Jeg havde løbet DAL-konkurrencen i HH, så jeg stillede op ‘udenfor konkurrence’. Og det var da vist ganske heldigt for vi endte med at blive diskvalificeret….. Ups! Nå, jeg må sige, at jeg under banegennemgang havde planlagt at løbe anderledes hele 3 steder på banen for at se hvorda det virkede, så det var en ‘kendt risiko’. Venstre-handling af slalom var bedre, idet Fabi ikke løb for tidligt ud af slalom. Fremsending over spring til og modtagelse på flyvet virkede 100% efter hensigten, men det gik galt mellem vippe og det efterfølgende spring. ved banegennemgang havde jeg lavet een plan med Karsten, men det blev han selv diskvalificeret på og så tænkte jeg at jeg hellere måtte gøre som jeg havde gjort i HH, men da jeg drejede rundt om mig selv havde jeg ikke styr på, hvilket af springene jeg skulle over og så blev det forkert. Lidt øv, men skidt – jeg var jo udenfor konkurrence. Det var faktisk vildt fedt at blive stående på ‘min’ side af flyv’et, sende Fabi over et spring og så kalde ham tilbage. Wauw !!

Bagefter ekstra træning på banen var det som altid tid til kaffe og kage. MBS’s varemærke. Jeg havde – inspireret af juelafslutningen i HH lørdag – klædt mig lidt nisse-agtigt….. thi hi

Her da efteråret satte ind, var Fabi og jeg med til Charlotte’s rally-træning i MBS et par gange. Det gik over al forventning, så jeg blev meget hurtig lun på ideen om at komme til en konkurrence. Der skal jo muligvis mere end eet forsøg til at bestå, idet noget altid kan gå galt til en konkurrence, idet man selv og dermed hunden er mere nervøs. Og så er der lige i rally det med at man skal have lidt erfaring i at vurdere om man skal vælge at tage en øvelse om og dermed få færre point-fradrag end ved en fejl… Så jeg tænkte at vi hellere måtte komme igang.
I seneste nummer af Sheltie-bladet var der en annonce med denne konkurrence og få minutter senere var vi tilmeldt. Det skal blive spændende.

Og status på Lars: 2½ uge tilbage med ‘støvlen’. Lars var til kontrol hos kirurgen i tirsdags og han sagde, at Lars nu skal til at lægge krykkerne, men det er Lars nu ikke meget for.

Næste løb tyvstarter Fabi i og det koster en diskvalifikation.

Derefter er der god tid til dagens sidste løb – og inden jeg lufter Fabi checker jeg lige min mobiltelefon, der har ligger på Fabi’s bur, mens vi har drønet rundt på og omkring banerne. 2 ubesvarede opkald. Det ene fra Lars ca. kl. 13… mystisk for der er han til træning i atletik-klubben…. Jeg ringer tilbage, men han svarer ikke. Nå – det er ikke helt usandsynligt – rettere normalt, så ingen større bekymring. Det andet ubesvarede opkald kom fra et nummer, jeg ikke har indkodet, så formentlig var det et ‘forkert nummer’ og jeg ignorerer i første omgang. Et minuts tid senere tænker jeg at det var alligevel lidt mystisk med det opkald fra Lars, så jeg beslutter mig for at ringe tilbage. Til min store overraskelse er det Ole (Lars’ tvillingebror), der tager telefonen! Nå, men jeg kan da lige få Lars !! Endnu mere mystisk – for de skulle ikke være sammen på det tidspunkt – først om aftenen. Da jeg får Lars spørger jeg hvor de er henne. “På vej hjem fra skadestuen” What !!!?!?!?! Det viste sig, at Lars havde deltaget i en del af et polterabend-arrangement for een af hans tidligere atletik-piger og da een af pigerne havde meldt afbud var de et ulige antal til ‘Flødebolle-ræs’ og de tilbyder derfor den ledige plads til Lars – der ellers pga svag achillessene og et utal af andre problemer med hælene normalt ikke deltage i den slags. Nå, men efter at have spist den første flødebolle rejser Lars sig op for at løbe videre og ‘pling’ – så springer achillessenen igen! Lars ender med at ringe efter Ole og Maria, der kører ham på skadestuen. Lars fik blot gips på foden, for lægen mente ikke, at den skulle opereres “i hans alder” !! Kun unge elite-idrætsudøvere opereres i dag (er det efter sygeplejerske-strejken og de fornyede ventelister ?!?!).

Nå, men jeg havde da vist ligesom noget andet end agility i hovedet, da Fabi og jeg skulle løbe dagens sidste løb. Nerver var der ingen af. Slalom-indgangen var perfekt for Fabi havde jeg konstateret ved banegennemgang, så nu skulle vi bare igennem og så hjem til Lars. Resultat: Årets første fejlfrie løb – og måske endda det første fejlfrie løb i flere år….. Måtte straks ringe hjem og fortælle den gode nyhed – og at jeg liiige kom lidt senere hjem, da jeg lige skulle vente på præmieoverrækkelse.

Lars’s ”tilfælde” har været diskuteret på Herlev sygehus her til morgen, og eksperterne mente, at han skal opereres. Så nu venter vi ‘bare’ på at få at vide hvornår. Formentlig om et par dage – måske på hans fødselsdag på torsdag… Sikken en fødselsdagsgave det vil være….. Desværre betyder gipsen, at Lars ikke vil med på vores ferie til La Santa her til oktober for det er ikke sjovt at skulle rundt på krykker, når der er så mange trapper og ingenting han må lave, da han slet ikke må støtte på foden. ØV ØV ØV. Vi må straks planlægge en ny tur til La Santa, hvor Lars kan komme med.

Hvis du holder ‘musen’ hen over billederne, så fremkommer der en tekst til billedet (oftest).

Stor tak til Lene !!

Det går stadig rigtig godt fremad med Fabi’s (og min) slalom! Han fik den i første forsøg i opvarmningsløbet samt i AG-løbet. I Spring-løber skulle der lige 2 forsøg til.

Agilitybanen var rigtig svær, så alle på nær 2 hunde blev diskvalificeret! Fabi var dog den eneste, der blev det tidligt på banen, hvorimod flertallet blev det på den sidste langside. Jeg må tilstå, at jeg havde hørt dommeren sige, at hvis man var ‘klog’ løb man på ydersiden selv om det var klart længst for de 2-benede, men så undgik man at ens hund tog den forkerte forhindring, når den kom ud af posen. Så den fejl lavede vi ikke !! Til gengæld var jeg så glad for at Fabi tog slalom i første forsøg, at jeg var for langsom med at fortælle Fabi, hvilken forhindring, der kom efter, så det spring fik han taget fra den forkerte side – og det kostede en diskvalifikation. Men skidt med det – han tog slalom. Jeg var glad.