg har haft en del udfordringer i at regne ud, hvorfor den kogte over og vores bedste bud har været, at det har været en slags frustration, når han ikke lige forstod, hvad han skulle. Måske parret med at hjernen blev træt (så gammel er han jo heller ikke) og dels at andre hunde ikke altid vil lege det samme, som han og lige, når Aidan gerne vil og ikke mindst: I så lang tid som Aidan, der har et nærmest umætteligt ønske om leg

Over et par uger er det så blevet bedre og i går aftes kom det helt store gennembrud i Aidan’s agility-liv. De sidste 2 gange har vi til træning lavet mere avanceret handling end ‘bare’ at skulle løbe ligeud – noget med flere ‘spring’ og endda krydret med tunneler. I går aftes løb Aidan 7-8 forhindringer, og selv om han kom til at løbe uden om et spring (han forstår endnu ikke helt det med at skulle følge en hånd), så kunne jeg få ham tilbage, over springet (læs ‘igennem’, da han jo ikke har pinde på endnu) og så kunne vi gøre banen færdig – helt uden at hans hjerne kogte over. Hvor vildt fantastisk !!!! Det var jo helt som en rigtig konkurrence situation – blot med en enkelt vægring.

“He has potential” – jeg har næsten ikke sovet i nat af bare glæde over hans præstation. Aidan derimod har snorksovet !!!!!

Her til morgen, da vi var ude at lufte, så jeg Aidan lette ben for første gang !!! 8 måneder og 24 dage gammel. Jeg var ellers lige ved at håbe, at det måske aldrig kom…. Han er stadig en dejlig og legesyg hvalp, der forstår at charme sig ind hos næsten alle hunde og mennesker vi møder på vores vej – og ih guder, hvor må det gerne fortsætte i 15 år. Aidan kan lege med sig selv i en grad vi aldrig mener, at have set Fabi gøre og efterårets blade jagtes som er de, det bedste ‘legetøj’ i verden. HERLIGT.

Her følger et par billeder af ham som 8 måneder og 1 uge gammel:

Bemærk godbid på hans højre pote