Blog

Kategori: Alment

maj
11
Fabi med på arbejde i dag

kategori: Agility , Alment
forfatter: Lone

I dag er Fabi med på arbejde, da Elliot , som vi passer i disse dage, kom til at jage en hjørnetand i hans pande, så nu har han et en ‘stor’ hudafskrabning…. Det bliver nok til endnu et lille ar som minde om gamle Elliot….
Nå, ellers går det jo utrolig fint med at passe Elliot – jeg var ved at hælde hundenes morgenmad op nede i kælderen og af hensyn til Elliott’s gamle knogler, havde jeg lukket lågen til kældertrappen. De 2 hunde stod så og var helt vilde i varmen for at få først/komme ned i kælderen og da døren til stuen også var lukket, må der lige pludselig være bleve for trangt for dem begge og det gik altså så ud over Fabi.
Fabi havde ikke spor lyst til at være alene hjemme med Elliot, så jeg tog ham med på arbejde og det synes han vist er ganske hyggeligt.

I går til HH-AG træning gik det rigtig godt. Der var mange afbud, så jeg var den eneste fra det normale ‘kl. 19.10 hold’. Jeg fik trænet lidt ‘slæbearm’ med Fabi ude på P-pladsen og det havde en utrolig god effekt, da vi bagefter skulle løbe på banerne. Jørgen fortalte os også, at hvis hunden allerede kunne se tunnel-indgangen 2 spring tidligere, så skulle man undlade at sige ‘spring’, men kun ‘tunnel’ – så skulle hunden nok tage springene på vej til tunnelen – og han havde sandelig ret igen ham Jørgen!

I går tog vi også afsked med Marie som AG-instruktør – snøft. Hun vil nu hellige sig sine studier til bygningsingeniør på DTU.. så heldigvis har vi hende stadig i lokalområdet….. :-)

kommentarer (0)

apr
7
Fabi fylder 4 år i dag

kategori: Alment
forfatter: Lone

I dag er det Fabi’s 4 års fødselsdag. Vejret er rigtig flot, så han må have været en god hund, hvis man skal følge den gamle historie for menneske-fødselsdage…. ha ha
Fabi vågnede tidligt i dag. Kl 6.30 blev vi vækket af 3 store nys og så kunne vi jo egentlig lige så godt stå op, så det var en smart taktik fra Fabi’s side af. På vores morgenluftetur mødte vi mange hundevenner, så det var en rigtig god start på dagen. Først Monet, så Malthe, som Fabi, på trods af at de er af samme køn, kastede sin kærlighed på….. (altså), Stella, Max & Toby og så sluttede vi af med dejlige Vanilla, der var tilbage på Borrebakken efter endt løbetid !
Nu venter vi ‘bare’ på, at det bliver middagstid, for så skal vi til MBS og træne agility. Ikke mindre end 2 instruktører har inviteret os ud at træne, Karsten og Carina! Mere kan Fabi vist ikke ønske sig i fødselsdagsgave (nu han ikke kan tåle godbidder af nogen slags pga sin allergi).
Se foto’s fra agility-træningen under under Fotos.

kommentarer (0)

apr
4

I dag skulle vi hjælpe Ole & Maria med at køre en masse haveaffald samt et tidligere legehus til den lokale genbrugsplads. En gittertrailer var bestilt til formålet, men ‘desværre’ var tankstationen kommet til at leje den ud til en anden…… og så måtte vi tage en lukket trailer i stedet for. Ud over at være lukket var den også en hel del større, så mit smil var ikke helt så stort som det kunne være, da Lars ‘beroligede’ tankstationsejeren, at ‘Lone skam var fra Jylland’ ! Derefter smilede han stort og sagde, at så var jeg jo nærmest født med sådan een….. hm hm hm. Ingen yderligere kommentarer herfra.
Fabi var selvfølgelig med, og da vi ikke kunne åbne bagdøren til bilen, når traileren var på, så fik Fabi lov til at komme ud af sidedøren til sit bur. Det nød han så meget, så når vi kørte og jeg bremsede for hårdt set med Fabi’s øjne, så skyndte han sig ind i buret og satte eller lagde sig ned ! Det var så sødt !
Nu er traileren trygt aflevereret igen efter ikke mindre end 4 gange bakning ind mellem andre parkerede biler, så det var med et stort Lone-smil :-)

kommentarer (0)

apr
3

I anledningen af den snart forestående 4 års fødselsdag var Fabi lige hos ‘Tante Tina’ for at få fjernet et par bittesmå hår i øjnene og da Tina nu var i gang rensede hun også lige tænder for tandsten og klippede negle. Inden havde jeg børstet ham i en lille time inklusive klippet poter, så nu er han bare en rigtig flot fyr :-)

kommentarer (0)

mar
13
Ih, hvor det går

kategori: Agility , Alment
forfatter: Lone

Altså lige for tiden går det bare rigtig godt med Fabi. Han har opført sig utrolig eksemplarisk på de sidste par dages lufteture – næsten ingen gøen og kommet, når jeg kalder! Hvor skønt.

I går til agility-træning var vi kun 2 på holdet og Dorthe, der var den anden, havde influenza, og løb derfor ikke meget. Så Fabi og jeg fik løbet alt hvad vi kunne og lidt til. Jeg endte med at stoppe 6 minutter før tid, idet jeg blev helt nervøs for langtidseffekten på så hård træning af Fabi. Så hellere stoppe mens legen var god. Og god, det var legen! Som Jørgen sagde, så er der håb forude for Fabi. Der skal bare en masse træning til…. men bare der er håb og fremgang, så skal vi nok komme igennem det. Fabi tog slalom nogle gange selv om han kom i fuld fart! Wauw – det er 9 måneder siden sidst!

Jeg havde Tina med i bilen og da Lars havde bagt kage, mens vi var til træning, var Tina heldigvis til at overtale til en kop the med kage bagefter. Det var vel nok hyggeligt at få sludret rigtigt. Det var første gang i mere end 1 år, så der var nok at tale om! Tina fortalte bl.a. at Fabi’s special foder også kunne fås i en ‘blød’ variant på dåse og at det skulle være muligt at lave tørrede godbidder af dem, der smagte lidt anderledes end det foder, som jeg ellers har brugt de sidste 2 måneder.

Så i dag måtte jeg forbi dyreklinikken og købe en dåse og så har jeg eksperimenteret lidt med det i aften – men det er desværre nemmere sagt end gjort… Eksperimentet fortsætter i morgen.

kommentarer (0)

mar
4
Så blev det forår i Danmark

kategori: Alment
forfatter: Lone

Sikken vidunderligt vejr denne weekend og i dag søndag har vi endvidere det skønneste solskinsvejr. Selv Fabi blev inspireret af det dejlige vejr og undlod at gø på morgenens luftetur, så idyllen var total !

I går lørdag var vi i hundeskoven (Hareskoven) sammen med Carina og Lene, der endda havde sin nabo’s hund med, så det blev til 6 hunde ialt. Skønt.

kommentarer (0)

 Forrige 1 2 ...4 5 6 7 8 9 Næste

Om fabi's hundeportal

Denne portal handler om hunde i almindelighed og shelties i særdeleshed - men mest af alt handler den om Fabi.

Fotos

Du finder masser af fotos under Multimedia > Fotos

over den flotte mur
over den flotte mur

Kategorier