Ih, sikken en dejlig juleferie vi holder herhjemme. Sove lidt længere end til hverdag, lange morgenture med hundene (og Lars), oftest ned til Mølleåen, formiddagskaffe med hjemmebagte boller til og enkelte dage er det blevet til en eftermiddagstur med Carina og hendes 2 piger, Sookie og Vini. Lige noget for Aidan, der har så meget energi.

Her er to billeder fra dagens morgentur – taget med det nye kompaktkamera, som jeg fik i fødselsdagsgave af Lars – og som vi er ved at lære at kende……

Og så lige et fra efter vi er kommet hjem og Aidan absolut ikke er træt…. Først fandt han 2 af Lars’ strømper og dernæst så gik han i gang med at tømme papirkurv…..

Da vi havde luftet hunde søndag eftermiddag var specielt Fabi ret så beskidt og da de egentlig har været kandidater til en gang rigtig vask i månedsvis, så blev det nu.

‘Udstillingsbordet’ blev slæbt ud i brusekabinen og dækket med malerplast, så jeg ikke skulle stå i en dårlig arbejdsstilling og få ondt i ryggen. Når jeg selv skal sige det var det faktisk ret så smart (og noget jeg skulle have fundet på for lang tid siden….)

Jeg vaskede og Lars sad på gulvet og først underholdt Aidan, mens Fabi blev vasket, og derefter tørrede Fabi, mens Aidan blev vasket. Fabi har altid været nem, men til min store overraskelse stod Aidan bare stille og roligt og nærmest undrede sig over, hvad det var jeg havde gang i

Da det var tid til føntørring, så var jeg igen meget spændt på Aidan, men da han først lige havde vænnet sig til det ‘larmende monster’, så endte han med at stå med forpoterne på min mave, mens jeg kunne tørre alt det jeg havde lyst til. Undrer du dig nu over, hvordan jeg kunne sidde med en hund på maven og tørre ham, så kan jeg afsløre, at dét var træning af mavemuskler, så jeg regner med en six-pack til sommer, når det er bikini-sæson

Nu nyder vi bare 2 velduftende og bløde sheltier. DEJLIGT.

Vi var til dyrlægen i går blandt andet pga øjenbetændelse og det var endda rigtig heldigt at jeg havde bestilt en tid for om morgenen var der ‘bare’ meget mere end normalt, men om eftermiddagen var det blevet grønt.

Da vi nu var hos en dyrlæge fik jeg ham lige til at checke status på hans sten, der ikke tidligere har været faldet ned på plads, men det var de nu, så nu kan lille Aidan kalde sig en rigtig mand

Han letter ben mere og mere, men ind imellem foregår det stadig på hvalpe-manér, så mere mand er han altså heller ikke

Så var det tid til AG-træning igen i går og det går stadig fremad.

Aidan’s koncentration bliver bare bedre og bedre og i går gik det fremad med at tage 7 forhindringer. Nogle forhindringer med stor afstand (så han skulle løbe selvstædigt og selv søge forhindringen) og et ‘spring’ skulle han helt snævert omkring.

Aidan kan og skal bare sendes fremad – og det gælder også til tunneler Hvor bliver det bare godt at skulle løbe med ham !!! Alle, der har set mig løbe med Fabi, har set, hvordan jeg var nødt til altid at være på ‘indersiden’ af tunnelen i forhold til Fabi og så skulle jeg endvidere med helt frem til indløbet for at han ville tage den. Det umuliggjorde mange handlings-muligheder efter en tunnel, idet jeg simpelthen ikke kunne nå i position. Indtil videre ser det ud til, at jeg ikke får det problem med Aidan. Jubii Der er vist større risiko for nogle diskvalifikationer fordi han selv tager en tunnel, når han egentlig ikke skulle – ligesom rigtig mange andre ekvipager

Ihh, sikken en dejlig tid vi har haft igen her på det sidste.

I ugerne med parasitter, kogevask mm fik jeg slet ikke leget med Aidan, da alt han havde haft i munden eller som havde rørt jorden straks skulle kogevaskes ..og dels havde jeg ikke tid for al den vasken.. det resulterede i en stakkels frustreret Aidan med al for megen energi – og det var bare en periode med ‘en skrue, der gik den gale vej’. Puha.

Mette Winther fik lokket mig med til indendørs-agilitytræning hos Tina Mette og ihhh hvor har det været et dejligt vendepunkt. Jeg har atter fået mod på at lege med Aidan og det er straks blevet belønnet ! Han ELSKER at lave noget.

Tina lånte mig en lang tørresnor med en karabinhage i og den blev brugt for at kunne ‘indhente’ Aidan, når hans lille teenage-hjerne kogte over. Tina og jeg har haft en del udfordringer i at regne ud, hvorfor den kogte over og vores bedste bud har været, at det har været en slags frustration, når han ikke lige forstod, hvad han skulle. Måske parret med at hjernen blev træt (så gammel er han jo heller ikke) og dels at andre hunde ikke altid vil lege det samme, som han og lige, når Aidan gerne vil og ikke mindst: I så lang tid som Aidan, der har et nærmest umætteligt ønske om leg

Over et par uger er det så blevet bedre og i går aftes kom det helt store gennembrud i Aidan’s agility-liv. De sidste 2 gange har vi til træning lavet mere avanceret handling end ‘bare’ at skulle løbe ligeud – noget med flere ‘spring’ og endda krydret med tunneler. I går aftes løb Aidan 7-8 forhindringer, og selv om han kom til at løbe uden om et spring (han forstår endnu ikke helt det med at skulle følge en hånd), så kunne jeg få ham tilbage, over springet (læs ‘igennem’, da han jo ikke har pinde på endnu) og så kunne vi gøre banen færdig – helt uden at hans hjerne kogte over. Hvor vildt fantastisk !!!! Det var jo helt som en rigtig konkurrence situation – blot med en enkelt vægring.

“He has potential” – jeg har næsten ikke sovet i nat af bare glæde over hans præstation. Aidan derimod har snorksovet !!!!!

Her til morgen, da vi var ude at lufte, så jeg Aidan lette ben for første gang !!! 8 måneder og 24 dage gammel. Jeg var ellers lige ved at håbe, at det måske aldrig kom…. Han er stadig en dejlig og legesyg hvalp, der forstår at charme sig ind hos næsten alle hunde og mennesker vi møder på vores vej – og ih guder, hvor må det gerne fortsætte i 15 år. Aidan kan lege med sig selv i en grad vi aldrig mener, at have set Fabi gøre og efterårets blade jagtes som er de, det bedste ‘legetøj’ i verden. HERLIGT.

Her følger et par billeder af ham som 8 måneder og 1 uge gammel:

Bemærk godbid på hans højre pote

Helt i overensstemmelse med artikel i Hunden tidligere i år kan vi fortælle, at det er rigtig sjovt at træne med 2 hunde samtidlig – og sandelig svært at ligge stille for den hund, der ikke lige er i gang. Her er 2 billeder af Lars, der beskæftigede Fabi og Aidan forleden aften, mens jeg havde travlt med MBS-mails….:

og så lige ‘yndlings-øvelsen’ som Knud Schlüter lærte Fabi, da Fabi var ung og ny i MBS (bemærk at hver hund har en godbid liggende på poten, som de ikke må tage, før de får lov. Er de ikke bare søde ?):