På opfording fra Carina og inspireret af Gitte Hoffmeister’s Graduation video fra en netop afsluttet Long Distance Puppy Class’ har jeg meldt Aidan til næste kursus. Det starter den 27.juni og bliver rigtig spændende !!!!

Se evt. mere om Silvia her.

3. gang er lykkens gang – og det skulle blive mottoet for vores tirsdag aften mere end en gang…

Da jeg kom hjem i lørdags efter at have været til ‘Hundens Dag’ i Hørsholm var der en mail til mig.. Ikke sådan en personlig mail, men en mail, der omhandlede det næste hvalpehold i Lyngby Hundeklub.. Jeg endte med at tolke det som at jeg var blevet tilbudt en plads. For en månedstid siden skrev jeg til klubben for at høre om de havde et hvalpehold, som jeg kunne komme i betragtning til, men havde aldrig hørt tilbage fra dem, så det havde jeg afskrevet. Men nu havde jeg altså fået tilbudt en plads.

Da socialiseringsholdet i Holte ikke er blevet til noget pga. for lille tilmelding, så tænkte jeg, at jeg ville slå til, og i dag var det altså tid til første skoledag i Lyngby.

Gebyret skulle betales kontant, og da jeg ikke lige var kommet forbi en pengeautomat tidligere, kørte Aidan og jeg tidligere hjemmefra, så det kunne nås på vejen. Hvad skulle jeg gøre med Aidan ?? Lade ham blive i bilen ?? Så skulle jeg have lagt ham i stofburet, hvor man ikke kan se ham udefra og ikke i metalburet. Nej, risikoen for at han skulle blive stjålet var for stor. Så jeg måtte tage ham med og smugstarte på miljøtræningen i Kgs. Lyngby samtidig.

‘Grønærten’ kunne heldigvis parkeres på den absolut første p-plads, så vi skulle gå kortest muligt. Vi klarede at sit’te ved lyskrydset og at gå helt op til banken, hvor han altså lige kom på armen, mens jeg hævede kontanter. Så gik turen tilbage mod bilen og vi mødte en del – voksne som børn – som lige skulle hilse og ikke mindst kramme (som var han en kanin). Aidan tager heldigvis den slags i stiv pote. For at nå til træning til tiden måtte de sidste 100 m dog tages på armen.

Vi nåede frem i tide og fik hilst på ‘overinstruktøren’ Erik, der straks sendte os ind at betale.

Sikke fint Hundeklubben Lyngby har fået det. 3 containere har de og den ene fungerer som klubhus med kaffebrygning mm

Vi var 7 mindre hvalpe og vist nok 3 store. Alle små hunderacer skulle starte med at gå over i en indhegning (i indhegningen) og dér skulle vi tage snor OG halsbånd af hundene. Så skulle vi ‘glemme’ hundene og bare gå rundt i yderkredsen. Behøver jeg nu at sige, at Aidan da ikke behøvede at tage sig af mig, men blot kastede sig ud i at finde nogle legekammerater. Den ældste, en amerikansk cocker, var helt med på at løbe med Aidan og de styrtede rundt og rundt og rundt…..

Efter et stykke tid skulle vi prøve at ‘indfange’ vores hvalp igen og påsætte halsbånd og snor igen… Aidan syntes, det var træls ikke at lege måtte lege mere.

Så gik vi ud til de store hvalpe (altså hvalpe af store racer, hvoraf den største er en Alaska malamut. Skulderhøjde 63.5 cm, vægt 38.5 kg i voksen udgave) og hvem udser Aidan sig straks til at lave sjov med… Ja – ham !!!

Første opgave var at vise den ‘ja/nej’ øvelse, som de havde lært om på teoriaftenen mandag aften – og som jeg ikke var med på, da jeg var til rally i MBS. Nå – men vi hørte hvad det gik ud på og startede træningen. ‘Nej’ er ikke et ord som Aidan godtager bare sådan lige…..

Næste øvelse var ‘sit’ – og er der noget Aidan kan, så er det ‘sit’, så her brillierede vi (kan da også lave en ‘dæk’…)

Dernæst var det linie-føring. Straks værre, men vi havde da et par gode skridt…..

Næste var indkald, hvor vi skulle stå på en lang række og de 4 instruktører overtog så vore hvalpe. Vi skulle humpe (som var vi skadede….) lidt frem, sætte os på hug og så kalde een gang. Kom Aidan ??? Næ nej – han havde travlt med at finde et eller andet spiseligt i græsset….. Der skulle 3 forsøg til og en seriøs humpen. Instruktør Erik sagde, at man skulle se virkelig syg ud for så må hunden frem og checke om dens ejer er ved at dø og der så aldrig mere kommer mad….. Dét hjalp !! Da vi skulle prøve anden gang, var der stor succes i første ‘hug’.

Dagens sidste opgave – og lektie til næste gang – var tandvisning.

Derefter blev vi smidt hjem, så det næste hold kunne komme til. Ved bilerne talte jeg med en af de andre ‘damer’ og fandt ud af at det var fra agility, at vi kendte hinanden. Hun tilbød endda, at Aidan måtte arve en pileflet-hundekurv, som hendes egen hund var vokset ud af. Så nu har vi 2 hunde, der begge har fået sådan en kurv foræret !!! Det er da et sjovt sammenfald

Aftenens sidste ’3 gange er lykkens gang’ var da jeg ringede til Lars. Han var stadig ude med løberne, så han skulle have mobilen op af en lomme og ‘foldet’ ud af en plastpose, så den nåede at gå videre til telefonsvareren. Så prøvede jeg at ringe igen, idet jeg troede, at det måtte passe med at Lars havde fundet den frem, men så var den optaget. Lars var ved at ringe til mig. Tredie gang lykkedes det

Torsdags-legestuen i Holte er desværre midlertid aflyst/udsat, da kun 2 hunde havde tilmeldt sig: Aidan og en kæmpe hund (broholmer?), så det var med ekstra glæde at vi drog af sted i ‘skole’ i dag lørdag.

En ældre herre med en labrador-han, der var 1 uge ældre end Aidan, er dukket op på holdet. Fint – også at der er en labrador for labrador’s er der unægtelig mange af i samfundet omkring os, så dem skal man helst have lært at omgås. Cocker’en og berner sennen-hundene var der også, så vi var 4 i dag.

Vejret holdt heldigvis tørt i dag. Blæsende, men tørt.

Dagens hoved-opgave var indkald. Det havde Carina hjulpet med at ‘smug-træne’ fredag, da vi luftede sammen på kirkegården. Først hold Carina Aidan 2 gange, mens jeg gik langt væk og kaldte. Den sidste gang blev Fabi og Sookie lagt, så Aidan skulle løbe imellem dem for at komme over til mig. Det klarede han til UG+. Tak Carina !

Vi startede dog med spontan-kontakt og for en hvalp, der ikke har fået morgenmad og en fører med godbidder, var det slet ikke noget problem.

Så kom indkald, der var med 10m linie på. Absolut ikke noget problem.

Til sidst øvede vi target, hvor hundene skulle ‘dutte’ på hånden. Det gjorde Aidan et par gange og så var han mentalt udkørt. Heldigvis for ham – og min bekymring for om jeg havde fået for få godbidder med – så sluttede træningen derefter.

Et par labrador, berner sennen og Aidan blev til hvalpeleg. Den store berner sennen lagde sig over Aidan, men jeg gik lige hen og fik hende til at lave lidt luft imellem dem, så lille Aidan kunne trække vejret… Da der gik for meget kludder i snorene, slap jeg Aidan fri, og så kunne han bare løbe fra de store hunde så let som ingenting. (Ikke som med Sookie forleden….). Aidan er ikke sådan at slå ud, så han bed bare i berner’ens pels og ben, når hun havde ‘overmagten’. De to havde slet ikke lyst til at gå hjem i dag.
Herligt !!! Sådan må hundetræning gerne slutte hver gang.

Hjem skulle vi dog. Aidan i seng og jeg fik lige bagt et rugbrød med en lur på sofaen, mens det hævede….
Efter en frokost kørte Aidan og jeg til ‘Hundens Dag’ i Hørsholm, hvor vi ud over en del andre hunde, mødte Annette, der havde lavet opvisning med dog-dancing og Marianne fra IBM med samt hendes familie og hvalp. Efter en times tid dér, var det tid til en tur i Silvan og så lige forbi Netto på vej hjem.

Så fik vi endelig besøg af Carina og Sookie og besøget startede med at Fabi fik lov til at lede efter sin mad ude i forhaven, mens Carina og Sookie trænede balancebom. I mellemtiden benyttede jeg chancen til at støvsuge hele huset. JUBIII – det var mere end hårdt tiltrængt…. Aidan fik lov til at løbe rundt – meeen jeg var alligevel lidt flink, for jeg åbnede døren ud til baghaven, og den benyttede han hurtigt. Alt for at slippe væk fra det støjende monster af en støvsuger.

Da jeg var færdig med støvsugningen fik Aidan lige en smule aftensmad og jeg fik skåret en masse godbidder ud (stadig tørret barf-kød med lidt tilsat fiskeolie). jeg fik ellers bagt de første kalkunstykker i lørdags, men skal lige have dem checket af Aidan’s Holte-instruktør Pernille inden jeg serverer for mange af dem. Jeg kan ellers fortælle, at han var villig til at sælge sit eget skind for at få flere af dem. Herligt

Bedst som jeg var færdig med det, så bankede Carina på døren og spurgte om ikke pap-sønnen Aidan kom ud – så det gjorde vi. Sookie syntes det var helt fin at han var blevet lidt større og trods alt lidt bedre til at løbe. De to fik løbet en hel masse og Aidan har snork-sovet i sin kurv lige siden !!!! HERLIGT. Kom snart igen Carina !!!

Så blev det søndag og tid for Aidan’s første skoledag kl. 9.00 !

Fabi var jo nærmest på vej til aflivning i går, men heldigvis havde hans bagben (ja – for hvis det var 3. ben eller bagkroppen det generelt var galt med, så var det vist ved at være tid til den sidste køretur…..) det meget bedre, hvis ikke helt tilbage til normalen for Fabi – i dag, så jeg fik lige travlt med at skulle ud at lufte Fabi inden skolegangen…. Det havde jeg ikke regnet med. Nå, men det klarede vi. Panikken opstod først kort inden afgang, da jeg skulle finde 10m sporlinen, som jeg var 100% sikker på lå i skabet på 2. hylde. Men, men men, da jeg stak hånden ind var der ingen line !!! Hvor pinligt ville det være som den eneste ‘erfarne’ hundeejer at komme til første træning uden den line vi var blevet bedt om at have med ! Det endte med at jeg endevendte huset’s hunde-gemmesteder på samme måde som indbrudstyve på TV tømmer skabe !!! Godt Lars var cyklet ind til København for at cykle med hans løbere i Københavns Marathon, så han ikke kunne se det!

Nå – men klokken blev så mange, at jeg var nødt til at opgive. Det næste jeg ikke kunne finde var Aidan’s sele og snor ! Den havde han da haft på, da vi kom hjem fra middag hos Bedstemor i går, men kors hvor tog det lang tid at finde den (lå i tasken, der endu ikke var blevet tømt…). Nu var jeg ved at være godt nedbrudt og vi var ikke engang kommet af sted. Lektie lært: Pak tasken dagen inden ! (Og kom lidt tidligere hjem, så der er tid til det….).

Da vi ankom til træningsstedet var der ikke andre Det var lige godt pokkers for det var da lige det sidste jeg manglede. Havde jeg virkelig taget fejl af mødestedet ?? Jeg havde ikke sedlen med, så jeg kunne checke adressen, så jeg tænkte, at om ikke andet, så fik Aidan snust og tisset et nyt sted… Heldigvis gik der ikke mange minutter før den næste kursist dukkede op og så “PY HA” fra min side af !!!! Den hundeejer havde heller ikke 10m linie med, men et blåt reb hjemmefra.. Sikke nogle kursister!

Vi var blot 3 hunde – en berner sennen på 12 uger og en cocker spaniel på 5 måneder. De fik liiiige lov til at hilse på hinanden og i løbet af få sekunder havde Aidan fået sat gang i en gang hvalpe-leg.

Den sidste, der dukkede op var instruktøren. Hun sagde, at vi skulle gå ud på græsset og næste gang, måtte hundene ikke hilse på hinanden INDEN træningen, for deres opmærksomhed var liiiiigesom mere på leg end på træning. Tag den Lone !!!! Fy fy skamme dig.

Vi fik en træningsplan udleveret (rigtig god idé Pernille for vi kan ikke huske alt det vi skal, når først vi kommer hjem !!!!). Dagens lektion skulle omhandle:

betingning på klikker
spontankontakt
‘hest’ (hæ hæ Carina – læser du dette og husker hvad jeg lærte Elliot…???!!! )
start på indlæring af dæk

PYHA – det var meget på 50 minutter !

Aidan var vist også liiiiiige lovlig optaget på at lege med de andre, så vi kom bagud fra start, men det lykkedes til sidst at få ham til at fange idéen med klikkeren og den såkaldte spontankontakt.

Indlæring af dæk var straks værre…. Den har vi også kæmpet med derhjemme uden større held. Pernille sagde, at med små hunde kunne det være en fordel at prøve på et bord, så op på nærmeste bord med Aidan. Den slags er han jo heldigvis ikke det mindste bange for. Meeen stadig ingen succes. Så kom Pernille, fik et par godbidder og fik ham ned i dæk. F…… også – hvad gør de instruktører ??? Nå – men til allersidst lykkedes det og det meste af Holte og omegn ved, at der var succes…..

Dagens sidste øvelse var ‘hest’: Lær hunden at gå rundt om et ben og ind og stå eller sidde mellem benene på føreren. Pernille kaldte den også ‘garage’, idet hundene gerne skulle lære, at det var et trygt og godt sted at være, så det kan bruges, når man står og snakker på gaden, hvis der kommer en ‘stor, grim’ hund osv osv. Og jeg jublede indvendigt for det er da også alletiders start-opstilling til agility….

Så sluttede dagens lektion, og jeg spurgte om hundene så måtte lege? Det var på eget ansvar, sagde hun – og hvordan skulle det lige tolkes ?? Jeg har stadig ikke helt styr på, om det var pædagogisk forkert eller ej. Cocker’en og Aidan blev sluppet og så spænede Aidan rundt og rundt og så liiige ind under bordene og ud igen – alt sammen med en lettere frustreret cocker, der ikke kunne følge med det lille lyn. Jeg er spændt på, om Aidan får lært at dukke hovedet nu han vokser eller han får en gevaldig hovedpine en dag…… Men hvor var det sjovt at se Aidan lave Fabi’s yndlingsleg med at løbe efter – nu blot med Aidan i lederrollen

De andre kørte hjemad, men vi blev lige lidt længere, så Aidan kunne få ‘løbet af’. Da han var træt fik han pruttet og tisset og så var det ind i bilen med os. Aidan drattede nærmest bevidstløs om i buret. Det var Aidan’s første rigtige ‘fri’ udenfor haven og den klarede han heldigvis rigtig fint! Han kommer spurtende i FULD fart, når jeg kalder på ham. Åh kære Gud (og alle andre, der kan have positiv indflydelse på dette) – lad det fortsætte sådan !!!!

Efter en kop kaffe, en større oprydning for at slette sporene af mine ‘skabstømninger’ samt dette indlæg er det nu tid til at jeg tager mig en lille middagslur sammen med de 2 firbenede.

I aften skal vi på fransk visit hos Lars’ søster Gitte.

PS: Sporlinen blev fundet under oprydningen og lagt i træningstasken klar til næste weekend ! Den lå i en pose på den hylde, som jeg forventede…. Jeg havde ikke åbnet posen (havde jo så travlt…), men blot mærket udenpå og ikke ment, at den kunne være deri…… Ak ak ak.

Så er lille Aidan blevet socialiseret til Kgs. Lyngby og omegn i stor stil i dag og nu soves trygt i kravlegården.

Ved frokosttid kørte vi alle fire i bilen til Lyngby Sø, hvor vi oplevede S-togs viadukten over til søen og så forbi ro-klubberne til Havnehytten, hvor ejeren/forpagteren åbnede hundebaren (en stor spand med dejligt frisk vand). Der var en hel del mennesker i alle aldre – fra pensionister med rollatorer til små børn, der løb. Kajakker, kanoer og de store turbåde. Bådebroer og vand, der skvulpede. Roklubbens planker havde for store mellemrum til at lille Aidan kunne gå på dem uden at falde i, så dem drejede vi væk fra. Joggere og cyklister og et par hunde, hvoraf en stor mini-puddel var en super legekammerat.

Derefter hjem og slappe af på terrassen. Vi faldt vist alle fire i søvn….

Her ved 16-tiden kørte vi lige til Frilandsmuseet og i dag lykkedes det at komme over til hønsene uden at være det mindste bange. De skræppende ænder ville Aidan gerne ind til, men den går ikke! Masser af små børn har ‘gramset’ godt og grundigt med Aidan. Hvor er det bare dejligt, at han er så vant til børn !!! At have haft en dagplejemor som ‘kennel-mutter’ er bare fanstastisk godt, når man ikke lige selv har små børn. Kæmpe tak til Susanne !!!!