Så har Aidan også fået sin egen resultat side. Ind til videre indeholder den dog kun resultatet fra Aidan’s deltagelse i skue på Sheltidagen.

Beklager meget at jeg slet ikke har fået skrevet de seneste par uger, men dels var der jo lige situationen med skybruddet i København og dels har jeg haft så travlt, så travlt…. blandt andet med at holde ferie (også fra PCen)….

Nå, men de seneste dage har det drejet sig om at blive klar til Aidan’s første udstilling, der retteligt var et skue og dermed ganske uhøjtideligt, men ikke desto mindre hyggeligt. Lige noget som jeg jo godt kan lide

Onsdag aften tog vi efter 4 ugers tilløb til ringtræning, der er flyttet fra Hørsholm til Teknikerbyen i Virum, så hverken transporttid eller gæstebesøg kunne bruges spm undskyldning for ikke at komme af sted. Til min overraskelse var der ganske mange, der mødte op til den slags, men ved nærmere eftertanke er der jo også mange, der udstiller, så det var bare min forventning, den var gal med.

Der var en masse erfarne mennesker, men også en dame med 2 små papillonhvalpe, så Aidan var ikke den yngste. “Herligt”, tænkte jeg. De fik lov af os 2 ejere til at lege lidt med hinanden selv om selve træningen var meget seriøs og man bl.a. ikke måtte bruge klikker til at træne sin hund til at stå op… På et tidspunkt undrer jeg mig over, at Aidan ser lidt våd ud under det ene øje og det forstår jeg ikke helt, idet vi står på tørre fliser, men jeg tænker dog ikke nærmere over det…. Efter træningen spørger hvalpeejeren om ikke vore hunde skal lege sammen, og vi går lidt afsides. Hendes han-hvalp er ret så voldsom, men når de er uden snor kan Aidan bare løbe fra ham og Aidan ser ud til at more sig fint. Efter laaang tid siger jeg, at vi må hjemad og da jeg er hjemme, opdager jeg, at Aidan ikke er våd, men har fået 2 kæmperifter under øjet !!!! Det er jo totalt tragisk, at min smukke lille sheltie-hvalp nu er blevet ‘skamferet’ !!! Jeg sover næsten ikke den nat af dels arrighed over den formodede skyldige han-papillon-hvalp og dels min dumme, dumme adfærd med at lade dem lege sammen. ØV ØV ØV. De næste dage er jeg bare deprimeret og alt muligt andet trist og træls. ØV.

Fredag er det sidste chance for at få gjort Aidan ‘pæn’, men rifterne kan jeg jo ikke kamuflere eller vaske væk. Vi får mere besøg og det ender med at Aidan først kommer i bad efter en sen, sen aftenluftetur. Badet klarer Aidan fint selv om det vil være synd at sige, at han var begejstret. At blive tørret med hårtørrer var dog for meget, så den gøede han ad. Jeg brugte så bare 2 håndklæder mere. Én fordel er der da ved at have en hvalp, der ikke har fået stor sheltie-pels endnu. Jeg havde håbet på, at Aidan så ville være så træt, at det så ville være let at klippe poter og negle, men næææ nej, dér blev jeg klogere… Da klokken nærmede sig midnat med raske skridt, så var jeg ved at være panisk og bad Lars om at prøve at holde Aidan. Det gik ikke helt godt og jeg fik klippet lidt skævt i hårene på den ene pote. Så nu havde jeg en skamferet, skævklippet hvalp, der på trods af bad stadig havde lidt olie tilbage i hårene ved ørerne efter øredråber i den forgangne uge…. Nu kunne det ikke blive værre….

Nå, i det mindste fik jeg sovet om natten, og lørdag morgen prøver jeg, om jeg kan vaske ørerne lidt mere i håb om et sidste øjebliks redning…. Ikke nogen overvældende succes, men nu var det ikke tid til mere. Af sted mod Helsingør.

Vel ankommet til Nygård Skole møder jeg Inge, der heldigvis har et telt, som jeg godt må sætte Aidan ind i. ÅÅHHH TAK TAK for det Inge. Dét var lige, hvad jeg trængte til. Desværer spørger Inge til Fabi’s tilstand og så står tårerne ud af hovedet på mig ! Det går jo ellers efter omstændighederne fint, men jeg synes bare, at omstændighederne er tragiske.

Derefter fik jeg hyggesludret lidt med Maria, der ejer Aidan’s bror Action, der også skulle udstilles. De 2 hunde er stadig ret så forskellige, så det var sjovt at se ham. Action tilbragte næsten hele tiden på et soigneringsbord, så det var da træning, der ville noget !!!!! “Respekt” siger jeg !!!

Lidt forsinket starter udstillingen og desværre opmuntrer føreren før mig sin hund så meget at Aidan kommer i hoppe-gear, så fremvisningen gik ikke så fint som det havde gjort til ringtræningen onsdag. Godt, at det kun er et skue, og jeg ikke længere har nogle større forventninger til min ‘hærgede’ hvalp. Dommeren virkede ikke overvældende begejstret for Aidan, hvilket jeg jo slet ikke kan forstå… Efter kun at have mødt vildt begejstrede folk over hele Danmark står jeg nu overfor en lidet begejstret dommer Han leder noget længe efter formuleringer til kritikken, der ikke vil medføre at jeg ‘begår selvmord’ og aldrig, aldrig, aldrig kommer igen. Bagefter fortæller Inge mig, at “lang hale” er positivt, så dommeren kunne lide halens længde og pelsens farve. Så er det vist sagt…. Her kommer den fulde tekst:

“4½ md hanhvalp af god størrelse. Udtryksfuldt, kileformet hoved. Velansatte og velbårne ører. God hals- og overlinie. Kropsmæssigt noget uudviklet. Gode vinkelforhold. Til størrelsen passende benstammer (dét er iflg. mig et forsøg på pænt at sige ‘tynde ben’…. ) Lang hale. Lidt sparsom pels, men nydelig farve. Godt temperament.”

SUK, ak og ve. Med hjælp fra Kirsten fik Aidan et lyserødt bånd og konklusionen ‘Særdeles Lovende’. TAK Kirsten !!!! (Og så burde jeg nok ikke fortælle, at Aidan er barnebarn til en af Kirsten’s hunde og også til en hanhund, som har boet hos dommeren, men som nu bor i Polen….)

En overvægtig, men ganske sød, lille blue merle han på 3½ md vandt. Ejeren fortalte, at dyrlægen havde sagt, at hun ikke behøvede at fodre den mere Nummer 2 blev brormand Action – ganske velfortjent for han så helt klart bedre ud på dagen. Iflg. Maria var han også lidt rigelig velpolstret… De 3 første hunde fik lyserøde bånd og den sidste et lyseblåt.

I en pause senere på dagen sludrede jeg lidt med dommeren, der sagde, at min hunds foderstand var lige som dyrlægerne gerne ville have og klart det sundeste, men han foretrak et ekstra pund. Tja – sådan er det jo. Det går nok alt sammen.

Dernæst listede jeg lidt rundt og fik en sludder med Lilli fra rallytræningen i Brøndby. Glad spørger jeg til om armen er vokset godt sammen ? Ja, det er den, men nu var det (vist nok) en tand, der var brækket. Såvel Lille som Frank var stadig uden job (deres jobs røg i løbet af finanskrisen), deres ene hund havde de lige måttet aflive og den fantastisk flotte bil, de havde fået sidste vinter ville formentlig (læs: forhåbentlig aht forsikringen) blive erklæret totaltskadet efter Frank var blevet presset ud i betonafskærmningerne ved noget af alt vejarbejdet ude på mortorvejen OK – dét satte ligesom alle mine egne ‘ulykker’ i perspektiv….

Alle deltagere fik et 50 kr’s gavekort til en dyreforretning, som det viste sig lå få km fra stedet, så jeg pakkede lidt tidligt sammen og kørte dertil og brugte lidt penge. “Der er jo ikke noget som forbrug, der gør glad” (citat: En IBM kollega ) På opfordring fra Maria købte jeg en flaske lakseolie, så Aidan’s sparsomme pels kan få lidt glans

Her kommer lige et billede fra udstillingen. Aidan’s bror Action står sidst med den lille pige som fører.

Så er fabishundeportal.dk endelig online igen. fabishundeportal.dk er hosted hos Surftown, der blev alvorligt ramt af vandskader sidste weekend. Surftown havde valgt at placere deres primære datacenter i en kælder i Nordhavn og det viste sig ikke at være så smart. Vi måtte desværre vente mere end en uge før det lykkedes Surftown’s teknikkere at bringe os online igen.

Så blev det torsdag aften og tid til en ‘normal’ luftetur uden at skulle skynde os videre til træning eller andet. Dejligt. Heldigvis var det endnu ikke blevet regnvejr, men det blæste godt, så det var godt med en jakke.

Vi (læs: kære gamle Fabi) gik rask til ned ad asfaltstykket og ligesom i går gik vi ud fra kirkegården i det fjerneste hjørne. Så rundt til højre og ind mod Borrebakken ved plejehjemmet. Dét var en ny tur for lille Aidan og han fik snust godt og grundigt til alle de nye lugte. Næsten nede mod Borrebakken mødte vi Birgit med de 2 gamle (11 og 12 år) schnauzere og vi skulle liiiige klare verdensordenen. Inden den var helt afklaret dukkede Philippe op med den nye lille kæmpe-puddel tævehvalp, Mango (brun). Dét var bedre end de gamle hunde, der ikke gad lege, så den næste i hvert tilfælde halve time drønede Aidan og Mango rundt. Aidan tog sig nogle LANGE løbeture – han var da vist ude af syne nogle gange…. , men heldigvis kun for at komme fræsende tilbage til os. Hold da op hvor den lille dreng kan løbe.

Vore udfordringer fra hvalpetræningen i tirsdags fortsatte, da der kom en jogger….. mer’ Jeg havde set ham og fået kaldt Aidan over, men løb tør for godbidder, inden han nåede forbi – og så syntes Aidan da lige, at han kunne løbe med ham….. Det var ikke helt populært, men da jeg fandt den skrappe stemme frem kom Aidan. PYHA.

Dernæst ringede Carina – hun var på vej ud med Sookie. Da vi lidt senere hilste på Carina og Sookie kom en mand med en stor og heldigvis meget venlig sort labrador forbi på den smalle sti. Aidan og Mango havde heldigvis lagt noget græs ned i deres leg, så dér stillede jeg mig med Fabi, så der skete ikke noget.

Så sagde vi farvel og på snarlig gensyn igen til Mango og Philippe og fulgtes med Carina og Sookie tilbage til kirkegården for en runde mere. I den fjerne ende kunne vi se ham med chow-chow’erne, og fra Birgit vidste jeg, at de havde fået en ny lille hvalp. Den sødeste lille, super-bløde, sorte chow-chow tæve. Nøøøj, hvor var den sød. Dén skal nok snart få lært at lege med Aidan.

Derefter blev det tid til at finde den anden ende af kirkegården og bilen, så vi kunne komme hjem og få varmen. Efter 1½ times luftetur var den to-benede her blevet noget kold !!! Og nu – en dejlig træt Aidan. Herligt.

Ih, jeg har så mange oplevelser at fortælle om, men alt for lidt tid, så nu skynder jeg mig lige med et par foto’s som jeg har fået tilsendt fra søndagens tur med Sheltieklubben til Bakken samt Dyrehaven. Billederne er taget af en meget venlig sheltie-ejer, Herluf, fra Slagelse. Herluf og hans kone Vibeke er ejer af en hvalp med navnet Valde, som Aidan bare syntes, var den bedste af alle at lege med Valde må have amerikanske gener for han var af en helt anden bygning end lille Aidan. Med lidt god vilje kan han ses sammen med Aidan ude til venstre på fællesbilledet.

Fælles billede fra Ulvedalene:

‘Portræt’ af Aidan med ejer:

Billede af hvordan Aidan legede med sin nye bedste ven, Valde:

I onsdags var vi til nevø Theis’ 16 års fødselsdag om aftenen med ialt 16 gæster. Allerede på vej fra p-plads til hus blev vi ‘overfaldet’ af en børnefamilie, der – som det mest selvfølgelig i verden – krævede, at Aidan skulle hilse på deres barn med løbende næse.. De var heldige, at vi gerne vil hilse på børn for at få trænet, men ellers kunne det have været det samme..

Fabi og Aidan var med og mange blev rigtig overraskede over at se en lille hund….. Sådan plejede Fabi, da ikke at se ud Men da sandheden gik op for dem, grinede de og ikke mindst vi

Alle gæster skulle medbringe noget at spise eller drikke og vores lod var desserten. Lars havde bare været en rigtig guttermand og bagt 2 brownie-kager om morgenen (oven tændt ca. 6.15!!). På vej hjem fra arbejde handlede han ind til frugtsalat samt købte nogle liter is.

Da der var åbent til haven og haven ikke var hegnet ind, tilbragte Aidan en større del af aftenen i sit bur. Ind imellem tog jeg ham ud og enten gik en tur med ham eller sad med ham på skødet. Da det blev vores tur til at finde desserten frem tænkte jeg, at jeg da kunne glæde en hundeglad gæst samtidig med at Aidan kunne slippe for at komme i buret, ved at ‘overrække’ ham til at sidde på skødet. Peter blev den udvalgte og Aidan så ud til rigtig at hygge sig !! Han lignede lige en, der sagde “Bring more beer”

Næste morgen havde Aidan været helt og aldeles ustyrlig i huset, mens jeg var ude at lufte Fabi. Han havde fået et af de ‘løbe-flip’, som han plejer at få ude i haven – men indendørs på vore glatte gulve !!!! Ikke godt for små hundeben !! Lars var næsten klar til at flytte hjemmefra Det var så prisen for en aften, der blev tilbragt meget i bur.