Åh, jeg turde næsten ikke ringe til dyrlægen, men heldigvis er begge hunde’s prøver negative, så de er raske

Jeg tror nærmest heller ikke at vi havde klaret 14 dage mere med rengøring, kogning af alt – vand- og madskåle, alt kogevasket osv osv. PYHHH – det har været hårdt, men heldigvis har det hjulpet alt sammen.

Nu skal der så ‘bare’ lige gå 4 uger og så skal de testes for hjerte- og lungeorm. Een af de andre hvalpe i området er startet behandling for lungeorm i tirsdags, så den slags har vi tilsyneladende også.

Lige på dette område ønsker vi os frostvejr !!! Og lad os venligst få en masse såkaldt bar-frost, så sneglene ikke kan nå at grave sig ned. Ellers må vi glæde os over at vi nærmest hver aften på “natte-lufteturen” møder et pindsvin og pinsvin spiser snegle. Håber at det får held med at formere sig og sender bud efter fætre og kusiner for med de mange, mange hundreder af snegle vi har, kan de da få mavepine af al den mad

Hold da helt op hvor tiden flyver af sted. Vores ‘lille’ Aidan fylder 7 måneder i dag. Vejret er jo ganske fantastisk med sol og temperatur op til næsten 25 grader – helt fantastisk for en dag i oktober måned.

Hvis man skulle tro, at det skyldes Aidan’s gode opførsel, så får man sig vist et godt grin….. Nej – bare rolig, normalt er han super sød, men lige de 2 sidste dage har han ikke været til at kalde ind igen efter han er blevet sluppet fri over på hundelufte-stedet !!!! Først efter mere end 1 times løberi – helst med andre hunde – begynder han ind imellem at synes, at han lige kan komme forbi og hente en godbid (ost), men indfanges vil han godt nok helst ikke. Ak, ak, ak – teenage-alderen er startet

Her er lige et foto af dagens fødselslar:

Så er der foto’s fra en fantastisk dejlig hundedag i MBS – søndag d. 11. september. Se billeder her

‘Beklager’ at fotografen havde travlt med pligter, så kameraet blev først rigtig fundet frem efter mesterskaberne var afholdt…. Men der er mange billeder af de 2 sheltie-hvalpe: Karma og Aidan. Karma er 3 uger ældre end Aidan og en tæve.

Åhh, stakkels Fabi. Han er lige blevet testet positiv for giardia. Giardia er en flagellat og giver orme-lignende symptomer, hvor det mest kendtegnende for Fabi er at han spiser græs, kaster op og når det er rigtig slemt, så får han mave-kramper. Meget typisk. Stakkels, stakkels gamle Fabi.

Den gode nyhed er, at medicinen virker indenfor 6-8 timer – i hvert tilfælde hvad angår hans opførsel. Her til morgen var han frisk igen, så lad os håbe at de 5 dages kur virker. Det gjorde det, da han som ung, ofte led af giardia, så vi er optimister indtil det modsatte er bevist.

Aidan er heldigvis ikke smittet, men sættes i forebyggende behandling – og så må de ikke dele vandskål. Dét er noget af en udfordring….!!!

Dyrlægen troede, at det var bugspytkirtlen, som var kronisk betændt, idet Fabi mandag ved første dyrlæge besøg ikke havde diarré, så hun syntes, at der skulle tages en blodprøve. Den skulle være på fastende mave, så vi kom igen tirsdag morgen. Vi savnede Tina til at tage prøve, for der skulle 2 ben til før de fandt en åre, de kunne vride lidt blod ud af.

Blodprøven viste, at det meste så rigtig fint ud (nyre, lever, røde og hvide blodlegemer), men at Fabi var ‘border-line’ på protein-optag (54 – skal ligge mellem 55 og 73), albumin (30, skal være over 31) samt på noget med bugspytkirtlen (skal være under 200, Fabi ligger på 227, men den skal være over 400 for at være positiv/krtitisk). Det vides ikke om disse afvigelser fra normalområderne er pga. giardia’en, så ny blodprøve skal tages om 2-3 uger.

Og bare for at sikre indtjening til dyrlægerne, så skal der tages nye prutte-prøver i næste uge for at se resultatet af kuren samt testes for langtidseffekt samt hjerte-/lungeorm om 4 uger.

Pyha – her og nu glæder vi os over at Fabi havde det meget bedre allerede her til morgen og ikke mindst at Aidan ikke var blevet smittet.

Nu er Aidan ved at blive til en ‘rigtig’ sheltie med fin pels og fine, nye tænder, så selv om enkelte (navn udelades ) skulle kalde ham for ‘Beatles-hår’, så synes jeg at han er ved at blive rigtig fin.

Og selv om det er uskarpt, så lige et billede med ‘sus’ i pelsen, så man kan se, hvor meget pels, der er kommet:

Tilbage fra den gang Aidan gik i hvalpe-legestue på Skovshoved Dyreklinik var vi ude at øve at gå i trafikken og lille Aidan fandt en sut i en hæk – og gik så lystigt videre med den i munden fuldstændig som en 2-benet baby. ‘Selvfølgelig’ var der ikke nogen af os, der havde et kamera, så jeg fik aldrig foreviget øjeblikket og det har jeg ærgret mig over lige siden.

På vores sommerferie fandt jeg en dag en rød sut, som et andet barn havde tabt. Samlede den op og så har jeg villet se om jeg kunne være så heldig at gentage successen. Nu har jeg ikke liiiige fået taget så mange billeder de sidste par uger, så her i formiddag skulle det være.

Aidan legede helt vildt godt med sutten, men det med at gå rundt med den, blev ikke til noget – men den blev kastet, rullet oven på, angrebet og tygget godt på. Her er et af de 98 billeder jeg prøvede at tage…..