Ih, sikken en dejlig juleferie vi holder herhjemme. Sove lidt længere end til hverdag, lange morgenture med hundene (og Lars), oftest ned til Mølleåen, formiddagskaffe med hjemmebagte boller til og enkelte dage er det blevet til en eftermiddagstur med Carina og hendes 2 piger, Sookie og Vini. Lige noget for Aidan, der har så meget energi.

Her er to billeder fra dagens morgentur – taget med det nye kompaktkamera, som jeg fik i fødselsdagsgave af Lars – og som vi er ved at lære at kende……

Og så lige et fra efter vi er kommet hjem og Aidan absolut ikke er træt…. Først fandt han 2 af Lars’ strømper og dernæst så gik han i gang med at tømme papirkurv…..

Da vi havde luftet hunde søndag eftermiddag var specielt Fabi ret så beskidt og da de egentlig har været kandidater til en gang rigtig vask i månedsvis, så blev det nu.

‘Udstillingsbordet’ blev slæbt ud i brusekabinen og dækket med malerplast, så jeg ikke skulle stå i en dårlig arbejdsstilling og få ondt i ryggen. Når jeg selv skal sige det var det faktisk ret så smart (og noget jeg skulle have fundet på for lang tid siden….)

Jeg vaskede og Lars sad på gulvet og først underholdt Aidan, mens Fabi blev vasket, og derefter tørrede Fabi, mens Aidan blev vasket. Fabi har altid været nem, men til min store overraskelse stod Aidan bare stille og roligt og nærmest undrede sig over, hvad det var jeg havde gang i

Da det var tid til føntørring, så var jeg igen meget spændt på Aidan, men da han først lige havde vænnet sig til det ‘larmende monster’, så endte han med at stå med forpoterne på min mave, mens jeg kunne tørre alt det jeg havde lyst til. Undrer du dig nu over, hvordan jeg kunne sidde med en hund på maven og tørre ham, så kan jeg afsløre, at dét var træning af mavemuskler, så jeg regner med en six-pack til sommer, når det er bikini-sæson

Nu nyder vi bare 2 velduftende og bløde sheltier. DEJLIGT.

Vi var til dyrlægen i går blandt andet pga øjenbetændelse og det var endda rigtig heldigt at jeg havde bestilt en tid for om morgenen var der ‘bare’ meget mere end normalt, men om eftermiddagen var det blevet grønt.

Da vi nu var hos en dyrlæge fik jeg ham lige til at checke status på hans sten, der ikke tidligere har været faldet ned på plads, men det var de nu, så nu kan lille Aidan kalde sig en rigtig mand

Han letter ben mere og mere, men ind imellem foregår det stadig på hvalpe-manér, så mere mand er han altså heller ikke

Ihh, sikken en dejlig tid vi har haft igen her på det sidste.

I ugerne med parasitter, kogevask mm fik jeg slet ikke leget med Aidan, da alt han havde haft i munden eller som havde rørt jorden straks skulle kogevaskes ..og dels havde jeg ikke tid for al den vasken.. det resulterede i en stakkels frustreret Aidan med al for megen energi – og det var bare en periode med ‘en skrue, der gik den gale vej’. Puha.

Mette Winther fik lokket mig med til indendørs-agilitytræning hos Tina Mette og ihhh hvor har det været et dejligt vendepunkt. Jeg har atter fået mod på at lege med Aidan og det er straks blevet belønnet ! Han ELSKER at lave noget.

Tina lånte mig en lang tørresnor med en karabinhage i og den blev brugt for at kunne ‘indhente’ Aidan, når hans lille teenage-hjerne kogte over. Tina og jeg har haft en del udfordringer i at regne ud, hvorfor den kogte over og vores bedste bud har været, at det har været en slags frustration, når han ikke lige forstod, hvad han skulle. Måske parret med at hjernen blev træt (så gammel er han jo heller ikke) og dels at andre hunde ikke altid vil lege det samme, som han og lige, når Aidan gerne vil og ikke mindst: I så lang tid som Aidan, der har et nærmest umætteligt ønske om leg

Over et par uger er det så blevet bedre og i går aftes kom det helt store gennembrud i Aidan’s agility-liv. De sidste 2 gange har vi til træning lavet mere avanceret handling end ‘bare’ at skulle løbe ligeud – noget med flere ‘spring’ og endda krydret med tunneler. I går aftes løb Aidan 7-8 forhindringer, og selv om han kom til at løbe uden om et spring (han forstår endnu ikke helt det med at skulle følge en hånd), så kunne jeg få ham tilbage, over springet (læs ‘igennem’, da han jo ikke har pinde på endnu) og så kunne vi gøre banen færdig – helt uden at hans hjerne kogte over. Hvor vildt fantastisk !!!! Det var jo helt som en rigtig konkurrence situation – blot med en enkelt vægring.

“He has potential” – jeg har næsten ikke sovet i nat af bare glæde over hans præstation. Aidan derimod har snorksovet !!!!!

Her til morgen, da vi var ude at lufte, så jeg Aidan lette ben for første gang !!! 8 måneder og 24 dage gammel. Jeg var ellers lige ved at håbe, at det måske aldrig kom…. Han er stadig en dejlig og legesyg hvalp, der forstår at charme sig ind hos næsten alle hunde og mennesker vi møder på vores vej – og ih guder, hvor må det gerne fortsætte i 15 år. Aidan kan lege med sig selv i en grad vi aldrig mener, at have set Fabi gøre og efterårets blade jagtes som er de, det bedste ‘legetøj’ i verden. HERLIGT.

Her følger et par billeder af ham som 8 måneder og 1 uge gammel:

Bemærk godbid på hans højre pote

Helt i overensstemmelse med artikel i Hunden tidligere i år kan vi fortælle, at det er rigtig sjovt at træne med 2 hunde samtidlig – og sandelig svært at ligge stille for den hund, der ikke lige er i gang. Her er 2 billeder af Lars, der beskæftigede Fabi og Aidan forleden aften, mens jeg havde travlt med MBS-mails….:

og så lige ‘yndlings-øvelsen’ som Knud Schlüter lærte Fabi, da Fabi var ung og ny i MBS (bemærk at hver hund har en godbid liggende på poten, som de ikke må tage, før de får lov. Er de ikke bare søde ?):

Ihh, en ekstra ‘bonus’ for den overståede hunde-sygdom er, at vi atter kunne tage til hundetræning – og måske det liiiige skulle nævnes at det nye indendørs hold startede i går, så det kunne ikke passe bedre sammen.

Helt uvant med at skulle pakke til træning i ridehal kom jeg af sted – for sent som snart altid…. (ups).

Træningen gik overordnet set rigtig fint. Lars Bang var substitut for VM-deltagerne, og da det var ved at være år siden, jeg sidst havde set Lars, var det rigtig hyggeligt. Vi ankom i god tid og hvade derfor tid til at gå rundt og se på heste. Nogle meget, meget mærkelige heste uden ben (i stedet for at have 4 ben, så han kun hovedet, da de stod i deres boxe)

Da det blev tid til vores hold, gik vi indenfor og jeg fortalte, at jeg slet ikke kan kalde Aidan til mig for tiden !!! Da det efter den obligatoriske leg blev tid til at tage snoren af var der ingen af de andre, der havde lyst til at være først og så meldte jeg mig…. Helt som ventet og frygtet styrtede Aidan nu ned til det andet hold, hvor hundene løb gennem tunnelen – og dén lyd kan Aidan SLET IKKE stå for… Han mener helt klart, at hvis nogen skal løbe igennem en tunnel, så skal det være ham, ham og ham igen …. Det var noget af en udfordring at få Aidan indfanget igen….

Vi skulle løbe 4 forhindringer i en box, så NU ligner det helt rigtig AG-træning (selv om der selvfølgelig stadig ikke er pinde at springe over). Dét blev så gennemført med snoren på for Aidan’s vedkommende (snor på jorden, så jeg kunne løbe ‘frit’).

Mod slutningen skulle vi løbe op til 6 spring-forhindringer i hestesko-form og dét fik Aidan lov til at løbe uden snor og så længe ingen brugte tunnelen gik det SUPER-fint. Der er fremdrift i den lille dreng skal jeg love for. Jeg er TOTALT sat, når han først løber fremad

Aftenen sluttede med posen, hvor der blev lukket mere og mere til. Håber snart han tør løbe igennem en pose, der ikke bliver løftet op i.

Hvis nogle skulle læse dette og have tips til, hvordan jeg får lært Aidan IKKE at tage sig af at ANDRE løber igennem en tunnel, hører jeg meget gerne om dem for det er godt nok en udfordring…..

Da vi kom hjem var der en lille sheltie, der faldt omkuld (hvor skønt efter et par uger med al for megen ubrugt energi):